Øget pres på muslimer i Kina
Officielt har otte millioner muslimske uygur-kinesere ubegrænset religionsfrihed. I praksis er friheden meget begrænset
skriver fra Kuqa
Den ældgamle Resten-moske i byen Kuqa i det nordvestlige Kina tiltrækker en gruppe muslimske uygur-kinesere. De mumler islamiske bønner i skyggen af den brændende middagssol.
Adskillige mørkhudede mænd - der knap nok kan tale kinesisk - samles ved den lerklinede bygning og bøjer sig dybt, før de går ind i den kølige helligdom.
Imamerne forsikrer udenlandske journalister om, at cirka otte millioner tyrkisktalende muslimske uygur-kinesere i den kinesiske region Xinjiang har ubegrænset religionsfrihed.
- Islams almindelige religiøse traditioner er beskyttet, siger den 71-årige imam Abdul Kahar bin Abdul Raxit.
Interviewene er omhyggeligt arrangeret og gennemføres på uygur med en statslig tolk. Moskeen er en af mange, der er godkendt af staten. Og tilstedeværelsen af civile politifolk hindrer en åbenhjertig diskussion med de troende.
De få uygur-kinesere, der er villige til at udtale sig, skildrer en ganske anderledes situation. En situation med religiøs intolerance og konstant udhuling af frihedsgoder, efter at regeringen intensiverede sin kampagne mod de uafhængighedssøgende uygur-kinesere, dissidenter og systemkritikere i midten af 1990´erne.
Vestlige iagttagere siger, at Kina har lukket hundredvis af moskeer og koranskoler i Xinjiang, hvor embedsfolk erkender, at antallet af illegale moskeer er steget markant.
Uygur-kinesere siger, at de lever i frygt for beskyldninger for at være religiøse ekstremister, der har til hensigt at »splitte moderlandet« - en forbrydelse, der medfører dødsstraf.
- Færre og færre uygur-kinesere tør vise, at de er troende, siger en uygur-kineser forsigtigt.
- Muslimer i moskeerne kan ikke fortælle, hvad der virkelig sker, uden at få problemer.
Øget kontrol
Iagttagere siger, at Kina har øget kontrollen med islam, siden nationen sluttede sig til den globale krig mod terrorisme i kølvandet på angrebene den 11. september i fjor.
De mener, at Kinas støtte til krigen mod terrorisme ikke mindst har til formål at legitimere dets forsøg på at knuse muslimsk modstand mod Beijing i en region, der har været beboet af uygur-kineserne i over 1000 år.
Aktivister, der befinder sig i Europa og USA, men stammer fra Xinjiang, fører en kampagne for en uafhængig stat - Østturkestan.
Kina siger, at Xinjiang blev en del af kinesisk territorium i 60 f.Kr., og at Beijing aldrig har ophørt med at regere regionen trods en kort periode med reel uafhængighed fra 1938 til 1949, da kommunisterne kom til magten i Beijing. Menneskerettighedsorganisationer siger, at Xinjiang var uafhængig indtil 1759, da regionen blev erobret af de kinesiske kejserhære.
Embedsfolk i Xinjiang siger, at de har jaget ekstremister, der brugte religion som dække for at samle støtte for uafhængighed.
- Nogle har brugt religion som skalkeskjul til at snyde folk, siger Omarjan Mirzahmat, formanden for Aksu præfektur, under et pressemøde.
- Hvis man kan gennemskue deres handlinger, kan man se, at deres mål er at splitte moderlandet, siger han.
Udhuling af frihedsgoder
Iagttagere siger, at Kinas skridt for at standse uafhængighedsbølgen berøver uygur-kineserne deres grundlæggende frihedsgoder, og de mener, at helt op til 60 procent støtter uafhængighed.
Som med andre religioner i Kina er det generelt tilladt muslimer at dyrke deres tro gennem patriotiske foreninger, der er loyale over for Kommunistpartiet, og religiøs uddannelse er mulig for dem, der har afsluttet skolesystemets almene linje i en alder af cirka 16 år. Ifølge kritikerne er uygur-kineserne udsat for større hindringer for at dyrke deres religion end hui-kineserne, Kinas største muslimske mindretal, hvoraf de fleste taler kinesisk og er bedre integreret.
Regeringen frygter, at de uafhængighedssøgende uygur-kinesere udgør en reel politisk trussel. De mener selv, at Kina overdriver behovet for at kontrollere uygur-kineserne og det, som det betegner som et terrorproblem, der ifølge Beijing har udløst 200 voldsepisoder i Xinjiang mellem 1990 og 2001 og medført 162 dødsfald. I 1996 forbød Beijing enhver form for religiøs uddannelse i moskeer og koranskoler på grund af frygt for, at uygur-kineserne måske ville slå sig sammen med yderligtgående grupper på den anden side af grænsen til de cen-tralasiatiske stater og Pakistan. Imens dette forbud er blevet slækket lidt, siger iagttagere, at moskeerne i Xinjiang ikke må undervise så mange elever som moskéer og koranskoler i andre regioner.
- Kontrollen i Xinjiang er meget større end i resten af Kina, siger Elizabeth Alles, forsker ved French Centre for Research on Contemporary China.
I december i fjor blev ni muslimer arresteret for illegalt at afholde gudstjenester i Xinjiang som led i en øget kampagne mod »separatister, terrorister og religiøse ekstremister«.
En lokal politibetjent siger, at de ni havde oversat Koranen til lokale sprog og advokerede for den separatistiske sag.
Mulig modreaktion
Den kinesiske reaktion - der blandt andet kommer til udtryk i undertrykkelsen af enhver form for afvigelse blandt uygur-kineserne - kan let give bagslag. Iagttagere siger, at mange uygur-kinesere, der ikke ønsker at arbejde for staten eller ikke kan finde et godt job, føler sig frosset ud i en region, hvor offentlig økonomisk støtte har tiltrukket et stigende antal han-kinesere, langt det største etniske flertal i Kina.
Mange uygur-kinesere taler ikke kinesisk eller er så dårlige til det, at de er henvist til at leve af landbrug eller ufaglært arbejde, og det betyder, at de ikke får fordel af de muligheder, der opstår i de store byer i regionen, som i disse år oplever en rivende udvikling.
At blive hægtet af udviklingen sammen med undertrykkelsen af religiøs aktivitet skaber flere spændinger, end godt er, mener kritikere.
- Problemet i denne situation er, at unge uygur-kinesere ikke kan komme på universitetet, fordi de ikke mestrer kinesisk godt nok, og de kan ikke studere Koranen hjemme. Hvad har de så tilbage? siger Alles.
- En stram kontrol med religion og tradition medfører en risiko for at lokke unge uygur-kinesere ind i yderligtgående sager, siger hun.
- Der er helt klart en voksende interesse for politisk islam i Xinjiang, fordi alt andet har svigtet, siger Michael Dillon, leder af Centre for Contemporary Chinese Studies ved Durham Univer-sity i Storbritannien. (Reuters)
Oversat af Marielle Nielsen Hansen