"Rummet er aldrig helt tomt mere"
I et kort øjeblik opdagede jeg, at det rum vi sad i, var helt fyldt med gennemsigtig, grød-agtig substans, og luften var tyk, skriver kaospiloten Cüneyt Pala om sin oplevelse af zen-buddhistisk meditation
År 2009 har på mange måder været et meget spirituelt år for mig. To gange besøgte jeg det zenbuddhistiske Egely Kloster i byen Østermarie på Bornholm. Første gang var i juni. Der blev det kun til to dage under den periode, som kaldes Åbent Kloster.
I august samme år var jeg i The Village of the Shining Stones i New Mexico for at være med til lanceringen af en verdensomspændende fredsbevægelse, som blev iværksat af Ehama Institute.
Fem dages inspirerende cirkelmøder (møder, hvor man udveksler spirituelle erfaringer, red.) med 80 mennesker fra hele kloden. Dette satte helt sikkert mange ting i gang i mig, på et åndeligt niveau.
Meditationen i klosteret ændrede mit liv
Da jeg så bestemte mig for at tage til Bornholm igen i oktober, havde jeg ingen anelse om hvad der ventede mig. Jeg kom til Østermarie og blev hentet ved busstoppetstedet.
Det var starten på min 7 dages retræte på klosteret. Vi var 9 i alt, og det hele gik efter alt kunstens regler. Ingen snak, ingen øjenkontakt og godt 12 timers zazen (zen meditation) om dagen.
De første to dage var det ret spændende at se mine tanker løbe igennem mit hoved som et slags vandfald, og i slutningen af den anden dag kunne jeg allerede mærke, at det blev lettere for mig at komme dybere ind i min meditation.
Den tredje dag til middag kunne jeg bare tælle til 3 og komme dybere, end jeg nogensinde har været. Jeg sad i tempellokalet sammen med alle de andre men var i gang med at opleve noget helt unikt. I et kort øjeblik opdagede jeg, at det rum vi sad i, var helt fyldt med gennemsigtig, grød-agtig substans, og luften var tyk.
I det samme ringede klokken, som markerede, at vi skulle til at spise middagsmad, og jeg så alle de andre rejste sig og gik, men jeg kunne ikke mærke mine hænder og ben, så jeg blev siddende.
Lidt senere kom en af dem tilbage for at hente mig, men jeg kunne ikke åbne min mund for at fortælle ham, at jeg lige var i gang med noget. Det eneste, jeg kunne bevæge, var mine pupiller og en svag rysten på hovedet. Det virkede, og han gik igen, så jeg kunne nyde synet lidt længere, men min koncentration var ikke det samme derefter.
Jeg blev dog siddende der, indtil de andre kom tilbage fra festmåltidet og sad ned for at meditere igen. Alt i alt må jeg have siddet i knap 3 timer. Oplevelsen jeg havde og dybden af min meditation har været det værd og ændrede på mange måder, hvordan jeg ser på virkeligheden nu.
Cüneyt Pala er uddannet kaospilot, vokset op som muslim og er nu praktiserende zenbuddhist