Morten Kvist: Troen er objektiv, men kan blive subjektiv

Troen er et sted, man altid kan vende tilbage til og derfra blive sendt videre med fornyet håb, fortæller valgmenighedspræst Morten Kvist. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro

Hvad tror du på?
Gud. Bortset fra det principielt uerkendelige og hemmelighedsfulde ved Gud, mener jeg den ånd og fylde, som skaber alt det levende. Og jeg tror på, at dette har fået sit tydeligst mulige, jordiske udtryk i Jesu Kristi historie sammen med kvinderne og disciplene, fortalt af dem selv, siden genfortalt og uddybet af mange andre.

Hvad betyder tro for dig?
Flere ting. Evighedslængsel og en vis rastløshed, men også et håb om at ny fylde altid er på vej.

Hvis du skulle konvertere til en anden tro, hvad skulle det så være? Og hvorfor?
Jeg vil meget nødigt konvertere og kan dårligt se mig selv i en anden religion. Jeg mener dog, at der er brug for et bredere træk på de kristne traditioner som bønspraksis og meditation, der i visse henseender grænser op til andre religioner - buddhismen er nok den nærmeste. Der findes en fællesmenneskelig religiøsitet, som dog forvaltes uhyre forskelligt af de forskellige religioner, og jeg føler ikke trang til at bytte med nogen.

Er der noget ved din trosretning, du tager afstand fra?
Alle former for ufrihed og undertrykkelse i kristendommens navn. Det kæmper vi altid med, og der kræves stor opmærksomhed. Slækkes denne opmærksomhed, må man tage afstand fra slækkelsen både hos sig selv og andre.

Har du et yndlingscitat fra et religiøst skrift?
Jeg har været glad for forskellige citater gennem tiden, alt efter hvad jeg har været optaget af eller har haft brug for. Senest har jeg dvælet ved det erfaringstunge latinske ord trahimur (oversat: vi føres eller trækkes), som af Henrik Pontoppidan (1857-1943) tilskrives Augustin (354-430). Pontoppidan ville ikke være religiøs, men var det måske alligevel. Han skriver:

"Vi føres. Ofte stik imod vore hedeste Ønsker, ja paa Trods af den selvherligste Vilje opfylder vi, hvad der er bestemt for os og maaske ikke bliver os klart, før ved Livets Afslutning. Nietzsche maa aabenbart også have kendt noget dertil. I fortalen til hans store Værk: ”Menschliches, Allzumenschliches” hedder det: 'Vor Bestemmelse regerer over os, før vi kender den. Det er Fremtiden, der uden vort vidende styrer Øjeblikkets Liv.'"

Her er lidt at tænke over! For egen regning vil jeg føje til, at hver gang man således har følt sig ført, kan man med fordel stille sig selv et religiøst og opbyggeligt spørgsmål: Hvad ville Gud fortælle mig med denne førelse? Hvad skulle jeg lære?

Hvis din tro skulle beskrives med et andet ord, hvad ville du så kalde den?
Troen er begyndelse og inspiration. Jeg holder af at kalde troen for objektiv, det vil sige, den findes som Jesu Kristi historie i verden, forkortet og fastholdt i trosbekendelsen.

Troen er således et sted, man altid kan vende tilbage til og derfra blive sendt videre med fornyet håb. Først med håbet, taknemmelighed, glæde, selvforglemmelse, selvopofrelse og andre evangeliske livsytringer bliver troen subjektiv og dermed en gave, som man har taget imod.

Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup ved Hammerum. Han har tidligere været forstander på Askov Højskole (1993-1998) samt medlem af Det Etiske Råd (2003-2010).