"Her i Jordan er samfundet indrettet efter ramadanen"

Inden bønnen mellem daggry og solopgang går en mand rundt i vores gade og slår på en stor tromme, mens han med høj stemme gør folk opmærksomme på, at det er tid til at spise morgenmad før næste dags faste, skriver muslimske Saliha Marie Fetteh fra Jordan

De to muslimske kvinder Saliha Marie Fetteh og Mathilde Bernhard vil i år dele deres udfordringer, glæder og tanker under ramadanen med hinanden og religion.dk's læsere i en brevudveksling.

Kære Mathilde

Tak for dit sidste brev. Jeg håber, at du har det godt.

Jeg er nu i Jordan, hvor det går fint med at faste, selvom jeg også her åbner fasten alene. Hele det jordanske samfund er indrettet efter ramadanen, og tempoet er ikke så hektisk i denne måned. Kun når folk skal hjem fra arbejde. Offentligt ansatte arbejder fra klokken 10 til 15 under ramadanen, hvilket er fastsat fra politisk side. Ikke desto mindre er svaret på alle krav i denne måned: Ba’ad al-Eid inshallah – efter eid, om Gud vil det.

I Jordans hovedstad Amman åbner vi fasten klokken 19:50, og al-fajr (daggry, red.) er klokken 03:50. Ved spisetid er her ret stille, men det er stilhed før stormen, som man siger i Danmark. For om aftenen går folk, inklusive undertegnede, gerne ud og handler eller får sig lidt til den søde tand. Nogle familier tager børnene med i Tivoli, da børnene også skal opleve, at denne måned er noget specielt. Andre går i moskéen for at bede og læse i Koranen.

Inden fajr (bønnen mellem daggry og solopgang, red.) går en mand – al-Musaharati – rundt i vores gade og slår på en stor tromme, mens han med høj stemme gør folk opmærksomme på, at det er tid til at spise morgenmad før næste dags faste.

Det er interessant, at kroppen vænner sig til at undvære mad og væske i så mange timer. Men det viser, at mennesket er et vanedyr. Du har ret i, at man tænker over, hvor privilegeret man er, fordi man har adgang til rent drikkevand og kan spise sig mæt hver dag. Under ramadanen er der flere steder i Amman sat telte op, hvor fattige kan komme og indtage deres iftar (aftensmåltid under ramadanen, red.). Maden doneres af forskellige organisationer, restauranter og privatpersoner.

Selvfølgelig er der plads til, at danske muslimer kan faste. Men for mig er ramadanen årets værste måned, hvis jeg befinder mig i Danmark.

Hvad angår min bemærkning omkring velgørende og frivilligt arbejde, så mener jeg, at det er vigtigt, at danske muslimer engagerer sig mere i danske forhold. Også selvom vi støtter initiativer andre steder i verden. Der sidder eksempelvis mange enlige ældre mennesker hjemme hos sig selv og på plejehjemmene, som gerne vil snakke lidt, holdes i hånden eller gå en lille tur sammen med et andet menneske.

Her i Jordan kan jeg ikke høre gøgen kukke, men fuglene, der bor i et dødt træ udenfor mit soveværelsesvindue, har unger. Så der er en livlig pippen og skræppen lige fra morgenstunden. Mens jeg sidder og skriver til dig, kan jeg imidlertid høre koranrecitation fra en af områdets moskéer. Det er nemlig fredag (hvor der er fredagsbøn, red.).

Og fra mit vindue kan jeg se mænd gå ned mod moskéen for at deltage i fredagsbønnen. Mange af dem er egyptiske gæstearbejdere, som vi har en del af her i Amman. Nogle af dem føler sig ensomme i denne måned langt væk fra familien. Når jeg laver varm mad om aftenen, sender jeg gerne lidt ned til min egyptiske vicevært. Så har han noget at byde ind med, når han åbner fasten sammen med nogle af de andre viceværter i vores boligområde.

Jeg ved ikke, hvordan eid al-fitr (festen ved ramadanens afslutning, red.) kommer til at foregå. Men jeg håber da at kunne tilbringe lidt tid sammen med venner og bekendte. Nogle kvinder går til eid-bøn, andre – flertallet – bliver hjemme, hvor de blandt andet tilbereder middagsmaden og tjekker om alt er klart, ”hvis der skulle komme et menneske forbi”, som min mormor ville have sagt.

Det har været mig en fornøjelse at skrive sammen med dig, kære Mathilde. Det er rart at udveksle tanker med et andet menneske. Og det viser, at en fremmed kan være en ven, som du endnu ikke har mødt. Sidst, men ikke mindst, så ønsker jeg dig og din familie en fortsat god ramadan og en velsignet eid.

Kærlig hilsen
Saliha

Saliha Marie Fetteh er forfatter, underviser, foredragsholder og debattør.