Analyse

Moskéer kan undgå misforståelser ved at være åbne

Der vil givet være en stigende offentlig interesse for moskéer tilknyttet Diyanet i den nærmeste fremtid som følge af valget i Tyrkiet 24. juni i år, hvor Tyrkiets præsident Erdogan står til at vinde valget, mener ph.d. Brian Arly Jacobsen. Foto: Michella Ermark

Frem til det tyrkiske valg den 24. juni i år vil der være øget interesse for de tyrkiske moskéer, men moskéerne kan selv medvirke til at undgå eventuelle misforståelser ved at være åbne, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen

Skal moskéen have en minaret og en kuppel? Må der kaldes til bøn fra minareten? Vil der være trafikale problemer, når der afholdes fredagsbøn og større arrangementer? Hvordan er moskéen finansieret? Og har udenlandske aktører indflydelse på den form for islam, som prædikes i moskéen?

Ofte medfører beslutninger om moskébyggerier konflikter i offentligheden. De typiske konfliktemner er spørgsmål om bygningens udseende og form.

Byggeriet af den såkaldte Ayasofya-moské i Roskilde, der blev indviet den 10. maj, har ikke været en undtagelse, når det kommer til ovenstående spørgsmål. I Roskilde-moskéens tilfælde gælder det, at lokalplanen ikke muliggør kald til bøn fra minareten. Roskilde Kulturforening, der står bag byggeriet af moskéen, valgte frivilligt at indføje dette element i lokalplanen, og den trafikale belastning vil sandsynligvis være den samme som nu, argumenterer foreningen.

Tyrkiske moskéer i Danmark

Moskéen er finansieret via opsparing og indsamlinger blandt medlemmer (12,5 millioner kroner) og lån via Diyanet i Danmark (7,5 millioner kroner), som der hver måned afdrages på. Diyanet, den tyrkiske stats direktorat for religiøse anliggender, har indflydelse på den form for islam, der tolkes af de imamer, som stilles til rådighed for moskéen. På samme måde som udsendte danske præster i de danske kirker i udlandet er skolet i en dansk evangelisk-luthersk tradition og forventes at følge denne.

Der vil givet være en stigende offentlig interesse for moskéer tilknyttet Diyanet i den nærmeste fremtid. Dette er en naturlig følge af det nært forestående valg i Tyrkiet den 24. juni i år, hvor den nuværende præsident Recep Tayyip Erdogan står til at vinde.

En af beskyldningerne mod de tyrkiske moskéer i Danmark er, at de støtter præsident Erdogan via imamernes prædikener og virke. Det mangler dog at blive fuldt dokumenteret. Jeg har ikke selv kunnet dokumentere nogen sammenhæng mellem den tyrkiske finansiering og det, der prædikes i moskéerne, efter de mange fredagsbønner jeg har deltaget i, og efter de interviews, jeg har lavet med brugere af moskéer samt med ledelsen af moskéer.

Der er en enkelt videnskabelig undersøgelse lavet af den franske professor Samim Akgönüls, der peger på, at Erdogan har indflydelse denne vej, men da undersøgelsen er baseret på én fredags prædikener lige efter kupforsøget i 2016 i Tyrkiet, er det ikke dokumentation nok i mine øjne.

Gennemsigtighed kan gavne moskéerne

At der er en vis støtte til Erdogan blandt dansk-tyrkere er der flere udtalelser i offentligheden, der tyder på. Til gengæld kan moskéerne selv medvirke til at undgå eventuelle misforståelser ved at være åbne overfor offentligheden, når det gælder imamernes virke og aktiviteter i moskéerne i øvrigt. Hvilket netop var, hvad Roskilde Kulturforening gjorde, da de mødtes med Roskildes borgmester Joy Mogensen inden indvielsen at Ayasofya-moskéen. Det gjorde de for at afvise, at Diyanets hjælp til finansieringen af byggeriet var ensbetydende med, at Diyanet derfor ville styre moskéen.

Borgmester Joy Mogensen blev overbevist af foreningen og slog også fast i sin tale ved moskéens åbning, at ”Uanset, hvad vi tror på, så handler det om, at vi kan finde ud af at leve sammen og acceptere, at der skal være plads til os alle. Derfor er jeg her i dag, for foreningen har lovet mig, at det er sådan, moskéen også skal fungere.”

Dermed indtog borgmesteren en dialogisk tilgang til at mødes med moskéen, hvilket har været strategien fra Roskilde kommunalbestyrelse helt fra 2009, hvor beslutningen om moskéen blev taget. Ud fra en erkendelse af at brugerne af moskéen i lige så høj grad er borgere i Roskilde som alle andre borgere, og at religionsfrihed er vilkåret for alle religiøse grupper.

Brian Arly Jacobsen er religionssociolog, lektor og ph.d. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.

Den nye moské i Roskilde ved indvielsen den 10. maj 2018. Foto: Brian Arly Jacobsen
Bøn ved indvielsen af den nye moské i Roskilde i maj 2018. Foto: Brian Arly Jacobsen
En muslimsk kvinde tager billeder med sin telefon i forbindelse med indvielsen af den nye moské i Roskilde. Foto: Brian Arly Jacobsen