”Lyset betyder meget, fordi vi har mørket”

Vintersolhverv er en gammel vikingetradition, der markerer, at lyset vender tilbage. Naturfotograf Morten Hilmer fejrer hver vinter lysets genkomst i sin skov ved Vesterhavet på dagen for årets længste nat

Det er kort før juleaften, og naturfotograf Morten Hilmer går rundt i sin skov nedenfor Lien, der er Danmarks største indlandsklit. Her samler han brænde til store madbål, hænger lanterner i trækronerne og strør gyldent hø på jorden: Han gør klar til årets vintersolhvervsfejring.

Morten Hilmer har siden 2013 boet på gården nedenfor den skovklædte skrænt sammen med sin hund Bjørn. I sit virke som naturfotograf lever han størstedelen af sit liv udendørs, på dyrenes, vejrets og ikke mindst lysets præmisser.

Morten Hilmer har siden 2014 fejret vintersolhverv i den gamle skov ved Lien. For ham skyldes fejringen ikke en forbindelse til asatro, hvor man også har tradition for at markere tidspunktet for solens tilbagekomst – en fejring, de asatroende kalder for blót. Han ser derimod fejringen som en måde at skabe en intens oplevelse for sine nærmeste, hvor naturen og lyset er i fokus, på en måde, der vækker associationer til en førteknologisk levevis:

”Jeg er inspireret af min kærlighed til stenalderen og urtiden og vil gerne skabe en forbindelse tilbage dertil. Selvom vi i dag er moderne mennesker, der kan købe lamper og gå til hot yoga og alt muligt andet, der kan hjælpe os igennem vinteren, har solens lys stadig en stor betydning for os,” fortæller Morten Hilmer og uddyber:

”Jeg fik lyst til at genindføre traditionen for vintersolhverv på en mere stenalder- og vildmarksagtig måde, der kan give en intens oplevelse”.

Bedre end sankthans
Traditionen med at holde sankthans var også medvirkende til, at Morten Hilmer følte et behov for at skabe en ny tradition for vintersolhverv. Han forklarer:

”Jeg forstår ikke rigtig, at man fejrer sankthans, for fra den dag går det jo den forkerte vej med dagens lyse timer. Det svarer lidt til, at man kører på cykel og jubler over at skulle over en kæmpe bakke. Men nu til vintersolhverv går det den rigtige vej.”

Lyset i Grønland
For Morten Hilmer har lyset en meget stor betydning. Både i hans arbejde som fotograf og i hverdagen på gården, men også hans fortid i Slædepatruljen Sirius har påvirket hans forhold til solens kraft: Her oplevede han på egen krop, hvordan en verden uden lys kan føles.

Under sine ekspeditioner med Siriuspatruljen tilbragte Morten Hilmer tre måneder ad gangen på hundeslæde i det nordøstlige Grønland. Hans eneste selskab var en kammerat fra Sirius og 12 stærke slædehunde. Da de startede ud fra Daneborg i november måned, var det midt i mørketiden, og i over to måneder så de ikke den mindste smule lys hverken nat eller dag. Men pludselig begyndte solen igen at kravle langsomt op over horisonten og lade sine gyldne stråler slikke den kolde, isblå verden, der omgav dem. I denne periode mærkede Morten Hilmer for alvor, hvor vigtigt lyset er for opretholdelsen af livet:

”Jeg nåede til et punkt, hvor det at leve i mørket i ugevis fuldstændig tømte mit hoved. Alle de tanker, jeg havde i hovedet, havde jeg allerede tænkt igennem, så mit hoved var helt rent, og jeg hungrede efter indtryk. Og så pludselig – bang – stod solen op over horisonten for første gang. Lysets tilbagekomst på slædeturen var en af de vildeste oplevelser, jeg har haft. Jeg kunne slet ikke kontrollere min glæde,” fortæller Morten Hilmer om tiden i Sirius.

Kontrasten til mørket
Tilbage på gården er han ved at være klar til årets vintersolhvervsfejring. Her er det store Vesterhav så tæt på, at man selv i stille vejr kan høre bølgerne slå mod kysten. Til gengæld er der så langt til den nærmeste by, ja, bare til den lokale flække, at ikke den mindste lysforurening forstyrrer udsynet til den stjernespækkede nattehimmel, der, når mørket falder på, hvælver sig over bondegården på heden – også selvom klokken ikke er mere end halv fem om eftermiddagen.

Gæsterne er snart på vej, og inden længe vil snakken gå lystigt i skæret fra madbålene og de mange levende lys i træerne, og luften vil fyldes af latter og røverhistorier.

Billedet af ildens genskær i den nattemørke skov beskriver godt, hvordan Morten Hilmer har det med lys:

”Kontrasten til mørket er noget af det, jeg bedst kan lide. Jeg tror, at lyset betyder ekstra meget, fordi vi har mørket”.