En afrikansk traditionel religion der er knyttet til zulufolket i Sydafrika, og som stadig spiller en rolle. De fleste af de ca. 9 mio. zuluer er i dag kristne, og heraf er over en fjerdedel medlemmer af de uafhængige afrikanske kirker, hvor vigtige træk i den traditionelle religion spiller en central rolle. Traditionelle religiøse specialister indtager en vigtig rolle som seere og helbredere.
De ældste kilder til vores viden om zuluerne stammer fra kolonisatorer og missionærer. De er præget af, at de er skrevet i 1800-tallet, i en tid med voldsomme omvæltninger i det område, som i dag hedder Kwazulu-Natal i det østlige Sydafrika. De hvides politik i Sydafrika og apartheidsystemet frem til 1994 søgte at nedbryde zulureligionen og zulusamfundet, og den skabte kunstige etniske inddelinger samtidig med, at den nægtede at anerkende, at ikke-hvide folk havde en kultur. Der er derfor mange usikkerheder omkring zuluernes traditionelle religion.
Skaberguden, uMvelingqangi, fører efter sit arbejde en mere eller mindre tilbagetrukket tilværelse, mens forfædrene spiller en central rolle for zuluer. Den traditionelle kult, der knytter sig til familieoverhovedet og storfamiliens gård, er til en vis grad blevet tilpasset de omfattende befolkningsflytninger til "hjemlande" og til minernes og storbyernes arbejderkaserner, så selv zuluer i byerne stadig ofrer til forfædrene.
Når zuluer har krænket de rituelle eller etiske love, straffer forfædrene deres skyldige efterkommere med sygdom eller uheld. Men uheld af forskellig art kan også skyldes andre personer som hekse. Endelig kan det skyldes en forkert praksis omkring rent og urent. Zuluernes dagligdag er bygget op, så de undgår urenhed, som snavs, mørke og varme er symboler på. Bliver de alligevel urene, kan mørket fordrives ved forskellige renselsesmetoder. På den måde kan skylden placeres upersonligt.
Religiøse specialister, helbredere og seere, kan beskytte mod hekseri og ulykkebringende kræfter. Seerne kaldes isangomaer og er ofte kvinder. De stiller deres diagnoser ved hjælp af trance, forfædreånders stemmer, småknogler m.m., som kastes på jorden, og efter interviews med de involverede personer. I dag spiller isangomaer en central rolle medicinsk og psykologisk, mens deres gamle funktion som hekseudpegere er blevet problematisk og trængt i baggrunden i det omfang, europæisk præget lov har umuliggjort traditionel retsudøvelse.
Zuluernes regn- og frugtbarhedsritualer trækkes nu igen frem af de zulugrupper, der har udgangspunkt i apartheidtidens konstruerede etniske "hjemlande". Allerede zuluernes legendariske kong Shaka benyttede sig af ritualerne, der oprindelig var beregnede på at forstærke den politiske orden og høvdingens og hærenes magt, til at styrke sin position ved mødet med englænderne først i 1800-tallet. I dag inddrager det politiske parti Inkatha denne del af zulureligionen i sit politiske forsøg på at styrke høvdingeinstitutionen i det nye demokratiske Sydafrika.