Professor: Det er vanskeligt at forsone jøder i Israel

Der er ikke kun brug for forsoning mellem israelere og palæstinensere i Israel, men også mellem forskellige jødiske grupperinger i landet. Det bliver tydeligt i serien "Our Boys", hvor loyaliteten mod sine egne kommer før retfærdigheden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt

I sommeren 2014 blev tre israelske drenge kidnappet og dræbt af palæstinensiske terrorister. Kort efter kidnappede og dræbte tre unge ortodokse jøder en palæstinensisk dreng som hævn. De tævede ham og brændte ham levende. Begivenhederne bragte Israel og det palæstinensiske selvstyre på den anden ende, og samtidigt udbrød der krig i Gaza-striben.

Tilliden mellem befolkningerne var på et absolut lavpunkt. Og ikke kun mellem jøder og palæstinensere, men også jøder imellem og palæstinensere imellem. Det har forfatterne Hagai Levi, Tawfik Abu Wael og Joseph Cedar lavet en tankevækkende serie om, som kan findes på streamingtjenesten HBO. ”Our boys” hedder serien.

Her tæt på den jødiske højtid forsoningsdagen, Yom Kippur, giver serien anledning til at reflektere over mulighederne for forsoning internt mellem jødiske grupper i Israel. For ingen kan være i tvivl om, at mistilliden mellem israelere og palæstinensere er afgrundsdyb, men serien udstiller i lysende klarhed, at forsoningen mellem jøder i Israel også er meget kompliceret.

Jødisk forsoning

Forsoning i jødedommen handler om at individet skal forsone sig med sine synder overfor Herren og starte på ny. Den skyldige skal ”spæge sit legeme” (Tredje Mosebog kapitel 16 vers 1-31), bede og forsone sig med sine synder.

Det handler i princippet om det enkelte menneske, vedkommendes brudte løfter og uret mod andre. Men hvad er egentligt uret, og hvem er de relevante andre? Det er der ikke enighed om blandt jøder i Israel. Serien ”Our boys” giver et realistisk og foruroligende indblik i den racistiske og eksklusive opfattelse af forsoning, som nogle ortodokse grupperinger i Israel har.

Loyalitet før alt andet

I serien følger seerne efterretningsofficeren Simon, som efterforsker jødiske terrorister. Allerede her kommer det loyalitetsspørgsmål på spil, som måske er afgørende for forsoning både i serien og i virkelighedens Israel. Simon er af marokkansk-jødisk oprindelse og vokset op i et traditionelt, religiøst miljø, men i sit arbejdsliv overvåger og efterforsker han jødiske terrorister.

Under efterforskningen af drabet på den palæstinensiske dreng åbenbares en radikal racisme, som er tæt sammenvævet med det miljø, som Simon også kender som sit eget.

De unge ortodokse jøder er stærkt påvirkede af hate-speech på nettet, de fantaserer om drab på palæstinensere, og de ser ikke palæstinenserne som rigtige mennesker. Samtidigt dækker deres forældre, rabbinere og skoler over dem. De dækker over radikaliseringen, selvom de ved, den er der, og selvom den bekymrer dem. Beskyttelsen af deres interne fællesskab og loyalitet er vigtigere end retten, vigtigere end vold og drab.

I en afgørende scene efter anholdelsen af de unge jødiske gerningsmænd opsøger Simon en rabbiner, som er far til en af gerningsmændene. De har en samtale om forsoning og tilgivelse. Simon søger rabbinerens tilgivelse for sit ”forræderi” mod det jødiske folk, men han vil samtidigt have rabbineren til at anerkende, at det var nødvendigt, fordi gerningsmændenes handlinger er en afskyelig forbrydelse mod mennesker generelt.

Rabbineren tilgiver ham, tvetydigt, ved at sige, at han personligt kan tilgive Simon, men hvad med Herren og det jødiske folk, kan de? Simon svarer, at det han har gjort, er der nogen, som skal gøre. Rabbineren beder ham gå hjem og overveje, hvad forsoning og tilgivelse betyder med den underforståelse, at Simon skal finde ud af, hvem han hører til.

Serien har vakt debat i Israel og premierminister Netanyahu har kritiseret den kraftigt, men dens spørgsmål er både alment og legitimt. Serien eksemplificerer det spørgsmål, den amerikanske filosof Richard Rorty stillede i 1997 om, hvorvidt retfærdighed er en form for loyalitet: Jo flere der er med i den gruppe, man er loyal overfor, desto mere retfærdighed.

Følger vi Rortys tanke, skaber nogle ortodokse grupper i Israel enorm splittelse i samfundet, fordi deres begreber om retfærdighed og forsoning kun er udstrakt til dem selv. Forsoningen af den splittelse er nok ligeså vanskelig, som forsoning mellem israelere og palæstinensere.

Jakob Egholm Feldt er professor i global historie ved Roskilde Universitet. Han skriver analysen ved religion.dk.