Interview

For niqabklædte Sarah Ali er coronakrisen et helle. Nu kan hun være sig selv igen

32-årig Sarah Ali mener, at mundbinds-kravet under corona viser, at maskeringsforbuddet var "rent symbolpolitik". Hun håber, at niqab igen vil blive lovligt på den anden side af pandemien. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Selvom mange mennesker oplever, at friheden er blevet taget fra dem under coronapandemien, er krisen kommet muslimske Sarah Ali til undsætning. For første gang i to år tør hun igen bevæge sig ud i offentligheden uden alt for meget frygt

Som Sarah Ali sidder på biblioteket, er hun ikke mærket af at skille sig ud. Hun taler energisk og gestikulerer med hænderne, som dernæst fører en af hendes datters små multijuice op under det mørklilla ansigtsslør.

Biblioteket er et af de eneste steder, 32-årige Sarah Ali er kommet offentligt, efter at tildækningsforbuddet trådte i kraft i august 2018. Her har hun ikke oplevet racisme som andre steder i samfundet, efter at loven forbød det muslimske slør niqab, som er en del af Sarah Alis daglige tøj; en lang kjole, et tørklæde, der dækker hår og pande, og et slør for næse og mund, så kun hendes mørkebrune øjne, hvide hænder og sorte Adidas sneakers kan ses. Selvom hun i årene efter forbuddet har følt sig utryg i offentligheden, er der med coronakrisen sket et vendepunkt. Nu er maskering af næse og mund blevet et krav i offentlige forsamlinger, og det udstiller lovens ”hykleri”, mener danskfødte Sarah Ali. Det vender vi tilbage til.

Forelsket i niqaben
Ligesom mange mennesker oplevede, at hverdagen med ét var forandret, da coronakrisen lukkede landet ned i marts, vågnede Sarah Ali op til en ny virkelighed, da niqaben blev ulovlig. En virkelighed, hvor hun gik sjældnere uden for sit hjem og helst kun, når det var nødvendigt. Hvor hun kun kom i områder, hun følte sig tryg i, uden albuer i siden, vrede blikke og bemærkninger. Hvor hun skiftede til onlinestudie, så hverdagen foregik hjemme. Hvor hendes lyst til nye oplevelser forsvandt, samtidig med at bekymring blev en permanent del af hende.

Men krisen har givet hende lidt af det tilbage, hun mistede. Mens andre mennesker skulle indstille sig på at bruge mere tid i hjemmet under pandemien, har Sarah Ali forladt sin lejlighed lidt oftere end før. Regeringens krav om mundbind fik Sarah Ali til for første gang i flere år at tage i Tivoli med sine børn, ligesom hun ikke længere frygter offentlig transport.

”Selvom det er under så triste omstændigheder, er coronakrisen kommet mig til undsætning. Det er som om, at vi (kvinder med niqab, red.) har fået et helle, hvor vi pludselig kan være os selv igen,” siger hun.

Niqaben har været en del af Sarah Ali, siden hun forelskede sig i den for godt 10 år siden og iførte sig den efter et års tænketid. Også selvom hendes forældre, der har tyrkisk baggrund, blev bekymrede for, hvordan omverdenen ville reagere på hendes nye påklædning.

”Som teenager begyndte jeg at reflektere mere over mine bønner og være mere til stede, når jeg bad. Jeg gik op i at gøre gode og retskafne handlinger, og med tiden begyndte jeg at tænke mere over mit tørklæde, og hvordan jeg kunne blive mere blufærdig. Da jeg endelig tog niqaben på, følte jeg en anden styrke. I mit møde med mennesker er det meget mere den person, jeg er, som er i fokus, fremfor min krop og udseende,” siger Sarah Ali.

Den undertrykte muslimske kvinde
Jo mere Sarah Ali praktiserer sin religion, des mere harmoni og fred føler hun. Alligevel oplever hun, at politikere og medierne ofte fremstiller niqab-klædte kvinder som undertrykte.

”De bygger det på et postkolonialt og falsk narrativ, hvor det handler om at få den muslimske kvinde til at fremstå som svag. Faktisk kræver det en styrke for os at turde skille os ud fra mængden og holde fast på vores identitet og tro,” siger hun og fortsætter:

"Flere forskere har undersøgt, hvordan muslimske kvinder blev tvunget til at smide deres islamiske påklædning under afklædningsceremonier i Algeriet under Fransk kolonisering. En magtudøvelse og undertrykkelse med perverse undertoner. Det er en gentagelse af historien, når politikerne forbyder niqaben i dag, og påstår at de 'redder' os. De spiller helte, selvom de er skurkene. Vi bliver ikke anerkendt som reflekterede kvinder, der selv kan træffe et simpelt valg om at iklæde vores egne kroppe."

Sarah Ali roder lidt rundt i sin taske, inden hun hiver et sort mundbind op, som hun holder op foran sløret på hendes niqab, der dækker mund og næse.

”Prøv at se! Den dækker akkurat det samme,” siger hun og så efter en lille pause:

”Tildækningsforbuddet blev skabt udelukkende for at ramme muslimer. Politikerne indrømmede åbenlyst, at de omgik grundloven for at få den indført. Ironien er, at nu går alle rundt med mundbind, og det afslører hykleriet i hele forbuddet. Hetzen mod muslimer er den samme form for retorik og gradvise måde at tage et folks rettigheder på, som vi så i 1930'erne, hvor der blev lavet særlige lovgivninger for jøder."

Sarah Ali referer ofte til fortiden for at fortolke sin nutid. Hun finder inspiration hos psykiater og filosof Frantz Fanons (1925-61) forskning om racisme. Finder mod hos hendes forbilleder Muhammed, Jesus og Moses.

”Mennesker, som kæmpede for det, der var retskaffent,” tilføjer hun.

Selvom hun indimellem får en følelse af angst som følge af den offentlige retorik om muslimer, som hun karakteriserer som en hetz, vil Sarah Ali kæmpe for, at niqab igen bliver lovligt i Danmark – også på den anden side af coronakrisen. Både som talsperson for foreningen Kvinder I Dialog, der laver oplysningsarbejde om kvinder med niqab i landet, og ved fortsat at iføre sig klædet.

Men kan du forstå, at nogle tænker, en niqab er kvindeundertrykkende?

”Det bygger på uvidenhed. Man kan også vende det om og sige, at når en kvinde er undertrykt, fordi man ikke kan se hendes talje, hals, hår og læber, hvad er det så implicit, man siger, kvindens styrke er? Selvom jeg er tildækket, er jeg stadig fremme med mine meninger, intellekt og personlighed. Jeg synes, det er meget tankevækkende, at vi lever i så overfladisk et samfund, at kvindens styrke bliver defineret ved, hvor meget hun deler ud af sit udseende med den omgivende verden,” svarer hun.

For Sarah Ali er blufærdighed en måde at forene det ydre og indre. Den fandt hun, da hun valgte at tage niqab på. Foto: Johanne Teglgård Olsen
Danskfødte Sarah Ali mener, at man har en forpligtelse til at kæmpe for sit land. Derfor er hun medstifter af gruppen "Kvinder i Dialog", der laver oplysningsarbejde om niqab, og hun håber, at det igen vil blive lovligt. Foto: Johanne Teglgård Olsen