"Lutherdommen gav kvinderne indskrænkede levevilkår"

Nedlæggelsen af klostrene betød, at kvinder mistede adgangen til uddannelse, boglig lærdom og akademiske studier, skriver tidligere universitetslektor Lone Fatum

Det er blevet fremhævet om den lutherske reformation, at den fik større konsekvenser for familielivet end for de politiske og økonomiske forhold i samfundslivet, fordi Luthers opgør med klostervæsenet og pavekirkens idealisering af cølibatet betød nye livsvilkår for både mænd og kvinder.

LÆS OGSÅ: Hvad mente Luther?

På den ene side gjorde Luther op med ægteskabets sakramentale status. På den anden side fandt han ingen begrundelse i Bibelen for cølibatet, men så tværtimod ægteskab og familiestiftelse som en guddommelig pligt, som ifølge 1 Mosebog 1,27-28 var givet med selve skabelsen af de to køn.

At stifte familie er en hellig gerning
I 1522, mens Luther endnu var ugift, skrev han om ægteskabets ordning. Hans ærinde er at indkredse de ganske få, som med rette kan unddrage sig den ægteskabelige forpligtelse; for eksempel de særligt kaldede til en åndelig livsførelse og de, som fysisk eller psykisk er ude af stand til at stifte familie.

Det afgørende for ham er imidlertid at bevise ud fra 1 Mos 1,27-28, hvorfor Guds opfordring: Bliv frugtbare og mangfoldige er mere end blot en befaling.

Ordene rummer ifølge Luther Guds egentlige hensigt med at skabe mand og kvinde som modsat kønnede mennesker, hvorfor han da også betragter brugen af kønsorganerne i forplantningens tjeneste som lige så nødvendig og naturlig som at sove og vågne, spise og drikke og tømme tarm og blære. En mand bør ifølge Luther gifte sig, når han er 20; en kvinde i 15-18 års alderen.

Det er kvindens særlige talent at kunne føde børn. En kvinde, som ammer, vugger og bader sit barn, udfører en Guds gerning, og den fødende kvinde, som dør i barselsseng, kan dø lykkelig i tillid til, at hun dør i sin tjeneste for Gud.

En far, som vasker bleer, kan blive til grin blandt mennesker, men Gud og alle hans engle vil smile, så sandt som denne far handler i tro på Kristus. Det største gode i ægteskabet er børnene, og en far og mor er apostle, biskopper og præster for deres børn i både åndelig og verdslig forstand.

Luthers kone satte normen for det ideelle præstehjem
I 1525 gifter Luther sig som 42-årig med den tidligere nonne, Katharina von Bora, og af hans bordtaler og mange breve fremgår det, hvor godt ægteskabet bekommer ham.

Han skriver for eksempel om sin glæde ved at se den sovende hustrus fletninger på puden ved siden af sig i ægtesengen. Og skønt det seksuelle vedblivende synes at skræmme ham (et sted sammenligner han orgasmen med et epileptisk tilfælde) var det et lykkeligt ægteskab.

Fordi Katharina var en kompetent partner, en klog støtte og en praktisk dygtig husholderske, kom Luthers ægteskab til at sætte normen for det ideelle præstehjem for de følgende århundreder.

Kvinders faste plads var i køkkenet
Luther er ligesom Paulus, som foretrak askese og så ægteskab som en nødløsning kommet med i den danske demokratikanon.

Men var Luther demokrat? Socialt og politisk var han det ikke; han tog som bekendt fyrstens parti imod de oprørske bønder, som han mente, burde hugges ned for fode. Var han fortaler for ligestilling mellem kønnene? Gik han ind for kvinders frigørelse og personlige selvstændighed?

Spørgsmålene er anakronistiske, og den demokratiske etikette siger mere om ideologisk ønsketænkning end om historisk analyse. For selvfølgelig var Luther, der levede fra 1483 til 1546, en mand af sin tid, afhængig af dens patriarkalske forestillingsverden og af de magthierarkier, som kendetegnede det feudale samfund.

Ikke desto mindre indebar Luthers brud med pavekirken ændrede vilkår for både mænd og kvinder, fordi han afviste det asketiske klosterideal til fordel for det ægteskabelige samliv og det verdslige familieliv.

Med disse ændringer fulgte dog ikke hverken ligestilling mellem kønnene eller en ny frihed for kvinder. Det er tværtimod ofte blevet understreget, at kvinders vilkår blev alvorligt indskrænket med lutherdommen, fordi nedlæggelsen af klostrene betød, at kvinder mistede adgangen til uddannelse, boglig lærdom og akademiske studier og mistede muligheden for at hellige sig det åndelige liv.

Den eneste og obligatoriske livsform, som herefter var åben for kvinder, var livet som hustru og mor. Nok blev kvinder sat fri ved at blive lukket ud af klostrene, men kun for på ny at blive spærret inde, nemlig i hjemmet og familielivet, sammen med børn og tyende undergivet husets herre.

Der er for Luther ingen tvivl om, at en kvinde skal være sin mand underdanig, og at det er hendes pligt som hustru at være hjælpsom og lydig.

Han skriver et sted, at man af kvindens brede bag kan se, at hun er skabt til at sidde hjemme og passe huslige pligter. Det lutherske familielivsideal begrunder ikke kun forventningerne til præstekonen som den hjemmegående husmor med de altid friskbagte boller; det definerer i det hele taget den absolut begrænsede kvinderolle, som kan karakteriseres med ordene Kirche, Kinder, Küche (kirke, børn og køkken, red.)

Lone Fatum er tidligere sognepræst og lektor i teologi