Lektor i religion: Vi skal forme vores egen biografi, inden vi overhovedet har levet livet

Kulturerne mødes på kryds og tværs, og de er ikke længere stabile og afgrænsede fænomener. For det første er de dynamiske og forandrer sig hele tiden. For det andet er de godt vævet ind i hinanden, så de er vanskelige at skille ad. For det tredje findes der mange kulturelle identiteter blandt os. Alt det kræver interkulturelle kompetencer - og dem kan religionsundervisningen give de næste generationer.

Forståelsen mellem kulturerne er ikke nem. Den skabes først og fremmest ved, at man kender til sin egen kultur og dernæst tilegner sig viden om andre kulturer. Man kan kun få et ordentligt kendskab til andre kulturer, hvis man ved, hvem man selv er.

Forudsætningen for, at vi kan forstå kultur og kan udvikle et sprog om kultur, er, at vi lytter, ser og mærker kultur. Derfor er afsættet til en kulturforståelse, at der altid vil være en ’min’ kultur og en ’din’ kultur. Og det er disse kulturer man skal bygge bro mellem for at skabe grobund for en kulturel forståelse.

Undgå kulturel forvirring
Kulturerne mødes alle steder – det gælder også i skolen. Det har skabt en kulturel udfordring for skolen. Den består i, at vi forsøger at forhindre, at den kulturelle pluralitet kommer til at ende i en kulturel forvirring. Udfordringen løser vi ved at sætte gang i en bevidst kommunikation mellem kulturerne.

Og religionsfaget har gode muligheder for at skubbe denne proces i den rigtige retning, fordi faget beskæftiger sig med væsentlige sider af kulturerne gennem arbejdet med religioner og livsopfattelser.

En interkulturel kommunikation i skolen har som opgave at skabe et rum, hvor de forskellige kulturer mødes og forbindes, så de har mulighed for at blive forstået af eleverne. Interkulturel kommunikation er kort sagt vejen til at forstå kultur.

Hensigten med interkulturel kommunikation er ikke at udjævne de kulturelle forskelle, så eleverne bliver ens. Mangfoldigheden skal i høj grad bestå, og sigtet er umiddelbart at undgå, at forskellene skaber fremmedhed og afstand mellem eleverne.

Hensigten er heller ikke, at nogle kulturer skal have et fortrin frem for andre. Målet er en form for lighed eller ligestilling mellem kulturerne, når eleverne beskæftiger sig med de forskellige kulturer i religionsundervisningen.

Ingen andre kan vælge for én
Interkulturel kommunikation er endvidere blevet nødvendig, fordi det senmoderne samfunds rammer og krav er meget anderledes end tidligere. Rammerne er blevet videre end de var før.

Der er sket en aftraditionalisering af samfundet, der betyder, at vi ikke kan regne med at kunne støtte os til fastlagte traditioner og værdier, der kan give os en forståelse af verden som den ser ud i dag. Der findes ikke længere en enkel og entydig forklaring på tilværelsen, fordi den forandrer sig, mens vi er i gang med livet.

Vi bliver nødt til at finde vores egne udsigtspunkter at se verden ud fra, hvis vi skal have en mulighed for at orientere os om, hvor vi er henne. Kravene har også ændret sig. Vi skal selv finde ud af, hvem vi vil være, og hvad vi vil være.

Det er et nyt fænomen, der fordrer, at vi skal forme vores egen biografi inden vi overhovedet har levet livet. Det betyder, at vi bliver tvunget til at arbejde med vores egen identitet og forsøge at træffe de rigtige valg for fremtiden. Vi står over for rigtig mange valg. Man kan således sige, at det vigtigste valg vi har - er valget.

Hvem man vil være er altså noget man skal vælge blandt de mange kulturer og livsopfattelser, der har et bud på en forståelse af tilværelsen. Man skal kunne træffe de valg, der er de rigtige for én selv. Ingen andre kan vælge for én.

De interkulturelle kompetencer
Det betyder, at interkulturel kommunikation i religionsundervisningen skal lede frem til, at eleverne tilegner sig nogle interkulturelle kompetencer, der kan anvendes i arbejdet med de kulturelle problemstillinger, som faget beskæftiger sig med.

Interkulturelle kompetencer fokuserer for det første på, at eleverne får viden og indsigt i andre kulturer og dermed mulighed for at reflektere over sin egen livsopfattelse samt, hvad der bestemmer egne handlinger og holdninger. Og for det andet skal eleverne anerkende og respektere andres måder at opfatte tilværelsen på.

De kulturelle kompetencer som eleverne skal have som forudsætning for at kunne deltage i interkulturel kommunikation kan deles op i tre grupper:

Den første gruppe af interkulturelle kompetencer drejer sig om synet på andre mennesker og kulturer. Her er det nødvendigt at være: Åben, vise respekt, være nysgerrig og udvise anerkendelse, hvis man skal kunne indgå i kulturelle relationer med andre mennesker. Det vil kunne forebygge nogle af de kulturkonflikter som nemt kan opstå i skolen, når der er mange forskellige kulturer i spil. Skolen skal være et åbent mødested for kulturerne.

Den anden gruppe af interkulturelle kompetencer handler om individets muligheder for at tilegne sig kvalifikationer som ny viden om forskellige kulturer og besidde kompetencer, der fremmer forestillingsevnen, fortolkningsevnen og relationsevnen, så man kan forstå og sætte sig ind i andre menneskers måder at leve på og de livsmønstre som de finder naturlige. Det vil kunne reducere etnocentrisme blandt eleverne, så der ikke opstår stereotyper om specielle religioner på grund af uvidenhed og misinformation.

Den tredje gruppe af interkulturelle kompetencer er grundlaget for, at individet selv kan ændre sig og skabe et potentiale for at kunne tage stilling til religiøse og kulturelle problemstillinger. Disse kompetencer vil kunne øge elevernes kulturelle bemestring. Derfor er det nødvendigt, at eleverne udvikler en kulturel forståelse, at de får en større bevidsthed om tilværelsens mange sider, at de kan forholde sig kritisk til det de hører og ser, samtidig med, at de kan foretage egne vurderinger af forskellige kulturelle udsagn de kommer i berøring med.

Religionsfaget skal ruste eleven
Målet med den interkulturelle undervisning er, at eleverne gennemløber en personlig udvikling og er myndige nok til selv at kunne tage stilling til, hvilken livsopfattelse de vil indrette deres liv efter. Samtidig med at de kan forstå andre menneskers måde at tilrettelægge deres tilværelse på.

I et samfund med kulturel mangfoldighed er kulturelle kompetencer vigtige for, at individet kan blive et selvstændigt og ansvarligt individ. Og det er det religionsfaget skal være med til at ruste eleverne til. Det senmoderne samfund er et pluralistisk samfund med mange forskellige værdier og normer, som individet skal vælge imellem, og det er skolens opgave at brede den vifte af forskellighed ud for eleverne.

Ofte kan mange kulturelle normer og værdier være i konflikt med hinanden. Et af undervisningens vigtige formål må derfor være at bidrage til, at eleverne får mulighed for at overskue, hvilke muligheder og begrænsninger det kan give én at følge forskellige normer og værdier uanset hvilke kulturer, religioner eller livsopfattelser de stammer fra.

Stig F. Sørensen udgav i foråret 2019 bogen "Fagdidaktik i religion" på forlaget Frydenlund.