De 10 vigtigste ting at vide om den jødiske løvhyttefest
Løvhyttefesten er den sidste af efterårets tre store jødiske højtider. Her udtrykker folket taknemmelighed over at være blevet ført ud af Egypten og fejrer det med palmeblade og citrusfrugter
Hvert efterår falder de tre største jødiske fester i forlængelse af hinanden: Nytår, forsoningsdagen og løvhyttefesten.
Ved det jødiske nytår, rosh ha-shanah, åbner Gud "Livets bog." Derefter følger en bodsperiode på 10 dage inden forsoningsdagen, yom kippur. Her reflekterer det jødiske folk over de gerninger, man hver især har begået det seneste år og kan bede om undskyldning for dem, man fortryder.
På yom kippur lukker Gud ifølger overleveringen Livets bog, og da er bodsperioden overstået.
Den sidste af de tre store fester falder få dage senere, og den hedder løvhyttefesten eller sukkot. Her er 10 vigtige ting at vide om løvhyttefesten.
1. Udfrielsen af Egypten
Efterårets løvhyttefest fejres fem dage efter yom kippur til minde om israelitternes udfrielse af Egypten. Her udtrykker jøderne taknemmelighed over Guds beskyttelse under den 40 år lange ørkenvandring, som fulgte efter folkets befrielse fra slaveriet i Egypten.
2. Løvhytten
Navnet refererer til den tradition, der er for at bygge løvhytter. Det gjorde jøderne nemlig som ly for sol og nattekulde, dengang de vandrede i ørkenen.
3. Løvhytte i Bibelen
Traditionen nævnes udtrykkeligt i Det Gamles Testamentes 3. Mosebog kapitel 23. Her bliver israelitterne befalet hvert år at spise og bo i en løvhytte for at mindes deres forfædres vandring:
"I skal bo i løvhytter syv dage; hver indfødt israelit skal bo i løvhytte, for at de kommende slægter kan vide, at jeg lod israelitterne bo i løvhytter, da jeg førte dem ud af Egypten. Jeg er Herren jeres Gud!"
4. Høstfest
Løvhyttefesten var oprindeligt en høstfest, som blev fejret i templet i Jerusalem.
5. Byg en rigtig løvhytte
Mange steder i verden bygger jøder en ægte udendørs løvhytte op til festen, som de spiser og opholder sig i. En løvhytte (sukka) er et midlertidigt skur eller telt, som pyntes med blade og grene. Hyttens tag skal give skygge om dagen, men samtidig skal stjernerne kunne ses igennem det om natten. Hytten udsmykkes desuden med med pynt, guirlander og grene, frugt og blomster.
6. Fælles løvhytter
For dem, der ikke har plads til egen løvhytte, vil der i mange synagoger, foreninger og menigheder blive bygget store hytter, som kan bruges til fælles måltider i sukkot-ugen. Fællesskabet er nemlig i centrum ved løvhyttefesten.
7. Liturgi
I den liturgi, man benytter i synagogen, er der nogle særlige taksigelser for høsten og bønner om regn og en god høst det efterfølgende år, navnlig på festens sidste dag. Hver dag under festen indgår særlige høst- og frugtbarhedssymboler i gudstjenesten.
8. De fire symboler
Der er fire vækster, som er vigtige symboler for løvhyttefesten: Palmegrene, pilegrene, myrtegrene og en citron. Grenene samles i en "lulav," som er en buket af palmegrene, pilegrene og myrtegrene.
Med de fire vækster laver man en buket, beder en bøn og ryster buketten på en måde, som skal symbolisere den regn, man beder om. Det sidste symbol er etrog, som er en citrusagtig frugt, som knytter sig til højtiden. De steder, hvor man ikke kan få fat i en etrog, bruger man en citron i stedet.
9. Toraens glædesfest
Sukkot afsluttes efter to dage med "Toraens glædesfest," hvor man fejrer, at man har færdiggjorts årets læsning af Toraens tekster.
10. Bøn og middag
Nogle familier inviterer til middag i deres sukka på festens første dag. Her reciterer man brødets bøn "ha Motzi" og udtrykker sin glæde og taknemmelighed over for Jahve, den jødiske gud, som har velsignet selskabet med middag i løvhytten.
Artiklen blev oprindeligt udgivet den 13. september 2019. Den er senest redigeret den 14. oktober 2019.