Analyse

Lektor: Justin Bieber tror på Gud. Hans fans tror på Bieber

Popsangeren Justin Biebers seneste album, Purpose, har en del tekstmateriale, der tilsyneladende kan indarbejdes i kirkens teologiske refleksioner forholdsvis uproblematisk, vurderer lektor Henrik Reintoft Christensen. Foto: Lionel Cironneau/Ritzau Scanpix

Popmusikeren Justin Bieber har meget at byde på ved en gudstjeneste, men det kan være problematisk, at dedikerede fans' dyrkelse af ham nærmest er religiøs, påpeger lektor Henrik Reintoft Christensen   

Den 22. februar holdt Natkirken på Strøget Justin Bieber musikgudstjeneste. I TV2 Lorrys dækning forklarer præsten, at det var en klassisk gudstjeneste, hvor Justin Biebers sange erstattede salmerne. Natkirken er ifølge præsten sat i verden for at lave gudstjenester henvendt til mennesker, der ikke normalt går i kirke.

Tidligere har kunstnere som Beatles, Bob Dylan, ABBA og Kim Larsen været spillet, men de har ikke ført til så meget diskussion som Justin Bieber. Den primære anke har været, at der er tale om et kommercielt produkt, men det er de andre kunstnere vel også. Men der er noget særligt interessant ved netop Justin Bieber i forhold til religion.

Biebers religiøse tatoveringer
For det første har han mange tatoveringer med religiøse symboler. Han har et stort kors på brystet, et ”Son of God” (overs. ”Søn af Gud”, red.) henover maven, en engel på højre siden af maven, et citat fra Salmernes Bog i Bibelen på højre skulder (Salme 119 vers 105), et par hænder foldede i bøn på venstre læg og et portræt af Jesus med tornekrone og glorie ved siden af.

Bieber har da også udtalt, at han tror, at Jesus døde på korset for hans (Biebers) synder, at Jesus har gjort ham til den, han er i dag, og at han (Jesus) altid skal æres og takkes for det. Bieber er genfødt kristen og blev tilbage i 2014 døbt i Hillsong-kirken - en pentekostal megakirke i New York.

Musikken er fyldt med kristne referencer
For det andet er der hans musik, for som præsten bag musikgudstjenesten forklarede, så har Biebers seneste album, Purpose, en del tekstmateriale, der tilsyneladende kan indarbejdes i kirkens teologiske refleksioner forholdsvis uproblematisk.

Titelnummeret er en tak for at have fået de muligheder, Gud har skænket ham. En tak for at have givet ham en mening og et formål med livet. Den er fyldt med kristne referencer – både til den klassiske aftenbøn (”Here’s my soul to keep”) og til Fadervor (”forgive me my sins”). Og i Life is Worth Living, et andet nummer på pladen synger han, at han ikke er perfekt, at han laver fejl og forsøger at blive en bedre udgave af sig selv. At mennesker begår fejl, og at kun Gud kan dømme ham.

Deltager: Jeg er glad for at ære Bieber
For det tredje er der hans fans. Hvor de to første områder er nogle, der kan bruges og indoptages i mange kristne kirker, som også Natkirken har gjort det, så er det interessante ved hans fans, at de måske i mindre grad er kompatible med en kristen kirke, fordi de nærmest udgør en kirke i sig selv. At nogle berømtheder får nærmest helgenagtig status og selv bliver genstand for religiøs dyrkelse, er et kendetegn ved det senmoderne samfund.

TV2 Lorry har også talt med flere deltagere og en af dem satte meget godt ord på dette: Som yngre var hun del af den gruppe meget dedikerede fans, der kalder sig Beliebers, og hun var glad for at deltage i musikgudstjenesten som en måde at ære Justin Bieber på. Hun deltager altså ikke i gudstjenesten for at ære den kristne Gud.

For nogle Beliebers er hans efternavn et akronym for Believe In Everything Because Everything is Reachable (overs. tro på alt, for alt er indenfor rækkevidde, red.). Dette moderne selvrealiseringscredo styrkes hos de ’ægte’ fans i Belieber-menigheden gennem en række fælles forestillinger om adfærd, normer og meninger for unge mennesker i et komplekst samfund. Som ’ægte’ fans knytter de også særlige kvaliteter til Bieber. Og på mange måder kan man rent funktionelt se en række paralleller mellem dyrkelsen af Bieber og en række elementære træk ved menneskelig religiøsitet.

Hvad meget dedikerede fans tror og gør skal selvfølgelig ikke afholde natkirken fra at bruge kunstnere som Justin Bieber, men mon ikke debatten blusser op igen senere på foråret, når natkirken har Michael Jacksons musik på programmet.

Henrik Reintoft Christensen er lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet. Han skriver analysen ved religion.dk.