Naiha Khiljee: Velgørenhed skal være bæredygtigt - også for en selv

Digter og psykolog Naiha Khiljee blander sig i samfundet med sine digte, sin aktivisme og sit arbejde. Men hun gør det ikke uden at overveje sin egen intention, for uden den er hjælpen ikke holdbar i længden, mener hun

Midt i coronanedlukningen debuterede 25-årige Naiha Khiljee med digtsamlingen ‘Kære Søster’. Digtene handler om alt fra en smuk dag på Dronning Louises Bro og refleksioner under ramadanen til perfektionskultur og politisk dobbeltmoral.

Selvom Naiha Khiljee både skriver om det sure og det søde, skinner det tydeligt igennem, at hendes motivation for at skrive ofte opstår i mødet med uretfærdighed. I digtet ‘Oprør er også for pæne piger’ retter hun en kritik af den dobbeltmoral, mange kvinder møder i samfundet i form af politiske og sociale restriktioner om at tage mere eller mindre tøj på.

“Den samfundskritik kommer fra et ønske om retfærdighed. Jeg har arbejdet meget med, hvordan den kommer til udtryk; om jeg udtrykker den på en produktiv måde, så den er gavnlig og ikke kun viser min vrede, men også mit ønske om at se en forbedring i vores samfund. Man kritiserer i virkeligheden kun det, man holder meget af, så det er vigtigt at gå til en kritik med en vis ømhed,” fortæller hun.

Det har været vigtigt for Naiha Khiljee at vise hensyn til andre folks værdighed, da hun skrev sin digtsamling. Selvom en digter kan komme afsted med meget ved at henvise til sin kunstneriske frihed, har forbandelser og skælsord derfor ikke fået plads i ‘Kære Søster’.

“Når jeg arbejder med ord som med min digtsamling, har det været vigtigt for mig at skabe et værdigt univers, hvor jeg ikke sviner folk til. Derfor har jeg undladt at bande, og selvom jeg retter en politisk kritik, prøver jeg at undgå at lade det gå ind i en ren vrede”.

Inden Naiha Khiljee udgav sin digtsamling, tænkte hun længe over, hvorfor verden havde brug for hendes ord. Efter udgivelsen fik hun bekræftet, at hun havde en vigtig stemme, som andre unge kvinder kunne spejle sig i:

“Der var en far, som havde set en video med mine digte på nettet, der skrev til mig, at det var lige præcis den slags rollemodel, hans døtre havde brug for. Det blev jeg enormt rørt over, fordi det var den her fars kærlighed til sine døtre, som han rakte ud til mig”.

Velgørenhed skal være bæredygtig

Digtene er Naiha Khiljees måde at blande sig i det samfund, hun holder af og samtidig ønsker at forandre. Selvom det viste sig, at verden havde brug for hendes ord, var ordene ikke nok. Naiha Khiljee vil også bidrage med sin tid, og først og fremmest vil hun lægge den i lokale initiativer.

Derfor er hun frivillig i Psykologisk Korttidsrådgivning, hvor hun bruger sine færdigheder som psykolog, og så arbejder hun med socialt udsatte unge hos projektet Nextwork. Tidligere har hun været frivillig i forskellige NGO’er og ved ramadanmiddage, hvor man samler ind til nødhjælpsprojekter rundt omkring i verden, men med tiden er hun blevet mere optaget af at støtte lokalt:

“Jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan jeg kan yde en form for bæredygtig velgørenhed. Det er blandt andet informeret af den islamiske viden, jeg får mere og mere af. En af de tilgange, man har inden for islam, er, at man hjælper i lokalområdet.”

Nødhjælp kan være en nødvendig hjælp til mennesker, der har brug for mad, husly og tryghed, fastslår Naiha Khiljee. Men man må ikke glemme sit eget lokalsamfund i sin iver efter at redde verden, mener hun:

“Hvis ens familie eller lokalsamfundet ikke har det godt, hvad nytter det så at tage ud i verden for at hjælpe andre mennesker? Hvis enhver person sørger for sit lokalsamfund, så er der jo ikke nogen, der har behov for at tage ud i verden for at hjælpe.”

Bæredygtig velgørenhed indebærer derfor både, at man støtter lokalt eller lægger sine penge i langsigtede projekter. Men hvis man skal opbygge et samfund, som på sigt er sundere og bedre, er det essentielt, at man husker at vende blikket indad, forklarer Naiha Khiljee:

“Min islamiske undervisning har fået mig til at fokusere på, at jeg ikke kan redde nogen fra at drukne, hvis jeg selv er ved at drukne. Derfor prøver jeg at gå ind i initiativer på en måde, hvor jeg kan blive der i længere tid uden at brænde ud.”

Aktivisme må ikke blive et egoistisk projekt

“Der er en hadith, der siger, at enhver handling bliver afgjort ud fra dens intention. Det vil sige, at man sagtens kan give penge til velgørenhed, men hvis ens hovedformål er at vise, hvor gavmild man er, så bliver handlingen hyklerisk.”

Man kan sagtens være frivillig eller aktivist, men hvis man ikke overvejer intentionen med det, man gør, er handlingen altså ikke bæredygtig i længden, ifølge Naiha Khiljee. Derfor er hun bevidst om at give sig selv tid til at tænke over sin egen intention:

“Jeg er selv aktivist, og jeg er meget bevidst om, at det også kan blive et egoistisk projekt. Det er nemt at sige de rigtige ting og performe i det offentlige rum, men det er vigtigt at overveje, hvorfor man gør det.”

Hvis det gør mere ondt at donere penge til velgørenhed, når andre ikke ser det, så er det et tegn på, at det er tid til at genoverveje sin intention, mener Naiha Khiljee. Det er imidlertid ingen skam, for det er vigtigt at betvivle sin egen intention hele livet igennem, forklarer hun:

“Den intention man har, når man donerer penge, udvikler sig med tiden. Den kan man blive ved med at arbejde på til den dag, man dør. Ramadanen er sådan en intensiv periode, hvor man øger sin gudsbevidsthed.”

"Min tro former den måde, jeg forstår velgørenhed på"

Den muslimske fastemåned ramadanen er mere end bare afholdenhed. I denne måned sætter mange muslimer tid af til at fordybe sig i religionen og øge sin gudsbevidsthed, og derfor er ramadanen et godt tidspunkt at øge sit fokus på velgørenhed, mener Naiha Khiljee.

“Det er også en del af gudsbevidstheden at give ud af sin formue. Det skyldes den islamiske tankegang, at når man donerer penge, donerer man ikke noget, man selv ejer. Man tror på, at det, man giver væk, er den persons ret. Man ser det som ens pligt og den andens rettighed og derfor skylder den anden person heller ikke noget,” forklarer hun.

Derfor bliver det heller ikke set som et tab af egen velstand, når man giver den obligatoriske almisse zakat, men som en fuldbyrdelse af en rettighed, som den anden person har. Den måde at anskue velgørenhed på, hvor man ikke bliver høj af at have givet penge, har Naiha Khiljee fra sin tro.

“Det med at have fokus på lokalsamfundet og på intentionerne er noget, jeg har fra min religion. Det informerer den måde, jeg tænker velgørenhed på. Der er jo mange mennesker, der gerne vil yde velgørenhed, uanset tro. Men for mig er min tro er med til at forme, hvordan jeg forstår velgørenhed”.