Modsvar: Niqab strider imod Koranen
Hvordan kan du tale om ”at bære niqab alene for Gud,” når niqabben i dén grad strider imod Koranens vejledning? spørger muslimske Aminah Tønnsen i sit modsvar til den kvinde, der kort før påske skrev om sin stolthed ved niqabben
Kære anonyme niqab-søster
Du forsøger i et indlæg på religion.dk den 21. marts at retfærdiggøre dit valg om at bære niqab. Jeg synes – med forlov – at din begrundelse for dit valg er lidt tyndbenet og helt ud af trit med virkeligheden.
Det burde være Koranen, der er en troende muslims primære kilde og vejledning til et harmonisk og rigt liv, og der er faktisk intet i Koranen, der opfordrer en muslimsk kvinde til at gå klædt, som nogle antager, at profeten Muhameds hustruer gik klædt i 600-tallets Arabien.
Hvis man vil undgå de faldgruber, som en fragmentarisk og bogstavelig læsning af teksten udgør, er man nødt til at følge Koranens opfordring til at betragte den som en helhed, hvor de forskellige passager kompletterer og forklarer hinanden indbyrdes (Koranen 39:23, 75:19), og hvor metaforer og lignelser er med til at give en dybere forståelse af teksten (Koranen 13:17).
Koranen opfordrer kvinder til at klæde sig på en måde, så de ikke forulempes af hyklere, svage sjæle og rygtesmede (Koranen 33:59-60). Kvinder opfordres specifikt til at tildække deres halsudskæring/kavalergang (jaib) med et klæde (khimar) (Koranen 24:31).
Mændene vil så gerne have os til at tro, at ”khimar” betyder ”hoveddække”; men rent sprogligt kan et hvilket som helst dække kaldes ”khimar”: et gardin, et tørklæde, en borddug, et sjal, et tæppe … Derfor kan tildækningen snildt klares med et sjal eller en jakke, en bluse, en pullover eller andet, der går helt op i halsen. Det handler i bund og grund om at klæde sig og opføre sig diskret og ordentligt (Koranen 24:31) – inden for den kultur, man er en del af.
Niqab, burka, abaya og lignende heldækkende klædedragter har givetvis beskyttet kvinderne i 600-tallets Arabien; men i vore dages vestlige samfund har de den stik modsatte virkning: Man tiltrækker sig omverdenens opmærksomhed og udsætter derved sig selv for at blive diskrimineret, marginaliseret og forulempet, verbalt eller fysisk.
Følger man Koranens opfordring til at rejse ud i verden ”med åbent sind og lutter øren” (Koranen 22:46), er det tydeligt, at kvinder lever under de mest usle forhold i de kulturer, hvor tradition og patriarkalsk tankegang tvinger dem til at tilhylle sig allermest. Når kvinderne har haft overskud og mod til at bekæmpe mændenes autoritet, har deres første handling været at lægge sløret.
Gud ”gør det let for menneskene – ikke svært” (Koranen 2:185), og Koranen opfordrer de troende til at følge middelvejen (Koranen 2:143) og ikke gå til yderligheder, hvilket udelukker brugen af ekstrem tilhylning i form af overdimensionerede tørklæder, burka, niqab og lignende.
Ydermere er der i Koranen mange eksempler på, at fokus skal flyttes fra det ydre til det indre, fra ukritisk regelrytteri til hjertets renhed. Det er ”ærefrygtens klædning”, der er den smukkeste (Koranen 7:26). Almindelig anstændig klædedragt, adfærd og kropssprog kan udgøre et usynligt hijab/niqab/burka – så enkelt er det.
Hvordan kan du tale om ”at bære niqab alene for Gud”, når niqabben i dén grad strider imod Koranens vejledning?
Er tilfældige mænds udtalelser og afgørelser vigtigere for dig end Koranens universelle og fleksible vejledning?
Med din påklædning får du de værste fordomme om islam frem i folk; men hvis du vil være en god repræsentant for din tro og bedømmes på de menneskelige kvaliteter, du ganske sikkert har, så er du nødt til at gå ud i verden og ”fægte med åben pande”.
Aminah Tønnsen er forfatter og foredragsholder.