LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Analyse

Lektor: Paludan viser, hvad frihedsrettigheder indebærer

Der har været rejst kritik af, at politiet skulle bruge ressourcer på at beskytte Paludans provokationer. Samtidig finder de fleste hans ide om at forbyde islam uhørt. Det interessante er, at det, der forklarer, hvorfor Paludans politiske program er uforeneligt med de grundlæggende frihedsrettigheder, samtidig forklarer, hvorfor han skal have lov til at agitere for denne politik under politibeskyttelse, skriver lektor Sune Lægaard. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Frihedsrettighederne forklarer både, hvorfor Paludan skal beskyttes, og hvorfor hans politik ikke går an, påpeger lektor Sune Lægaard

Rasmus Paludans demonstrationer og deltagelse i valgkampen har rejst nogle vigtige spørgsmål om de frihedsrettigheder, vores samfund er baseret på. På den ene side vakte det debat, at politiet med henvisning til forsamlingsfriheden og ytringsfriheden beskyttede hans provokerende demonstrationer – og forbød dem, da politiet vurderede, at der var fare for samfundsfreden.

På den anden side førte opstillingen af Stram Kurs ved folketingsvalget til fokus på indholdet af Paludans politiske program, der blandt andet omfatter forbud mod islam og deportation af personer med ikke-vestlig oprindelse.

Der har været rejst kritik af, at politiet skulle bruge ressourcer på at beskytte Paludans provokationer. Samtidig finder de fleste hans ide om at forbyde islam uhørt. Det interessante er, at det, der forklarer, hvorfor Paludans politiske program er uforeneligt med de grundlæggende frihedsrettigheder, samtidig forklarer, hvorfor han skal have lov til at agitere for denne politik under politibeskyttelse.

Ytringsfriheden tillader ikke forhåndscensur

Kritikere af politiets ressourceforbrug på at beskytte Paludan har påpeget, at ytringsfriheden ikke er ubegrænset. Blandt andet er ytringsfriheden begrænset af den såkaldte racismeparagraf, som Paludan tidligere er dømt for at have overtrådt. Så hvorfor kan politiet ikke forbyde hans demonstrationer med henvisning til, at hans ytringsfrihed ikke er absolut?

Som Institut for Menneskerettigheder har gjort klart, skyldes det, at ytringsfriheden ikke kan begrænses på forhånd. Grundlovens § 77 tillader efterfølgende straf af kriminelle ytringer, men ikke nogen form for forhåndscensur.

Desuden kan borgere ifølge Grundlovens § 79 forsamle sig uden at skulle søge tilladelse, og politiet skal beskytte deres ret til det. Politiet må ikke begrænse forsamlingsfriheden med henvisning til, hvilke ytringer borgerne kan forventes at bruge den til at fremsætte, selv hvis disse kunne være ulovlige. Forsamlingsfriheden kan kun begrænses, hvis dette sker med henvisning til fare for den offentlige fred.

Frihedsrettighederne er indholdsneutrale

Dette betyder, at man skal holde to ting omkring disse frihedsrettigheder adskilt: En ting er, at disse rettigheder er begrænsede, det vil sige, at ytringsfriheden eller forsamlingsfriheden ikke er absolutte.

En anden ting er, at inden for inden for disse grænser kan man ikke gradbøje beskyttelsen. Selv om Paludan siger ubehagelige og usympatiske ting, der endda kan vise sig at være strafbare, har han ret til at sige dem. Frihedsrettighederne siges derfor at være indholdsneutrale: De beskytter borgernes frihed inden for visse grænser, uanset hvad de måtte vælge at bruge friheden til.

Religionsfriheden kan ikke gradbøjes

Paludan bruger denne frihed til at agitere for forbud mod islam. Han henviser blandt andet til, at religionsfriheden ifølge Grundlovens § 67 er begrænset deri, at religionsudøvelse ikke må stride mod sædeligheden eller den offentlige orden. Så religionsfriheden er heller ikke absolut.

Men lige som for ytringsfriheden og forsamlingsfriheden betyder det, at der er grænser for religionsfriheden ikke, at man kan gradbøje friheden inden for disse grænser. Religionsfriheden er også indholdsneutral, så man kan ikke udelukke islam fra den beskyttelse, der udstrækkes til andre religioner, så længe de ydre grænser for religionsfriheden ikke overtrædes.

Paludans fremkomst er dermed en vigtig illustration af, hvad frihedsrettighederne indebærer, og en påmindelse om, at frihedsrettigheder gælder for alle, uanset om man er enig med dem eller ej.

Sune Lægaard er ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk