Pratityasamutpada; Den Betingede Samopståen. Begreb inden for buddhisme hvor man opstiller en kæde af tolv led, der betinger hinanden, og som er årsagen til, at mennesket holder fast til livet, selvom det er lidelsesfuldt.

Årsagskæden forbindes med Den anden ædle Sandhed inden for buddhismens lære og kaldes derfor også lidelsens ophav. Den afbildes i Livshjulet som selve hjulets krans, hvor det første led afbildes øverst til højre, hvorefter man går i urets retning. Karakteristisk er det dog, at man også nævner den baglæns for at understrege, at faktorernes orden er ligegyldig, men at hvert enkelt led forudsætter et andet, ligesom genfødslernes kredsløb forudsætter et tidligere livs karmiske processer. Målet er at bryde årsagskæden et vilkårligt sted, for da vil betingelsen for et andet led ikke længere være til stede. Hvert billede har en symbolsk betydning:

1. En blind (uvidenhed, ignorance),

2. en pottemager (vanetendenser, handling, aktivitet),

3. en abe (bevidsthed om at være til),

4. mennesker i en båd (identitet via navn og form),

5. huse med seks vinduer (de seks sanser),

6. et elskende par (berøring, kontakt),

7. en person med en pil i øjet (følelser),

8. en person der drikker af et bæger (livstørst),

9. en abe der hænger i et træ (vedhængen til livet),

10. en gravid kvinde (tilblivelse),

11. en fødende kvinde (fødsel),

12. en mand der bærer et lig på ryggen (alderdom, død).

Selve årsagskædens led har forskellig karakter, hvor nogle af leddene forholder sig til rent psykiske faktorer, andre forholder sig til rent fysiske faktorer.