Spirituel nytårsfejring: Kakaoceremoni visker tavlen ren

Mens nogen popper champagne, drikker andre hellig kakao for at byde det nye år velkommen. På årets sidste dag afholder vølve og nordisk shaman Sara Torvallbach kakaoceremoni i Unitarernes Hus for at rense kroppen og sindet, inden det nye år i Jesu og Magdalenas tegn begynder

I Unitarernes Hus på Østerbro byder vølve og nordisk shaman Sara Torvallbach den 31. december det nye år velkommen gennem en kakaoceremoni. Under kakaoceremonien, der varer omkring tre timer, kan deltagerne få forløst det forgangne års energier, så det nye års energier kan få plads.

De energier, Sara Torvallbach omtaler, forklarer hun som stemninger i rummet. Gennem shamanske praksisser, såsom indtagelse hellig, ceremoniel kakao fra Peru og trommemusik, kan man under en ceremoni opleve at komme i kontakt med både sig selv og noget hinsides.

"Det shamanske kan gøre, at vi åbner op for et større himmelrum, hvor vi bliver forbundet med ånder, engle eller hvem, der er på den anden side af den her kanal, som vi åbner op til," fortæller hun.

Kakao er gudernes medicin

Når Sara Torvallbach afholder kakaoceremoni, er der kun meget lidt, der er planlagt på forhånd. Efter en kort introduktion lader hun arrangementets indhold afhænge af de energier, hun mærker ved den pågældende ceremoni. Når de tre timer er gået, afrunder hun typisk ceremonien ved at lade en krystal vandre fra hånd til hånd, mens deltagerne hver siger et ord, der falder dem ind.

Under ceremonien sidder deltagerne i cirkel rundt om en mandala af levende lys og krystaller. Under hele ceremonien har alle lukkede øjne for lettere at kunne fokusere på musikkens klare toner.

Tonerne underbygges af vibrationer fra en shamansk tromme, der lader deltagerne forsvinde ind i en meditativ tilstand. Nogle rejser sig op og bevæger kroppen til trommens rungende lyde, mens andre bliver siddende i skrædderstilling med kakaoen i hænderne.

Kakaoen indeholder vitaminer og mineraler, som får kroppen til at slappe af og blev traditionelt brugt i ceremonier blandt oprindelige folk i Sydamerika. Nogle dage kan et par slurke af den stærke kakao være tilstrækkeligt, mens man andre dage kan drikke flere kopper, fortæller Sara Torvallbach. Hun er ikke i tvivl om, at kakaoen har en virkning.

”En kakaoceremoni er bygget op omkring den her meget hellige medicin, så du kommer i kontakt med dig selv. Uagtet om du tror på det, så kommer du faktisk i kontakt med dig selv,” fortæller hun.

Første gang, Sara Torvallbach deltog i en kakaoceremoni, var på Bali. Her sad hun i ceremoni ugentligt, hvor hun oplevede sit hjerte åbne sig, samtidig med at hun følte sig mere i kontakt med sig selv, når hun drak den rene kakao brygget op på te. Hun beskriver drikken som gudernes medicin:

”Kakao er gudernes medicin, der finder vej til menneskets hjerte, når det er klar til at vågne. Det er det, der snakker så fint sammen med den tid, vi er i nu; at kakao for alvor er ankommet her i vores moderne samfund, fordi vi er klar til at vågne nu. Vi er klar til at lade vores jord aktivere nu med mening og værdier”.

En totalenergi af meningsløshed

Interessen for kakaoceremonier herhjemme er stigende. Det skyldes ifølge Sara Torvallbach, at mange søger efter noget helligt eller spirituelt som modtræk til den energi af meningsløshed, der fylder i vores moderne samfund.

”Mennesker søger mening, ro og forbundethed. Alt peger på, at fremtiden er dybt spirituel, for at være spirituel er at være forbundet. Til dit hjerte, til naturen, til hinanden, til noget større,” fortæller hun.

Den energi, der fylder i vores moderne samfund, kalder Sara Torvallbach for totalenergien. I en moderne vestlig kontekst er totalenergien ifølge Sara Torvallbach præget af meningsløshed, hvilket forklarer, hvorfor mange mistrives og oplever at blive stressede eller deprimerede.

”Når vi går rundt i verden uden mening, så glider vi ind i meningsløshed. Det er en enormt tung energi, der giver mismod og afmagt, og som også kan give en følelse af overansvar. For hvis ikke der er nogen mening med noget, så er der heller ikke noget større end mig, og så hviler alt på mig,” forklarer hun.

Netop følelsen af meningsløshed er ofte årsagen til, at deltagerne ved Sara Torvallbachs kakaoceremonier vælger at prøve en kakaoceremoni. Her er målet nemlig at opnå en større forbundethed med hjerte, sjæl og følelser gennem healende musik og hellig kakao.

2020 er starten på vækkelsens tid

Noget tyder på, at fremtiden byder på en ny totalenergi, fortæller Sara Torvallbach. Hun opfatter den bevægelse, at flere flytter på landet for at få mere ro eller vælger kød og flyrejser fra for at skåne klimaet, som begyndelsen på et nyt paradigme, hvor en indre og ydre forbundethed kommer til at erstatte et fokus på egen vinding.

”2020 bliver året, hvor der fysisk begynder at ske et skift. Virksomheder baseret på helt forkerte grundlag, der smadrer kloden og har slavearbejdere, falder fra hinanden, mens virksomheder, der går ind for at reparere jorden, får medvind. I det gamle paradigme var der stærkere medvind med den energi, der hed egen vinding, grådighed og overlevelse. Men nu går vi ind i en større hellighed,” siger hun.

Den hellighed, som det nye paradigme varsler, betyder ifølge Sara Torvallbach, at folk i højere grad vil søge efter deres egen sandhed og få sværere og sværere ved at leve ubevidst:

”Det er bevidsthedens kapitelstart nu, som er forbundet med kerneværdier og integritet. Vi kan ikke løbe fra det længere, fordi kapitlet, hvor vi gik blindt rundt, er færdigt. Nu er vi i vækkelsens tid,” fastslår hun.

Det kirkelige møder det ceremonielle

Når Sara Torvallbach den 31. december afholder kakaoceremoni, er det med et ønske om at viske tavlen ren, så hun og deltagerne bliver klar til at træde ind i det nye paradigme, som det nye år bringer med sig:

”Det helt store ønske for nytårsceremonien er at runde året af på smukkeste vis, så vi er klar til det nye kapitel og ikke slæber alt muligt med, men aktivt takker året af og gør os klar til det nye.”

Det nye kapitel står ifølge Sara Torvallbach i Jesu og Magdalenas tegn, hvilket hun beskriver som en sammensmeltning af det kirkelige og det ceremonielle. For hende symboliserer Jesus og Magdalena en harmoni mellem de feminine og de maskuline energier i os:

”Det er den her helt fine energi af renhed, hvor det maskuline går i harmoni med det feminine i dyb æring og understøttelse af hinanden, men med det feminine som leder, ført af kerneværdier og blødhed”.

De feminine og maskuline energier er ikke udelukkende tilknyttet kvinden og manden, men er i os alle. For eksempel beskrives Jesus som en mere feminin mand end de fleste mænd, mens Maria Magdalena beskrives som en mere selvstændig kvinde end de fleste moderne og mere feminine kvinder, fortæller Sara Torvallbach.

Sammensmeltningen mellem det kirkelige og det ceremonielle kan imidlertid ikke kun findes på et eneregetisk plan. Også de fysiske omgivelser, hvori ceremonierne foregår, ønsker Sara Torvallbach at kombinere med den hellige aura, der omgiver et kirkerum. Derfor er hun på udkig efter en kirke, hvor hun kan kombinere kirkerummets hellige energi med den dybde, hun med sin shamanske tromme bringer ind i kakaoceremonierne:

”Jeg oplever, at der sker noget meget magisk i rummet, hvor der er højt til loftet. For mig symboliserer det kirkelige rum præcis det, som jeg føler er min opgave at bringe til det ceremonielle.”