Indsigt

Nu fejrer danske tamiler nytår

Ofte tager familien sammen i den religiøse helligdom om aftenen, som for de tamilske hinduer er templet, og for de tamilske kristne er kirken. Her vil de i fællesskab ofre eller bede en bøn for familien og også takke for det år, som er gået, forklarer lektor Marianne Qvortrup Fibiger. Billedet viser en sådan handling i et hindutempel på Sri Lanka. Foto: Eranga Jayawardena/Ritzau Scanpix

Mens de fleste danskere spiser påskefrokost, samles mange danske tamiler til nytårsfejring. Det er en familiefest, hvor der takkes for alt det, familien har fået i året, der er gået. De ting, der ofres på dagen, skal sikre lykke og velstand for det nye år, skriver lektor Marianne Qvortrup Fibiger

Mens mange danskere sidder ved påskefrokoster rundt omkring i det ganske land den 14. april, sidder de godt 12.000 tamiler, som bor i Danmark, omkring nytårsmåltidet. De fejrer puthandu, også kaldet varudapirappu (”årets fødsel”), som falder den første dag i den traditionelle tamilske kalender.

En familie- og taksigelsesfest

I de fleste danske, tamilske hjem lægges der stor vægt på at fejre dagen, da det om noget er en familiefest, men også en taksigelsesfest, hvor der takkes for alt, man har fået i året, som er gået.

Samtidig markerer den, som alle nytårsfejringer, også en ny begyndelse, hvor de ting, der ofres, skal sikre lykke og velstand for året, som kommer. Og det gælder både for familien og hele samfundet. Festen er også knyttet til myter om, hvordan en gud skabte verden.

En bakke med frugtbarhed og moral

Det er almindeligt, at man i de tamilske hjem dagen før puthandu forbereder en bakke med ingredienser, som alle har en symbolsk betydning, men som også tillægges en form for værdi. Formålet er, at når familien vågner op på puthandu-dagen og som det første ser bakken, så vil det sikre både den enkelte og hele familien et lykkebringende år.

Det mest almindelige er, at der på bakken ligger mango, banan og, hvis man kan skaffe det i Danmark, også en jack-frugt. Derudover ligger der gerne betelblade og arecanød, noget af guld og noget af sølv, nogle mønter eller en pengeseddel, nogle blomster og et spejl.

Mens det kan være relativt nemt at aflæse den symbolske værdi i alle de første ingredienser som frugtbarhedsgivende, så er spejlet interessant. Det er en form for etisk og moralsk påmindelse om, at man altid skal kunne se sig selv i spejlet i forhold til de handlinger, man udfører i året, som kommer.

En lykkebringende gulvtegning

Et sidste vigtigt symbol for dagen er et kolam, også kaldet en rangoli. Det er en fin og dekorativ gulvtegning lavet af farvet rispulver, der laves foran huset indgang. Det er et lykkebringende tegn, og idet det laves foran huset, signalerer det også et familiefællesskab. Et kolam følger ikke nødvendigvis et specifikt mønster, men det skal gerne være systematisk i sin form.

Fællesskabet er det vigtigste

Mens andre tamilske fester ofte har en guddom som centrum, så adskiller nytårsfesten sig på mange måder ved at have familien som centrum. Derfor foregår fejringen primært også i hjemmet og i familien, hvor det også er almindeligt, at man tager på besøg hos familiemedlemmer.

Sekundært, men langt oftest, tager familien sammen i den religiøse helligdom om aftenen, som for de tamilske hinduer er templet, og for de tamilske kristne er kirken. Her vil de i fællesskab ofre eller bede en bøn for familien og også takke for det år, som er gået.

Forholdet imellem generationerne

Et vigtigt rituel for dagen, er det såkaldte kaivishesham-ritual, som er en form for transaktionsritual. Nytårsdag er nemlig også dagen, hvor det gensidige forhold imellem generationerne skal bekræftes. Det foregår ved, at børn skal opsøge de ældre, helst bedsteforældrene, og udvise dem respekt.

Det kan for eksempel ske ved, at børnene berører de ældres fødder og siger noget respektfuldt til de ældre. Det kan også bare være, at de siger, at de holder af dem. Som modhandling bliver børnene velsignet af de ældre, og som bonus får de gerne penge eller en gave.

Festen er for alle tamiler

De fleste tamiler i Danmark holder meget af festen og dens symbolske betydning. Men de lægger også vægt på, at det er en fest for alle tamiler uafhængig af, hvilken religion, de tilhører. Det bliver en form for kulturel fællesskabsgivende lim.

Marianne Qvortrup Fibiger er lektor, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.