Anmeldelse

Lektor: Nyere lærebog om tibetansk buddhisme bliver ikke min foretrukne

Det er tydeligt, at Jesper Østergaard har ønsket at give et omfattende og ikke mindst nuanceret billede af den tibetanske buddhisme. Han har for eksempel oversat et omfattende tekstmateriale med en betydelig vægt på ældre tekster, der stammer fra Tibet, fremfor at genbruge tekster fra andre lærebøger, skriver lektor Karen M. Larsen Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix.

Udgivelsen ”Tibetansk buddhisme” er et godt forsøg på en ny lærebog om emnet. Den er omfattende, men jeg savner mere om tibetansk buddhisme i Vesten, og niveauet er ikke helt rigtigt til gymnasiet og HF, mener lektor Karen M. Larsen

Selvom tibetansk buddhisme hører til en af de mindre grene af buddhismen, er denne variant af religionen, som også kaldes for vajrayana, nok den mest kendte version af Buddhas lære i Vesten. Dette skyldes ikke mindst den verdenskendte buddhist Dalai Lama, der har formået at sætte et sympatisk menneskeligt ansigt på buddhismen.

Det er derfor oplagt, at man som religionslærer i gymnasiet eller HF vil tage udgangspunkt i tibetansk buddhisme, hvis man vil undervise i en asiatisk religion. Forfatteren Lene Højholt har skrevet den udmærkede lærebog ”Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme”, men da den udkom tilbage i 1993, er en nyere bog om dette emne absolut velkommen.

Jesper Østergaard, der har en ph.d. i religionsvidenskab med tibetansk buddhisme som sit emne, skal derfor have ros for at have forsøgt sig med lærebogen ”Tibetansk buddhisme”.

Et omfattende og nuanceret materiale
Det er tydeligt, at Jesper Østergaard har ønsket at give et omfattende og ikke mindst nuanceret billede af den tibetanske buddhisme. Han har for eksempel oversat et omfattende tekstmateriale med en betydelig vægt på ældre tekster, der stammer fra Tibet, fremfor at genbruge tekster fra andre lærebøger.

”Tibetansk buddhisme” er delt op i ni kapitler, der kommer vidt omkring. Jesper Østergaard vil på den måde både give en generel introduktion til de buddhistiske forestillinger om eksempelvis karma og nirvana og præsentere de mange særlige træk ved den tibetanske buddhisme. Det er eksempelvis de religiøse eksperter lamaerne, der kan guide deres disciple til en lynhurtig befrielse fra det uendelige kredsløb af genfødsler, og de shamanistiske og magiske træk ved den folkereligiøse version af den tibetanske buddhisme.

Desværre bruger Jesper Østergaard meget lidt plads på den tibetanske buddhisme i Vesten, herunder Danmark, selvom denne vestlige konvertitbuddhisme alt andet lige typisk er mere tilgængelig for vores elever end den traditionelle tibetanske buddhisme.

Det bliver ikke min foretrukne lærebog
Og det leder mig over til min mere generelle anke i forhold til ”Tibetansk buddhisme”. Bogen er efter min mening alt for svær til religion c-niveau i gymnasiet eller HF. Sproget i såvel de oversatte tekster som de introducerende afsnit er for tung med for mange tibetanske begreber, som læseren skal holde styr på.

Jesper Østergaard begår den typiske religionsforskerfejl, at ville fortælle for meget og for komplekst, i forhold til hvad de fleste gymnasie- eller HF-elever kan håndtere.

Men også til b-niveauet er ”Tibetansk buddhisme” efter min mening ikke specielt velegnet, da Jesper Østergaard i forhold til dette niveau bruger for få religionsfaglige begreber og teorier.

Set i lyset af at man som gymnasielærer i dag er meget presset med en stadigt voksende arbejdsbyrde og nedsat tid til forberedelse, ville det have været en god ide, hvis Jesper Østergaard havde udstyret teksterne i ”Tibetansk buddhisme” med arbejdsspørgsmål. ”Tibetansk buddhisme” har en egen hjemmeside, men den indeholder ikke forslag til, hvordan man som underviser kan arbejde med bogen, men det kan jo ændre sig.

Alt i alt er ”Tibetansk buddhisme” et godt forsøg, men til gymnasieniveauet vil jeg fortsat foretrække Lene Højholts bog.

Karen M. Larsen er lektor i historie og religion. Hun har arbejdet som gymnasie- og HF-lærer siden 1996.