LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

6 skarpe om tro

Marie Krarup: Præsterne er så slappe, at jeg kan få lyst til at forlade folkekirken

Marie Krarup (DF) er først og fremmest kendt i offentligheden for sine skarpe synspunkter om især islam og Rusland. Men selvom kristendommen er helt grundlæggende for hendes liv, har hun også markante holdninger til den danske folkekirke, der ifølge hende på en række punkter er for eftergivende. Foto: Leif Tuxen

Vielse af homoseksuelle er hos mange præster blevet til en sødsuppefortælling om, at alle kan blive viet, fordi Gud elsker dem. Som om vi, der er imod vielserne, ikke mener, at Gud elsker de homoseksuelle, siger politiker Marie Krarup (DF). Vi har stillet hende seks skarpe spørgsmål om tro

Hvad tror du på?
Den treenige Gud. Jeg er helt almindelig folkekirkekristen. Det vil sige protestant.

Hvad betyder tro for dig?
Det er grundlaget for mit liv. Med kristendommen følger en menneskeopfattelse, en selvopfattelse og en opfattelse af, hvad verden er, og hvad ens opgave i livet er. Så det er for lidt at sige, at kristendommen er et kompas – den er meget mere.

Til gengæld giver kristendommen stor tolkningsfrihed angående ens opgave her i livet. Med buddet ”elsk din næste” følger ikke en manual. Der er ikke nogen sharia. Så i den sag, som er meget afgørende, er der ikke noget præcist kompas. Her må man selv finde ud af, hvad det betyder, og hvad man skal gøre i den enkelte situation.

Det er for nogle en ubærlig frihed, som kan gøre andre religioner mere fristende. Det er jo noget nemmere at leve efter bestemte regler. Så skal man ikke tænke så meget, og man skal ikke bære ansvaret, når tingene går skævt.

Hvis du skulle konvertere til en anden tro, hvad skulle det så være?
Det kommer ikke på tale. Men jeg ved, at der er andre folkekirkekristne, der savner fællesskab i deres tro. Det kan jeg desværre godt forstå. Desværre – fordi jeg mener, at skolerne svigter i dag ved ikke at være med til at give bedre kendskab til kristendommen.

For eksempel det at synge salmer. Det er fællesskab at synge sammen. Det fællesskab ville stå meget stærkere, hvis folk kendte salmerne - også før de besluttede sig for at komme i kirken. Det ville også give mere fællesskab, hvis alle kendte de kristne myter fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Det gjorde man før, og det var en stærk strømning i kunst og kultur, at man alle havde kendskab til disse historier. Det er væk i dag, hvor kun ret få unge mennesker har en ide om, hvem for eksempel Samson er, eller David og Goliat.

Vores protestantisme er heller ikke så stærk i traditioner og ritualer som den katolske og den ortodokse kirke. Det kan også give et tomrum for dem, der ikke er interesserede i de mere filosofiske og etiske sider af troen.

Er der noget ved din trosretning, du tager afstand fra?
Nej. Men jeg er dødtræt af folkekirkepræster, der ikke fatter, at den kristne Gud ikke er den samme som Allah. Nogle gange har jeg lyst til at forlade folkekirken, fordi præsterne er så slappe.

Sagen om vielse af homoseksuelle par er en anden sag, hvor det er gået helt galt. Mange præster har ikke fattet, at det at sige nej til at vie to af samme køn ikke er det samme som at være imod homoseksuelle. De er selvfølgelig Guds børn som alle andre. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at de kan skabe en familie.

Her er der så mange præster, som har lavet sagen om til en sødsuppefortælling om, at alle kan blive viet, fordi Gud elsker dem. Og dermed skaber de et fjendebillede af os, der er imod, som om vi ikke mener, at Gud elsker de homoseksuelle.

Det var en forfærdelig pinlig og ubegavet debat, der var i forbindelse med lovforslaget om vielse af homoseksuelle. Det burde virkelig rulles tilbage. Og præsterne burde have optrådt teologisk bedre funderede i stedet for at angle efter popularitet – eller hvad de nu gjorde. Det var en ynk.

Har du et yndlingscitat fra et religiøst skrift?
”Forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere” fra Fadervor – det er vel det vigtigste overhovedet. Det er efter min mening kristendommens hovedindhold, at vi får tilgivelse på grund af Jesu død og opstandelse. Fordi han har taget vore synder på sig. Og så skal vi selv bestræbe os på at tilgive vores medmennesker.

Hvis din tro skulle beskrives med et andet ord, hvad ville du så kalde den?
Grundlag eller fundament​.

Marie Krarup er cand.mag i øststatskundskab, har reserveofficers grunduddannelse indenfor russisk og er politiker. Hun sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti. Hun er datter af tidligere folketingsmedlem Søren Krarup.

Jeg er dødtræt af folkekirkepræster, der ikke fatter, at den kristne Gud ikke er den samme som Allah.

Marie Krarup, politiker (DF)