Det største bunkebryllup

SYDKOREA: Næsten 3500 par blev viet til hinanden i februar under guruen Sun Myung Moons velsignelse. Moon-bevægelsen, som også kalder sig Familien, er kendt for sine store bunkebryllupper, men det seneste slog alligevel hidtidige rekorder. Det er Sun Myung Moon, som bestemmer, hvem der skal have hvem, og de kommende ægtefæller har ofte ikke mødt hinanden før under selve ceremonien. 10.000 var kommet til globryllup denne gang, og vielserne foregik på Seouls olympiske stadion. Der var kommende ægtefolk fra 186 forskellige lande, skriver bladet et-sect-era.