Model med hijab bliver hyret af dansk modelbureau

Den 21-årige Amina Adan er den første model i Danmark nogensinde til at bære hijab. Foto: Unique Models

For første gang nogensinde har et dansk modelbureau hyret en ung model med tørklæde. Det viser en begyndende normalisering af tørklædet i en vestlig kontekst, forklarer religionssociolog

Den unge model Amina Adan på 21 år er blevet hyret hos bureauet Unique Models. Hun er dermed blevet den første model i Danmark nogensinde til at bære hijab. Det skriver DR.

Jacqueline Mikkelsen, som er ejer og administrerende direktør i Unique Models, er glad for den tiltagende større diversitet:

“Jeg har været i modebranchen i 30 år, og jeg bliver så glad, hver gang vi tager en ny mørk eller asiatisk pige ind. Og Amina er bare en af de mange, der skal vise vores diversitet,” siger hun til DR.

Lektor i religionssociologi på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen mener, at modeverdenen er en god indikator for udviklingen på området i vesten:

“Det viser begyndende normalisering af tørklædet i en vestlig kontekst, når vi ser det i modesammenhænge. Mode er ofte trendsættende, og samtidig afspejler almindelige tøjfirmaers brug af modeller en normal tøjpraksis. Det er ikke kun Amina Adan, men også den kendte debattør Natasha Al-Hariri, som er model i Noa Noas efterårskampagne, bærer tørklæde. Der er en tendens til, at det er ved at blive mere socialt acceptabelt at bære religiøse symboler i det offentlige rum.”

Oversigt over de muslimske tørklædetyper:

Brian ArlyJacobsen pointerer, at moden i dette tilfælde viser, at det danske samfund har fået en bredere accept af brugen af tørklæde, men at det samtidig kan være kontroversielt i nogle kredse.

Også når det ikke gælder mode, omstiller samfundet sig løbende til en ny multireligiøs virkelighed:

“Virksomheder og offentlige institutioner tilpasser sig typisk med enten en uniformeret udgave af tørklædet, eller også tillader de private tørklæder,” forklarer Brian Arly Jacobsen - men tilføjer, at det dog ikke er alle arbejdspladser, der er venligt stemte over for brugen af tørklæder på arbejde:

“I enkelte tilfælde er det ikke tilladt at bære tørklæder på arbejdspladser, og det afspejler konflikten omkring, hvorvidt det offentlige rum er domineret af enten sekulære principper eller kristne traditioner. Det muslimske tørklæde repræsenterer her en afvigelse, som bryder med disse principper, hvorfor der opstår ny konflikt, som vi har set er endt med retslige tvister mellem muslimske kvinder og virksomheder. Det så vi eksempelvis i Føtex-sagen,som til sidst endte i Højesteret, der gav Føtex medhold i, at de gerne måtte kræve tørklædefri medarbejdere. I 2013 tillod Føtex i øvrigt et tørklæde som del af deres uniformering.”

Der er desuden en kommercielvinkel, forklarer Brian Arly Jacobsen:

”Modehusene anerkender, at der blandt muslimske kvinder er en kundekreds, som de kan nå ved hjælp af en model, der bærer tørklæde.”