Når unge muslimer fortæller om islam
Hvad mener unge danske muslimer om religionsfrihed og om at være ung muslim i Danmark i dag? DR3 søgte et svar, men mediekommentator Jesper Bacher synes ikke, han fik ét
DRs ungdommelige kanal DR3 vil ifølge sagens natur gerne være ung med de uge, og dertil kræves en frisk tone. Måske lige lovlig frisk, kan en knarvorn medieanmelder tænke.
Således hedder programserien, der spørger flygtninge, indvandrere og deres efterkommere, hvordan det er at være dansk med anden etnisk baggrund, ”PerkerDansk”. Er perker ikke sådan en slags pendant til nigger? Nuvel, skældsord kan selvfølgelig vendes om og bruges med et glimt i øjet.
Det sidste var netop tilfældet i fredagens udgave af ”PerkerDansk”, hvor det handlede om religion. Selvom ikke så få flygtninge og indvandrere er kristne, var det kun muslimer, som udtalte sig. Hvordan er det så at være muslim i dagens Danmark?
Mestendels unge muslimer kom til orde såvel kulturmuslimer som ortodokse. De fortalte om, hvor meget eller lidt de var praktiserende muslimer, og man må nok sige, at opfattelsen af islam som lovreligion blev bestyrket. Livet er inddelt i halal (tilladt) og haram (forbudt), og alkohol og svinekød hører til den sidste kategori.
Det samme gjorde håndtryk til fremmede mænd for en sortklædt ungmø, som besværede sig over, at omgivelserne ikke forstod hendes religiøse håndskyhed. Hvad regner hun egentlig med?
Tænk, hvis man nægtede et håndtryk med henvisning til fremmed race? Den sortklædtes søster, som fremstod blond med bare arme, bedyrede, at det var meget sjældent, hun havde set en undertrykt kvinde, som var muslim.
Jamen, det er jo herligt. Man har dog det indtryk, at muslimske kvinder er ganske godt repræsenteret på landets krisecentre.
”PerkerDansk” viste som nævnt flere varianter af islam. Nogle var mindre legalistiske og mere personlige, og den dansk-afghanske debattørs Khatera Parwanis far formulerede sig fint om religionens stilling i samfundet: ”Religion med tvang er det største brud i pagten mellem samfund og borger”.
Det kender de noget til Afghanistan, men er teokratiet ikke hjerteblod i klassisk islam? Med al respekt for de liberale muslimer så er det op ad bakke i forhold til deres egen religion. Der er store forskelle mellem de muslimske lande, men i hvor mange lande med muslimsk flertal er der fuld religionsfrihed, også for andre end muslimer?
I hvor mange muslimske lande kan man uden risiko for straf, vold og fortabelse af rettigheder forlade islam, missionere blandt muslimer og kritisere islam? Jeg har hørt, at blandt andet Albanien skulle udmærke sig i den henseende, men hovedsaligt ser det godt nok mistrøstigt ud.
”PerkerDansk” handlede selvsagt om Danmark, men det lød som et stadig omkvæd, hvor lidt danskerne vidste om islam, som på ingen måde levede op til folks besynderlige fordomme. Gad vide, om de heller ikke ved noget om islam i Saudi-Arabien, i Pakistan eller i Iran? Er en islamisk stat virkelig uislamisk? Et shariareguleret samfund at regne for en kættersk afvigelse?
Nå, man må glæde sig over de danske muslimer, som ikke bare hylder religionsfriheden, men også friheden fra religion som samfundslov og tvang. Må de blive endnu flere!