Kvindernes Internationale Kampdag

Modige og magtfulde: Fire stærke kvinder på Muhammeds tid

En af de stærke kvinder i den muslimske profet Muhammeds samtid var Umm Waraqa, der var kvindelig imam. På billedet ses Sherin Khankan, der er en af de første kvindelige imamer i Danmark. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Lærde, krigere og imamer er alle titler, som kvinder på Muhammeds samtid har båret. Indflydelsesrige kvinder spillede nemlig en afgørende rolle i islams tidlige historie, hvor kønsrollerne varierede kraftigt fra stamme til stamme. Religion.dk har her samlet fire af de mest bemærkelsesværdige kvinder i islam

Harem og flerkoneri er for det moderne menneske ikke koncepter, der ræsonnerer med idéer om ligestilling og kvindekamp. Når disse praksisser optræder i hadith, som er skrifter, der fortæller om Muhammeds liv, kan islam let blive anskuet som en patriarkalsk religion.

Men hvis man læser videre, kan man dog se, hvordan lederen af samme harem, Aisha, red i spidsen for en hær og fungerede som lærd og imam efter Muhammeds død. De fleste historier har nemlig for- og bagsider, og ifølge islamforsker ved Lund Universitet Jesper Petersen er der nogle sider af islams historie, der får mindre opmærksomhed end andre.

For selvom både muslimer og islamforskere er godt bekendt med kvindeskikkelserne i hadith, er der mange i dag, for hvem de prominente kvinder er en del af en ufortalt historie om islam.

Det sidste bind af det otte-binds værk ”Kitab al-Tabaqaat al-Kabir” er skrevet af historikeren Ibn Saad og indeholder udelukkende historier, der er fortalt om kvinder, der levede på Muhammeds tid.

Blandt kvinderne er både krigere, imamer og lærde, som alle levede i et samfund, hvor kønsroller varierede kraftigt alt efter, hvilken stamme man tilhørte. Religion.dk har udvalgt fire af de mest prominente kvindeskikkelser nedenfor:

Aisha: Kone, kriger og lærd

En af de mest populære kvindeskikkelser, som ofte bliver nævnt af muslimske feminister, er Aisha. Aisha var en af Muhammeds koner og fungerede også som leder af hans harem. Aisha fik en ledende rolle som både lærd og krigsleder. Hun ledte et væbnet oprør imod den fjerde kalif, Ali. Slaget er i dag kendt som Kamelslaget, eftersom Aishas kamel fik hugget benene af under slaget.

Sammen med en anden af Muhammeds koner, Umm Salama, ledte hun også bøn i Muhammeds hus, som fungerede som husmoské, også efter Muhammeds død. Kvindernes virke som bønneledere i moskéen bliver, ifølge islamforsker Jesper Petersen, brugt af mange muslimske feminister til at argumentere for indførelsen af kvindemoskéer i dag.

”Da Muhammed døde videreførte hans koner husmoskeen, hvor de selv ledte bønnen, men det var udelukkende for kvinder. Der er derfor nogle, der argumenterer for opførelsen af kvindemoskéer i dag, eftersom de mennesker, der vidste allermest om Muhammeds sædvane – altså hans koner – lavede en moské umiddelbart efter hans død,” fortæller Jesper Petersen.

Han nævner i sin bog ”Kvinderne i Medina”, hvordan forskning i kvindelige lærde i hadith-videnskab viser, at kvinder i århundreder efter Muhammeds død underviste og var anerkendte for deres viden. Når Aisha kort efter Muhammeds død optrådte som autoritet, er det derfor ikke overraskende, eftersom hun havde kendskab til Muhammeds privatliv, som ingen andre end hans koner kunne have haft.

Umm Umara: En modig kriger

En meget bemærkelsesværdig kvinde, som er nævnt i hadith, er Umm Umara. Hun nævnes i forbindelse med slaget ved Uhud, som kendes for, at Muhammed blev efterladt på slagmarken af sine medkrigere, der flygtede af frygt for fjenden. Umm Umara var med i slaget for at give vand til de sårede, men endte som en af de få krigere, der forsvarede Muhammed imod fjenden.

”Muhammed bliver forsvaret af en lille gruppe muslimer. Det er en fortælling, muslimer elsker at fortælle om, da de her meget brave krigere risikerer deres liv for at forsvare deres leder. En af dem var Umm Umara. Hun vågner til dåd, griber en dolk og begynder at forsvare Muhammed, mens de mandlige krigere omkring hende flygter,” fortæller Jesper Petersen.

Ifølge ham er hun dog ikke et enkeltstående tilfælde, da flere kvinder tjente i hæren på dette tidspunkt. Umm Umara kæmpede i den muslimske hær i mindst fem år. Hendes militære karriere endte, da hun i kampen ved Yamama året efter Muhammeds død fik hugget hånden af.

Umm Waraqa: Kvindelig imam

I skrifterne kommer Umm Waraqa til Muhammed og spørger, om hun må drage med ham på slagmarken, så hun kan blive martyr. Det siger han nej til, men opfordrer hende i stedet til at lede bønnen i sit hus og blive martyr på den måde.

Ifølge fortællingen var Umm Waraqa vant til at lede bønnen i sit hus, og det at lede bøn kan på arabisk også betyde at være imam. Da huset sandsynligvis inkluderede både mænd og kvinder, bliver fortællingen brugt til at argumentere for kvindelige imamer. Samtidig medvirkede historien, ifølge Jesper Petersen, også til, at to muslimske lovskoler tillod kvinder at lede bønnen for både mænd og kvinder. Lovskolerne uddøde dog senere hen af andre årsager.

Der har derfor på mange områder været et mere flydende syn på kønsrollerne i Muhammeds samtid, som i senere islamisk historie er blevet mere rigide. Ifølge Jesper Petersen var middelalderen ikke mørk, som den beskrives i Europa. Tværtimod:

”Middelalderen i Mellemøsten kan man på mange måder kalde for den islamiske guldalder.”

Khadija: Den frie forretningskvinde

En anden af Muhammeds koner, man ikke må overse, er Khadija. Hun var Muhammeds første hustru, og de to levede i et monogamt ægteskab i mange år. Khadija var en rig handelskvinde og mødte Muhammed, da hun hyrede ham som købmand, mens han var i tidligt i tyverne.

I hendes tjeneste drager Muhammed ud på handelsrejse til Damaskus-området, hvor han får store religiøse oplevelser og inspiration. Det er desuden her, at forholdet til Khadija bliver interessant:

"Det, der er interessant ved Khadija, er, at det var hende, der friede til Muhammed. Muhammed underordnede sig en kvinde også efter, han var blevet muslim,” forklarer Jesper Petersen.

Idéen om den frie handelskvinde i det monogame ægteskab strider for mange kvinde imod idéen om, at Muhammeds senere flerkoneri lægges til grund for kønsrollerne i hadith. Khadija spiller derfor en afgørende rolle for muslimske feminister i dag:

”Khadija ender med at spille en kæmpe rolle for mange muslimske kvinder. De kan spejle sig i hende og argumenterer for, at hvis hun kunne leve et forbilledligt liv ifølge islam, og samtidig være fri og uafhængig, så kan de også,” fortæller Jesper Petersen.

Selvom der var andre handelskvinder i Mekka på dette tidspunkt, var det dog langt fra normalen. Ifølge Jesper Petersen kan man ikke nødvendigvis sige, at islam forbedrede kvinders vilkår på dette tidspunkt, da kønsrollerne varierede fra sted til sted:

”Vi kan se, at der har været mange forskellige kønskonstruktioner på den Arabiske Halvø. Så idéen om, at islam kom ind og forbedrede kvinders vilkår, er hverken sand eller falsk. Nogle kvinder fik uden tvivl bedre vilkår af islams tilblivelse, fordi de eksempelvis fik arveret. Men der var også kvinder, som levede i matriarkalske strukturer, der var meget bedre stillet før islam.”