Sjælesørger: Mit arbejde er at lytte

Sjælesørger Dan Kofoed Månssons arbejde går i høj grad ud på at lytte. Som sjælesørger kigger han ikke efter løsninger, men lægger blot øre til de livsfortællinger, folk betror ham. Han tror nemlig på, at fortællingen i sig selv er forløsende

Sjælesorg betyder ’omsorg for sjælen’ og udøves gennem samtaler med en præst. Sjælesorg er blandt andet en del af præsteembedet og alle kan således opsøge en præst og bede om en fortrolig samtale, hvor præsten vil lytte til ens livsfortælling. Mens sjælesorg for de fleste præster kun udgør én af mange opgaver, er sjælesorg for tidligere sognepræst Dan Kofoed Månsson i dag hans primære fokus.

Inspirationen til at arbejde mere målrettet med sjælesorg kom fra Norge, hvor man bl.a. har et institut i Oslo, der kun arbejder med sjælesorg. Her tog Dan Kofoed Månsson en uddannelse, der gav ham lyst til at arbejde endnu mere fokuseret med sjælesorg, end det var muligt for ham i hans daværende stilling som sognepræst:

”Som sognepræst er der jo mange andre ting, som også optager en og lægger beslag på ens tid. Så det med at have fokus på samtaler med folk, når de lige kommer ind fra siden af, det kan godt være lidt svært. Så jeg havde en drøm om at kunne gøre det mere fuldtid, ” fortæller han.

Efter 18 år som sognepræst overgik han derfor til at blive selvstændig sjælesørger. Som sjælesørger på fuldtid går Dan Kofoed Månssons arbejde ikke kun ud på at samtale, men også at holde foredrag og undervise andre præster i, hvordan de udfører sjælesorg.

Kunsten at lytte

Nøglen til at blive en god sjælesørger er, i følge Dan Kofoed Månsson, at blive en god lytter. Ofte kommer folk til ham med et problem, de gerne vil have en løsning på, men i stedet for at komme med et bud, giver Dan Kofoed Månsson plads til, at løsningen kan opstå i samtalen:

”Jeg siger så lidt som muligt. Hvis man skaber en god ramme og byder folk velkommen, får dem sat ned i en stol og lægger ud med at sige ’du er kommet her for at snakke med mig’, så går folk som regel i gang”.

De mennesker, der vælger at opsøge en sjælesørger, har ofte en hel masse på hjerte, så det er sjældent et problem at få folk i tale, fortæller Dan Kofoed Månsson:

”Det er meget sjældent, at jeg har en samtale, hvor folk ikke bare sidder og snakker. Og det kan de gøre i 50 minutter. Det hænger sammen med, at når folk tager mod til sig og ringer ind og siger, at de har nogen ting, de gerne vil snakke om, så forbereder de det”.

Når han har holdt den første samtale tilbyder han altid, at de kan komme forbi til en anden samtale, hvis de har lyst. Her tager han udgangspunkt i den fortælling, han blev præsenteret for i første samtale:

”Det kan være, jeg prøver at udfordre den måde, de tænker om sig selv på. Der er mange mennesker, der har mange negative tanker om sig selv. På den måde kan jeg prøve at spejle det, de har sagt, og udfordre dem på, om der også er en anden fortælling om dem”.

Forløsende fortællinger

Ofte er det i fortællingen, at både problemet og forløsningen kan findes. I det øjeblik, Dan Kofoed Månsson sætter sig ned i stolen og lytter, er den forløsende proces således allerede i gang.

”Jeg har jo ikke det projekt, at jeg skal fortælle dem, hvad løsningen er, men at de, når de fortæller, selv kommer frem til løsningen, ” siger han og uddyber:

”Jeg vil gerne prøve at lytte til dem og så prøve at spejle det, de siger og fortælle dem, hvad jeg hører i det. Og så sker der faktisk ofte det, at folk selv finder ud af, hvad det er, de gerne vil. De får en afklaring”.

At fortællinger kan give personlig afklaring og måske endda virke helende på os mennesker, har Karen Blixen allerede beskrevet i en af sine tekster, fortæller Dan Kofoed Månsson:

”Karen Blixen har et fantastisk citat, hvor hun siger, at når vi fortæller, så sætter vi det sammen, som er gået i stykker. Det er det, jeg synes, jeg oplever, når folk begynder at fortælle. Så sætter de egentlig noget sammen, som er blevet rodet. Pludselig ser de nogen nye ting i det, og så finder de selv ud af, hvilken vej de vil gå”.

Sjælesorg i Jesu forbillede

Rollen som sjælesørger har en del lighedstræk med en terapeut eller en psykolog, men adskiller sig derfra i kraft af det religiøse element i sjælesorgen. Sjælesorgen stammer oprindeligt fra et citat fra Paulus, hvor han siger: ’Bær hinandens byrder, således opfylder I kristi laug’, fortæller Dan Kofoed Månsson:

”Det, at skulle være forpligtet på hinanden, at bære hinandens byrder, det har været grundlæggende i kristendommen. Det er ud af det her helt basale i kristendommen, at sjælesorgen er vokset”.

Sjælesorgen er altså også en måde at følge Jesu forbillede. Indtil reformationen var sjælesorg kun noget, præster kunne udføre, men det gjorde Martin Luther op med i 1500-tallet, eftersom han mente, at det var et fælles anliggende at have omsorg for hinanden.

I dag har de fleste kirker et team af sjælesørgere, der både kan bestå af præster eller andre aktive i kirken. Det er blandt andet dem, Dan Kofoed Månsson uddanner, så de bliver fortrolige med at udføre sjælesorg:

”Sjælesorgen er jo et kæmpe område, fordi at man både skal være fortrolig med sin tro og sin teologi, og så skal man også være lidt fortrolig med psykologi”

Den kristne tro er en del af udfordringen

Selvom enhver kan vælge at gøre brug af en sjælesørger, er størstedelen af dem, der opsøger Dan Kofoed Månsson, kristne. Faktisk vælger de fleste at komme til sjælesorg, fordi de er kristne, fortæller han:

”For dem er den kristne tro en del af udfordringen. Det kan være, hvis det er en kristen, som har et vanskeligt parforhold eller en uhelbredelig sygdom og siger, at de ikke forstår, hvorfor Gud ikke hjælper i denne svære situation.”

I sådan et tilfælde vil Dan Kofoed Månsson inddrage refleksioner omkring Gud i samtalen og måske også referere til fortællinger fra Bibelen. Af og til kan folk ikke relatere til den fortælling, han kommer op med, men ofte kan det sætte deres situation i perspektiv:

”Pludselig ser de, at deres fortælling kommer ind i en større fortælling, som de har et trosforhold til.”

For Dan Kofoed Månsson har bibelfortællingerne vist sig at være et brugbart greb i arbejdet med sjælesorg. Under langt de fleste sjælesorgssamtaler bruger han derfor fortællinger fra Bibelen til at spejle det, der fortælles:

”Jeg kan bare se, at det der med selv at læse historier og få dem fortalt, gør noget ved os. Måske er det noget med, at man genkender sig selv i andre. Og det er nemmere at se udfordringerne eller mulighederne i andre, og lige pludselig så hjælper det en til at se mulighederne i sit eget liv.”

I virkeligheden har brugen af bibelske fortællinger indenfor sjælesorg den samme effekt som med forkyndelsen, når en præst for eksempel inddrager bibelske fortællinger i sin prædiken, pointerer Dan Kofoed Månsson:

”Det, at det har med Gud at gøre, er et element der virker stærkt, fordi folk, uden at jeg behøver at sige det, laver parallellen til dem selv,” siger han.

”De spejler sig i fortællingen.”