Synspunkt

"Mørke og vinterhi er en optakt til nyt liv"

Lyset fra Jesus skinner, så vi igen kan orientere os, finde vejen og os selv i Guds kærlighed, som den møder os i Kristus, skriver præst og musiker Torsten Borbye Nielsen fra I Mesterens Lys Foto: Charlie Riedel/AP

Vinterens dvale og hvile er udgangspunktet og forudsætningen for, at nye, skabende processer kan begynde og frugtbare tanker og drømme kan fødes, skriver præst Torsten Borbye Nielsen

Lys og mørke bruges som metaforer på forskellig måde, ikke mindst i de bibelske fortællinger og den kristne tros univers. Lys og mørke står ofte som symbol på kampen mellem det gode og det onde, både i verden omkring os og inde i i os. Det møder vi også i mange af de store fortællinger, både i de kendte, klassiske eventyr og i de nyere som Ringenes Herre og Star Wars.

I Johannesevangeliet kalder Jesus sig Verdens Lys og siger: ”Den, som tror på mig, skal ikke vandre i mørke, men have livets lys”. Jesus er ”det sande lys, som oplyser ethvert menneske”. Her er mørket altså orienteringsløsheden, som gør, at vi flakker om og ikke kan finde retningen og meningen med vores liv. Lyset fra Jesus skinner, så vi igen kan orientere os, finde vejen og os selv i Guds kærlighed, som den møder os i Kristus.

Men i det bibelske univers møder vi også det naturlige og gode mørke; som i nat og dag og i årstidernes skiftende lys og mørke. I skabelsesberetningen fortælles det, hvordan Gud skabte verden ud af urmørket. Guds Ånd svævede eller rugede over vandene. Her i mørkets skød, som i en kæmpe livmoder, undfanges verden og hele dens mylder af liv, planter, dyr og mennesker, da Gud siger: Der skal blive lys! Verden bliver til, da Guds Ord, Guds Logos, kalder lyset ved navn og dermed kalder skabningen til eksistens.

Det skildres, hvordan Gud lægger rytmer af lys og mørke ind i det skabtes cyklus, dag og nat, tider til arbejde og tider til hvile. Nattens mørke er også hvilens og rekreationens sted: Det er her, vi får nye kræfter, og hvor vi gennem drømme kan finde heling af hjertets og sindets billeder.

I den mørke tid på året, som vi nu oplever, hvor dagene er korte, og naturen er gået i hi, kan alt virke dødt og uden frugt. Men vi ved, at der i det skjulte, under overfladen, sker en forberedelse til nyt liv, til at sætte ny frugt. Denne dvale og hvile er udgangspunktet og forudsætningen for, at nye, skabende processer kan begynde – at frugtbare tanker og drømme kan fødes og, når tiden er inde, folde sig ud og blive til virkelighed.

Vi kan måske instinktivt føle en uvilje mod at begive os ind i og favne denne mørkets tid; lidt på samme måde som vi kan vige tilbage fra kriser og vanskeligheder på vores livsvej og snarere søge at undgå dem og gå uden om dem. Men kriserne og mørket rummer altid en invitation til en vækstproces.

De kristne mystikere kan tale om sjælens mørke nat; en følelsernes og tankernes nat, hvor Gud synes langt borte, og hvor vi oplever os overladt til os selv midt i mørket og det svære. Men gemt i denne nat er forvandlingen og det nye, rigere liv i Kristus. Gud vil lade sit billede i os træde tydeligere frem; denne nat er en skabelsens nat, en ny fødsels nat. Som vi synger i den kendte nytårssalme "Vær velkommen, Herrens år":
 
”Julenat, da vor Herre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød."
 
Torsten Borbye Nielsen, musiker, præst og medarbejder i I Mesterens Lys

Andre læser lige nu