Leonard Cohen spejler sig i buddhismens begær
Leonard Cohen har tætte bånd til jødedommen, men buddhismen spiller en vigtig rolle i Cohens spirituelle liv. Det viser en biografi om kunstneren, der netop er udkommet på dansk
Den canadiske digter og sanger Leonard Cohen har i efterhånden 4 årtier fået sit helt eget kammer i længselsfulde hjerter verden over. Hans tekster handler først og fremmest om den menneskelige eksistens, men personen Cohen er i høj grad optaget af religiøse tanker.
Kunster først jøde, buddhist saa
Hos Leonard Cohen gælder en let omskrivning af Grundtvigs ord: Menneske først christen saa. Hos Cohen kan udtrykket oversættes med: kunster først religiøs så. Cohen kan ikke puttes i en kasse med mærkaten jødedom eller buddhisme. Cohen interesserer sig først og fremmest for den religion, som giver ham noget - i menneskelig og i kunstnerisk henseende.
Begæret er centralt for Cohen og buddhismen
Cohens tekster går i dybden med hadet, kærligheden, længslen og begæret. Netop begæret og udfrielsen fra begæret er et centralt tema i buddhismen. For Cohen er dette tema så vedkommende, ikke mindst fordi han som menneske har jagtet begæret i mangt en kvindekrop.
Men samtidig erkender Cohen en tomhed i begæret. Nadel skriver:
- Begæret efter kvinder kan ikke længere tilfredsstille ham;
bevidstheden om at besidde dem spolerer hans dyrkelse af dem.
Cohen har tematiseret flere af sine kærlighedsforhold i sine tekster, mest kendt i den sammenhæng er sangene "Suzanne" og So long, Marianne". Cohen fik også 2 børn med Suzanne Elrod (formentlig en anden "Suzanne", som sangen er opkaldt efter).
Personen, og ikke kunsteren, Cohen, møder en begrænsning i sine kærlighedsforhold, som ikke lever op til kunstens perfekte form. Og som det søgende menneske han er, har han altid orienteret sig mod andet tankegods - også af religiøs karakter. Ikke så meget som kunster, men måske især som menneske.
Der er ikke tale om et brud med sit eget religiøse jødiske udgangspunkt, men Cohen begyndte i hvert fald fra 1970´erne at interessere sig for tanker inden for buddhismen:
- I'm not looking for a new religion. I'm quite happy with the old one, with Judaism
De fjernøstlige tanker havde ligget og ulmet i en længere periode hos Cohen, som først i 1994 søgte tilflugt i buddhismen. I en 5-års periode boede Cohen på Mount Baldy Zen Center, der ligger i nærheden af Los Angeles. Frem for at jagte damer og friste en tilværelse som livsnyder og poet brugte Cohen tiden her på at meditere, messe, skrubbe gulv, skovle sne, lave mad og i øvrigt være assistent for den 92-årige Joshu Sasaki Roshi.
Cohen fandt i buddhismen noget, som han har ledt efter i jødedommens lovreligion. Den 61-årige Cohen siger om buddhismen:
- Zen har en form for tom kvalitet. Der er ikke tale om nogen tilbedelse fyldt med bønner. Der er ingen underkastelse, intet dogme, ingen teologi. For det meste kan jeg overhovedet ikke lokalisere, hvad det er, de taler om. Den giver en et sted, hvor man kan sidde lige så stille, og hvor man kan finde ud af den slags.
Om Cohen hermed slukkede enhver form for begær på Mount Baldy er usikkert. Begæret efter erkendelse har i hvert fald fulgt Cohen siden.
Den foreløbige afslutning på Cohens ophold på Mount Baldy kulminerede med at Cohen blev ordineret som buddhistisk zen-munk i 1996 og tog navnet "Jikan" (den tavse).
Opholdet på Mount Baldy blev i januar 1999 efterfulgt af en pilgrimsrejse til Indien for at studere hos guruen Ramesh Balsekar. Cohen har siden udgivet flere CD´er, herunder "Ten new Songs".