Danske spejdere tror på Gud
Spejderbevægelsens grundide lyder: Ud fra et religiøst og alment etisk grundlag at påvirke den enkelte spejder til en positiv personlig udvikling gennem samværet med jævnaldrende i en opdragende leg med naturoplevelser og praktiske / kreative aktiviteter. Herigennem opøves til selvstændighed, venskab over alle grænser og hjælpsomhed.
Det religiøse ligger derfor som en grundide i spejderbevægelsen, men det bliver i Danmark forvaltet meget forskelligt. Frivilligt Drenge- og Pigeforbund, FDF, og alle spejderkorps med undtagelse af Det Danske Spejderkorps, DDS, definerer sig selv som kristne. De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne og FDF er tilknyttet Den danske folkekirke, men alle og især De grønne pigespejdere og KFUM-spejderne gør det klart, at der skal være plads til tvivl, og at medlemmerne ikke behøver være medlem af folkekirken, men vil stifte bekendtskab hermed. FDF trækker deres holdning til kristendom helt frem i forgrunden ved kort at lade deres formål lyde: at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus.
Metodist- og baptistspejderne hviler ligeledes på et kristent grundlag, men hører under henholdsvis Metodistkirken og Baptistkirken i Danmark. De gør dog klart, at det er den enkeltes eget valg, om han eller hun vil vælge troen på Gud. Valget får de unge kun, hvis de præsenteres for evangeliet i ord og handling.
Det danske spejderkorps Sydslesvig, DSS, er et kristent korps på folkekirkeligt grundlag. Gudstjenester indgår som en naturlig del af de fælles aktiviteter, mens de enkelte grupper selv tager stilling i forhold til et eventuelt forkyndende arbejde til de ugentlige møder.
DDS'erne er de eneste som ikke har et specifikt tilhørsforhold til en bestemt tro. I deres formål står blandt andet, at de bygger på den internationale spejderbevægelses grundideer, det vil sige at udvikle børn og unge fysisk, intellektuelt, socialt, åndeligt, kreativt og følelsesmæssigt. Den første sætning i deres spejderlov lyder, "en spejder gør sit bedste for at finde sin egen tro og respektere andres". DDS forventer, at voksne ledere tager stilling til deres egen tro, men siger ikke noget om hvilken tro, dette skal være. Ligesom foreningen forventer, at lederne tager stilling i samfundsmæssige og etiske spørgsmål.
Flere af foreningerne lægger vægt på, at værdier som demokrati, ligeværdighed mellem mennesker, samarbejde, selvstændighed og medansvar ligger på linie med de kristne værdier. Aktiviteterne er således mangfoldige og ikke nødvendigvis præget af et religiøst indhold. De følger samfundsudviklingen og ændrer sig hele tiden. Det åndelige fungerer som en ledetråd i bevægelsernes værdigrundlag. Som et citat fra KFUM-spejdernes hjemmeside viser:
- Men fælles for alle spejdere i hele verden er, at "det med Gud" er noget, vi arbejder med, fordi spejderbevægelsen tror på, at mennesket har en åndelig dimension, som er lige så vigtig at udvikle som for eksempel den fysiske.
Organisationernes religiøse tilhørsforhold:
DDS: Ikke noget specifikt tilhørsforhold.
Opfordrer spejderne til selv at tage stilling
til religiøse spørgsmål.
KFUM-spejderne: Tilknyttet Den danske
folkekirke. Medlemmerne behøver ikke være
medlem af folkekirken, men vil stifte
bekendtskab hermed.
FDF: Tilknyttet Den danske folkekirke. Møder
børn og unge med et kristent livs- og
menneskesyn. Kristendommen er en naturlig del
af aktiviteterne.
De grønne pigespejdere: Tilknyttet Den danske
folkekirke. Der skal være plads til tvivl, men
medlemmerne vil stifte bekendtskab med
kristendommen og Den danske folkekirke.
Baptistspejderne: Hører under Baptistkirken i
Danmark, som er et anerkendt kristent
trossamfund. Troen på Gud er den enkeltes
valg, men de unge skal præsenteres for
evangeliet for at kunne vælge.
Metodistspejderne: Hører under Metodistkirken,
som er et anerkendt kristent trossamfund.
Medlemmer hører om Gud som en levende og
nærværende Gud i det liv, som også almindelige
mennesker lever.
DSS: Et kristent korps på folkekirkeligt
grundlag. Det er et bekendende korps, hvor
gudstjenester indgår som en naturlig del i de
fælles arrangementer.
Kilder: De respektive korps og forbunds hjemmesider.
Læs mere i artiklen: De danske spejderes historie