"Skriften var autoritet for Luther"

Hvis vi i folkekirken lader os inspirere eller ligefrem diktere af Luthers holdninger til muslimer og jøder, så ville det naturligvis få alvorlige konsekvenser for forholdet mellem kristne og jøder og muslimer i Danmark, skriver Mogens S. Mogensen Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Og sådan som jeg læser Skriften, må jeg som luthersk kristen tage stærkt afstand fra Luthers holdning til jøderne og muslimerne, skriver interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen

Hvordan skal vi i folkekirken forholde os til Luthers syn på muslimer og jøder? For at svare på dette spørgsmål er vi lige nødt til at tage en lille omvej.

I Grundlovens § 4 står der, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, hvilket kunne få nogen til at tro, at folkekirken bygger på evangeliet og på Luther.

Sandt er det, at uden Luther havde vi ikke haft den folkekirke, vi har i dag, og det er også korrekt, at Luthers Lille Katekismus hører til folkekirkens bekendelsesskrifter.

LÆS OGSÅ: Luthers syn på jøder, tyrkere og paven

Folkekirken er ikke luthersk i bogstavelig forstand
Men folkekirken bygger ikke på Bibelen og Luther, på samme måde som islam langt hen ad vejen kan siges at bygge på Koranen og Muhammed.

Traditionen om, hvad Muhammed sagde og gjorde, spiller en afgørende rolle for tolkningen af Koranen og i det hele taget for forståelsen af, hvad islam er.

Men anderledes forholder det sig med Luther, hvis udgangspunkt i opposition til den katolske kirke, som også tillagde sin tradition afgørende vægt var skriften alene .

Og sola scriptura fører Luther til andre centrale principper i hans teologi, nemlig sola fide, sola gratia og solus Christus (troen, nåden og Kristus alene).

Luther ville heller ikke have, at de kirker, som kom ud af den lutherske reformation, blev kaldt lutherske på grund af den nærliggende mulighed for misforståelse af, hvad det vil sige at være en luthersk kirke.

Når vor folkekirke så alligevel kaldes luthersk, må vi efter min mening først og fremmest forstå det sådan, at vi anerkender, at vi af Luther har lært at forstå evangeliet ud fra Skriften som et budskab om frelse ved tro alene, ved nåden alene og ved Kristus alene.

Luther tog stærkt afstand fra muslimer og jøder
Derimod er vi som lutherske kristne på ingen måde forpligtet til at gå klædt som Luther, drikke øl som Luther, have samme holdning til en række teologiske og samfundsmæssige spørgsmål, som Luther havde.
På nogle områder skiftede han også holdning over tid, så spørgsmålet ville da også være, hvilken af hans holdninger vi i givet fald skulle følge.

Luther var en meget produktiv mand og blandt de mange skrifter, han udgav, var Om Jøderne og Deres Løgne, Om krigen mod tyrken og Feltprædiken imod tyrken. Disse skrifter er heldigvis ikke så godt kendt i Danmark i dag, og var det ikke fordi Tidehverv i 1999 uvist af hvilken grund - havde udgivet alle tre skrifter under titlen Mod tyrken og jøden, så ville det have været svært at opdrive disse skrifter på dansk.

Skrifterne indeholder så grove udtalelser om jøder og muslimer, at jeg anstændigvis vil skåne læserne for dem. Som alle andre tekster, må også disse skrifter af Luther forstås i lyset af deres historiske kontekst, men det ændrer ikke noget ved, at Luther her giver udtryk for ekstremt anti-judaistiske og anti-islamiske synspunkter i et sprogbrug, der kunne give nyt stof til diskussionerne om tonen i dagens indvandrerdebat.

LÆS OGSÅ:
"Luthers jødehad er uomgængeligt"

Luthers holdninger bør ikke diktere folkekirken i dag
Hvis vi i folkekirken, som har 80% af befolkningen som medlemmer, lader os inspirere eller ligefrem diktere af Luthers holdninger til muslimer og jøder i disse skrifter (hans holdninger til jøder og muslimer ændrede sig imidlertid over tid), så ville det naturligvis få alvorlige konsekvenser for forholdet mellem kristne og jøder og muslimer i Danmark.

At Luthers skrift mod jøderne blev brugt af nazisterne til at legitimere Nazi-tysklands antisemitisme og angreb på jøder viser, hvor galt det kan gå. Men efter min mening ville det være meget u-luthersk at søge at legitimere den slags anti-semitiske (eller anti-judaistiske) og anti-muslimske holdninger med henvisning til, hvad Luther en gang har skrevet.

Uanset hvor overbevist Luther selv måtte have været om sine synspunkters gyldighed, så er det altid Skriften og den forståelse af evangeliet, han finder i skriften - Luther henviser kristne til som autoritet.

Og sådan som jeg læser Skriften, så må jeg som luthersk kristen tage stærkt afstand fra Luthers holdning til jøderne og muslimerne.

Mogens S. Mogensen er ph.d. og interreligiøs konsulent.