Mystik som fænomen

Mange religioner er inspireret af mennesker, der har haft mystiske oplevelser. Både Buddhas, Jesus' og Muhammeds åndelige dannelsesrejser danner grundlag for de tre store verdensreligioners lære, etik og ritualer. Lektor og forfatter Dorthe Enger giver en indføring i mystik som fænomen

Mystik er en åndelig dannelsesrejse. Mystikken deler Platons skelnen mellem to verdener: Den evige åndelige verden og den forgængelige fysiske.

Dannelsesrejsen omhandler foreningen af disse to dimensioner og følger strukturen i den klassiske fortælling. Helten drager bort fra sit hjem, udsættes for en masse prøvelser og vender tilbage med en ny indsigt. Denne hjem-ude-hjem struktur kendes også fra traditionelle overgangsritualer (for eksempel overgangen fra barn til voksen).

Formålet er ikke som i overgangsritualerne en tilpasning af den enkelte til en ny rolle i samfundet. Den mystiske rejse foregår på det subjektive plan. Det er de indre uhyrer, der skal bekæmpes for at kunne opnå skatten, som i mystikken er foreningen af modsætningerne mellem de to verdener i en grænseoverskridende højdepunktsoplevelse.

Højdepunktsoplevelser er ikke forbeholdt mystikere. Alle mennesker får nemlig højdepunktsoplevelser i større og mindre grad. Oplevelserne kan udløses af for eksempel naturoplevelser, religiøse ritualer og store livsbegivenheder. Et menneske kan i sådanne situationer opleve en kortvarig tilstand af ro, glæde og grænseoverskridende kærlighed. Sådanne oplevelser kan også fremprovokeres af LSD og andre bevidsthedsudvidende stoffer.

For mystikerens vedkommende er højdepunktsoplevelser dybe og sætter sig varige spor. De er identitets- og livsændrende og kan symbolsk beskrives som en død og genfødsel på det åndelige plan. Bøn og meditation er redskaber, som støtter mystikeren i at se sig selv klart som borger i to verdener: Som et almindeligt menneske og som del af noget større.

Religionerne er inspirerede af mennesker, der har haft mystiske oplevelser. I de overleverede beretninger om Siddharta (den senere Buddha), Jesus og Muhammed spiller mystikken en central rolle. Det er de tre mænds åndelige dannelsesrejser, der danner grundlag for de tre store verdensreligioners lære, etik og ritualer.

Den mystiske dannelsesrejse er på den ene side en mulighed for alle, og på den anden side en rejse, der traditionelt har været for de få, dyrket af munke og nonner inden for de store verdensreligioner.

Hvor mystik således tidligere for de fleste almindelige mennesker virkelig var ”mystisk” og ukendt land, er mystikken i dag ved at blive ”afmystificeret” og af interesse for mange mennesker. Denne udvikling skyldes flere ting, hvor fire faktorer spiller en særlig rolle.

1. Den sociale kontekst: Den vestlige kultur er præget af velstand, fokus på individet og et materialistisk verdensbillede. Velstanden har gjort det muligt for mange mennesker at fokusere mindre på overlevelse og mere på personlig udvikling. Problemer, der før måtte ignoreres, fordi hverdagen krævede sit, bliver nu synlige.

Samtidig lider mange mennesker under konsekvenserne af det materialistiske verdensbillede. Øget produktivitet, krav om effektivitet og konstante evalueringer har negative konsekvenser for livskvaliteten. Nogle oplever, at livet er meningsløst og ser sig som hamstre i en trædemølle.

Her kan mystikken vise en vej, hvor den åndelige dimension integreres. Globaliseringen har i den forbindelse åbnet horisonten for inspiration fra østens mystik og samtidig vakt interessen for den mystiske tradition i de monoteistiske religioner jødedom, kristendom og islam.

2. Anvendelsen af åndelige ”teknologier”: De sindsteknikker, som er udviklet gennem mystikkens bøns- og meditationspraksis stiller ikke krav om en tro på religiøse dogmer, og meditation kan praktiseres uden for et religiøst verdensbillede. Denne brede anvendelse appellerer til de mennesker, der opfatter sig som spirituelle men ikke religiøse.

Sindsteknikkerne kan også tjene rent verdslige formål. Mindfulness er et eksempel på, hvordan en meditationspraksis med rødder i buddhismen kan bruges til at modvirke stress og optimere præstationer. Paradoksalt kan denne ”teknologi” således også bruges til at understøtte et materialistisk verdensbillede. Mennesker kan lære at udholde urimelige vilkår i stedet for at ændre dem.

3. Underholdningsindustriens popularisering af mystik: De heroiske elementer i den mystiske dannelsesrejse har fået en plads i underholdningsindustrien (eksempelvis i Star Wars filmene, Batman trilogien og Wonder Woman). Her optræder helte og heltinder, der har udforsket og mestret deres sind under vejledning af især østlige vismænd og derpå bliver forandringsagenter i deres samfund.

4. Naturvidenskabelig forskning: I dag kan neurologer påvise, at der sker noget i hjernen under bøn og meditation. Dette underbygger, at alle mennesker har de fysiske muligheder for at opnå de mystiske sindstilstande og har bevirket et fokus på emnet fra naturvidenskabelig side.

Den mystiske oplevelse
Den mystiske oplevelse udgøres af flere forskellige komponenter.

Det fysiske niveau: Nogle mystikere oplever ændret tids- og rumfornemmelser og visioner. I disse visioner optræder ofte skikkelser fra mystikerens religion. I de monoteistiske religioner opfattes disse visioner som åbenbaringer; som Guds måde at kommunikere med mennesket. I buddhismen opfattes visionerne som produceret af menneskets sind og som udtryk for dets oprindelige væsen; dets buddhanatur.

Det følelsesmæssige niveau: Der kan opstå stor glæde, grænseoverskridende kærlighed og taknemmelighed gennem frigørelse fra, hvad der nu i bakspejlets lys betragtes som et fængsel. Det kan være en fristelse og fare at forblive i den følelsesmæssige lyksalighed og glemme, at vejen indad og vejen udad hører sammen. I zen-buddhismen bruges begrebet zen-syge til at betegne en tilstand, hvor et menneske bruger den mystiske oplevelse som virkelighedsflugt.

Det erkendelsesmæssige niveau: Nøglebegrebet for den mystiske indsigt er paradokset; det at kunne forene modsætninger. Mystikeren gennemgår en personlig proces, hvor udfordringen er at kunne rumme både sig selv som et fejlbarligt, dødeligt menneske og som et væsen, hvis identitet er forbundet med og udspringer af den evige dimension.

Mandalaen er en geometrisk figur, som viser den erkendelsesmæssige dimension af den mystiske oplevelse, hvor det evige og det tidsbundne erkendes som en helhed. Cirklen symboliserer det evige og kvadranterne det afgrænsede. Mandalaer findes i alle religioner. I toppen af artiklen er afbilledet en kristen mandala, nemlig rosevinduet fra katedralen Notre Dame i Paris.

Det etiske niveau: Den etiske dimension udspringer af de følelser og den indsigt, oplevelsen resulterer i. Denne etiske forpligtelse – vejen udad - afspejles i buddhismen i boddhisatva-løftet. I kristendommen udtrykkes forpligtelsen i næstekærlighedsbuddet. I islam udtrykkes den etiske dimension gennem to af islams fem søjler. Gennem fasten under ramadanen og ved at betale skat (zakat).

Nogle mystikere har mødt stor kritik, når de har forsøgt at præge deres samfund med frugterne af deres oplevelse. Nogle kristne og muslimske mystikere er blevet forfulgt og slået ihjel på grund af den anklage for blasfemi, mystikere i de monoteistiske religioner kan mødes med, når de udtrykker oplevelsen af forening med Gud eller Allah.

Mystikerens profil
Mystikeren kan karakteriseres som en helt, en tjener, en digter og et ganske almindeligt menneske.

Det kræver heltemod at begive sig ud på en rejse i det ukendte. Ofte er det personlige vanskeligheder, traumer og længslen efter kærlighed og mening, der kan motivere.

Vejen tilbage til verden igen, hvor de etiske konsekvenser af oplevelsen træder i forgrunden, er heller ikke let. Mystikeren kan som nævnt møde stor modstand fra de mennesker, mystikeren ønsker at tjene, men også en usund idealisering fra tilhængernes side, som kan friste mystikerens ego.

Den mystiske oplevelse er subjektiv. Andre kan ikke få adgang til, hvad det lige præcist er, som mystikeren oplever. Mystikeren må derfor kommunikere sin oplevelse. Mystiske erfaringer kan formidles på mange måder gennem personlige beretninger, kunst (poesi, fiktion, billeder, dans og musik). Mystikeren kan reflektere filosofisk og videnskabeligt over sin oplevelse. Mystikerens visioner og indsigt formidles også af vedkommendes tilhængere.

Endelig er mystikeren et ganske almindeligt menneske, der ikke slipper af med sine menneskelige fejl og mangler, selvom der udvikles en større bevidsthed om de negative impulser og dermed et større frirum til ikke at handle ud fra dem.

Kilder:
- Joseph Campbell. The Hero With a Thousand Faces (1949). Fontana Press, 1988.
- Daniel Goleman, Richard. J. Davidson. Altered Traits: Science Reveals How Meditation Changes Your Mind, Brain, and Body. Random House, 2017.
- Dorthe Enger. Mystik. Systime, 2019