Debat

Modsvar: Hvordan kan det give mening at forstå kønskirurgi som opdragelse?

Lovforslaget imod omskæring handler om kropslig integritet, der er et fundament i menneskerettighederne som en beskyttelse mod overgreb og fysiske indgreb, mennesker ikke selv samtykker til, mener Mikael Aktor fra foreningen Intact Denmark. Foto: Privatfoto

I debatten om omskæring er der for stort fokus på den kulturelle og sociale funktion i minoritetsgrupper. Vi skal have flyttet fokus til det barn, der omskæres og dertilhørende risici, skriver næstformand i Intact Denmark i et modsvar til religionsanalysen

I religionsanalysen på religion.dk den 9. april kritiserer Jakob Egholm Feldt initiativer for at lovgive mod rituel omskæring. Jeg repræsenterer Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn, der har fremsat borgerforslaget om en mindstealder for rituel omskæring, og vil godt svare på hans kritik.

Jakob Egholm Feldt antager, at begrundelsen for en mindstealder for omskæring er, at omskæring “er et skadeligt overgreb på barnet uden rationel begrundelse”. Men det skal ses i en større menneskeretslig sammenhæng. Lovforslaget er først og fremmest begrundet i retten til kropslig integritet, der er et fundament i menneskerettighederne som en beskyttelse mod overgreb og fysiske indgreb, mennesker ikke selv samtykker til.

Problemet med rituel omskæring er derfor, at det foretages på børn, der ikke selv er i stand til at give samtykke. Det er ikke som med operationer, der er nødvendige på grund af en lidelse, og som forældre derfor både har ret og pligt til at få foretaget.

Det er heller ikke, som han formulerer det, som med “andre mere eller mindre skadelige ‘tegn’ på opdragelse, forældre og samfundet sætter på børn generelt” i form af eksempelvis usund mad og passiv rygning. Det er en kirurgisk operation, der ufrivilligt og uden helbredsmæssig grund udsætter børn for både smerte og risiko for komplikationer. Så spørgsmålet er, hvordan det i det hele taget giver mening at forstå kønskirurgi som “opdragelse”?

Intact Denmark består blandt andet af jødiske og muslimske mænd, der selv er omskåret. Vi er ikke “fundet frem” ved rekruttering, som Jakob Egholm Feldt antager, men har selv henvendt os med vores forskellige erfaringer, der spænder fra egentlig invalidering til en følelse af svigt over ikke at have været beskyttet mod en unødvendig og irreversibel bortoperation.

I debatten om omskæring er Intact Denmarks primære formål at få flyttet fokus fra det, som Jakob Egholm Feldt kalder den kulturelle og sociale funktion i en minoritetsgruppe af voksne, til et fokus på det barn, der omskæres. Meningsdannere, politikere og borgerere må sætte sig ind i, hvordan en omskæring faktisk foregår, hvad det indebærer af smerte for barnet, og hvilke risici og komplikationer, der forekommer.

På det grundlag må de spørge sig, i hvilken grad dette indgreb er noget, som barnet selv ønsker og har gavn af, eller om det er som gamle dages nu ulovlige, fysiske opdragelse, nemlig noget, “der gør ondt nu, men som du senere vil forstå var til dit eget bedste” – et fysisk indgreb, hvor barnet er sat uden for indflydelse.

Mikael Aktor er næstformand i Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn, og lektor i religionsstudier ved Syddansk Universitet.