Indføring

Et umage par: Når religion og videnskab smelter sammen

New Age-teorien "Law of attraction" låner begreber fra kvantefysikken til at argumentere for sin gyldighed. Foto: Michael Dziedzic/Unsplash

Religiøse og spirituelle bevægelser inddrager ofte videnskabelige begreber i deres egne argumenter. Sådan har det været siden oplysningstiden, og det vil fortsætte på samme måde, forklarer professor i religionshistorie

New age-bevægelsen har taget det akademiske sprog til sig. Med et klik på computeren befinder man sig hurtigt på bunden af et hav fuld af muligheder for spirituel opvågning. Her bevæger stimer af tarotkort, kosttilskud og krystaller sig ind og ud mellem hinanden.

Men det er ikke det eneste, man finder i virvaret, for kigger man efter, dukker begreber fra videnskabens verden også op.

Hvad du ønsker, skal du få
Går man for eksempel i dybden med New Thought-teorien law of attraction, støder man tit på argumenter, der understøttes af kvantefysikken. Law of attraction, loven om tiltrækning på dansk, går grundlæggende ud på, at man ved hjælp af tankens kraft kan styre eller tiltrække sig ting i sit liv.

På den måde kan man meget konkret manifestere lige præcis det, man ønsker sig. Hvis man er i stand til at kontrollere sin tankevirksomhed, så bliver ens ønsker til virkelighed, uanset om man ønsker sig penge, kærlighed eller magt.

Til at understøtte den idé inddrages teori fra fysikkens verden. Kvantefysikken forklarer, hvordan en partikel har potentiale til at befinde sig flere forskellige steder på én gang, og hvordan partikler opfører sig som både bølger og som partikler. Desuden forklarer kvantefysikken, hvordan partikler reagerer anderledes, når de bliver observeret - for eksempel i et laboratorie.

De teorier, der hersker i kvantefysikkens verden, bruges inden for loven om tiltrækning til at forklare, at alt hvad der findes har et potentiale, og at vi med vores tanker kan påvirke og skabe den fysiske virkelighed.

Videnskaben trækker på skuldrene
Det lyder som lidt af en mundfuld. For en udefrakommende er det svært at finde ud af, hvad der er op og ned, når først kvantefysikken kommer på bordet. Kvantefysik er voldsomt kompliceret og rummer stadig store mysterier, der endnu ikke er løst.

Men hvad siger dem, der rent faktisk forstår sig på området til, at teorierne bruges til at understøtte andre mindre videnskabelige verdenssyn? Ikke nødvendigvis så meget, forklarer professor i religionshistorie på Syddansk Universitet Olav Hammer:

‘’Majoriteten er nok i virkeligheden lidt ligeglade. Der har dog også til alle tider været en minoritet, der har været decideret skeptiske, og som har arbejdet aktivt for, at slå fast at den måde, videnskaben bliver brugt på, er forkert. De fleste videnskabsfolk har dog andet at beskæftige sig med - de synes i virkeligheden nok bare at det er lidt fjollet.’’

‘’Jeg har prøvet det selv, og det fungerer!’’
Olav Hammer pointerer desuden, at det ikke er noget nyt fænomen, at videnskabelige teorier bliver inkorporeret i religiøse argumenter.

”Det, at religiøse bevægelser tager videnskaben til sig, er hverken en ny ting, eller noget der er specifikt for new age. Fænomenet kan spores helt tilbage til oplysningstiden. Dengang blev videnskaben brugt som en slags ressource, hvorfra man kunne udvælge termer og begreber, som man så kunne henvise til i sin argumentation. Videnskaben blev altså brugt ret meget på samme måde, som den bliver brugt af religiøse og spirituelle bevægelser i dag,” fortæller Hammer.

At videnskaben bliver hevet ind i religiøse og spirituelle argumenter kommer sig af, at videnskaben har en stærk stilling i vores samfund, forklarer Olav Hammer:

”Hovedformålet er nok det, at det giver det religiøse argumentet autoritet, når man kan henvise til videnskabelig teori. Det er altså en måde at udfolde sin religiøse kreativitet på. Desuden kan man argumentere ved at sige, ’jeg har prøvet det her selv, og jeg har set, at det fungerer!’. På den måde er der forskellige basisformer, man kan benytte sig af, når man vil påvise, at det, man siger, passer. En af dem er at inddrage det videnskabelige vokabular til at hævde, at det, man siger, er korrekt.”

Et uundgåeligt led
Derfor kommer vi nok heller ikke uden om fænomenet i fremtiden, da videnskabens stærke position gør den umulig at ignorere, selv for spirituelle og religiøse samfund, forklarer Olav Hammer:

”Vi befinder os i en verden, hvor naturvidenskaben har haft så stor en succe, at det næsten er umuligt for religiøse bevægelser bare at trække på skuldrene og sige, ’det rager ikke os'. Det er en del af den religiøse kreativitet, at man forsøger at argumentere for, at det, man siger, er rigtigt. Det er jo de færreste mennesker, der bare stiller sig op og siger, ’jeg har ret, fordi jeg har ret’. Man forsøger sig altid med en eller anden form for argumentation, og det at inddrage videnskaben er en måde at gøre det på. Om det narrer folk til at tro noget, der ikke er rigtigt, er svært at vide, i stedet må man nok bare se det som et uundgåeligt led.”

Så når man i fremtiden bevæger sig rundt i spirituelle miljøer, vil man nok stadig komme til at snuble over begreber fra fysikkens verden. For videnskaben er ikke til at komme udenom.