Drømme skaber konversioner

Mange konvertitter fra Mellemøsten og Afrika møder Jesus i drømme. Foto: Arkiv

Massoud Fouroozandehs er opvokset i et muslimsk hjem og kunne som ung dreng ikke forholde sig til moderens omvendelse til kristendommen. Senere så han selv Jesus i en drøm, hvor han blev opfordret til at følge Jesus og prædike hans budskab. I dag bor han i Odense hvor han også arbejder som præst. Dette er ikke den eneste historie om omvendelse, der sker på baggrund af en drøm.

I 2005 fortalte den 18-årige John hvordan han var flygtet som 15-årig, fra det asylcenter i Jylland, hvor han boede med sin familie. Det skyldtes at han var blevet kristen og derfor ikke var velkommen i familien mere. John konverterede på baggrund af flere stærke drømme:

- Jeg havde nogle stærke drømme flere nætter i træk, hvor jeg så Jesus og blev kaldt til ham. Der vidste jeg, at der ikke var nogen vej udenom, siger John.

Mange andre er konverteret på samme baggrund som de to ovenstående konvertitter. På grund af en drøm. Det er ofte folk fra Mellemøsten, der har drømme som årsager til at konvertere. Måske fordi kulturen der har en indgroet tradition for, at drømme kan legitimere vigtige handlinger.

Drømme som kanaler
Mogens S. Mogensen er ekstern lektor ved Københavns Universitet og del af satsningsområdet "Religion i det 21. århundrede". Han har arbejdet 10 år i Afrika, hvor han studerede konversioner i Sudan-bæltet. Her er han stødt på mange, der er konverteret på baggrund af drømme. Primært fra islam til kristendommen. Hans erfaringer er, at drømme er medvirkende til, at folk tager den endelige beslutning om at konvertere.

- Drømmene i konversionsprocessen har den funktion, at de giver den kraft, der skal til, for at personen tør tage skridtet fuldt ud. Ofte har det store omkostninger i det område at konvertere, og der er derfor stor usikkerhed forbundet med det. Her kan drømmene give den styrke der skal til, siger Mogens S. Mogensen.

Indholdet af drømmene afhænger af den enkeltes situation, og der findes intet generelt mønster i formen. Dog omhandler drømmene ofte et møde med Jesus, der opfordrer den kommende konvertit til at følge ham. Hvorfor det ofte er Jesus, der ses i drømmene, har Mogens S. Mogensen en mulig forklaring på:

- I islam er der en stærk folkelig tradition for drømmetydning. Ikke alle drømme er gode, for det er både Djævlen og Gud der kan tale til én i drømme. De eneste drømme man kan være sikre på ikke er djævlens forsøg på at lede én i fordærv, er drømme hvor profeten Muhammed optræder. Denne autoritet overfører konvertitten muligvis til Jesus, som også er en stor profet i islam, siger han.

Både Bibelen og Koranen accepterer drømme som indtryk, der kan give handlinger autoritet. Dette mener Mogens S. Mogensen i virkeligheden afspejler den holdning, mange mennesker i verden har. Det er os i den vestlige verden, der ikke længere er modtagelige for de signaler, som Gud sender til os.

- Vi i Vesten synes, drømme er underlige. De er enten ligegyldige eller også skal de tolkes freudiansk. Drømme er altså kanaler indad, til vores egen underbevidsthed. I Afrika er det anderledes, der ses drømme som kanaler, der går udad, som noget guddommen kan kommunikere igennem.

Han slutter af med, at konkludere at Vesten er alt for fokuseret på det rationelle og det skrevne ord.

- Hvis vi var lidt mere åbne for de kanaler Gud kan tale til os igennem, ville vi opdage, at Gud ikke er en mono-medie-gud, der kun benytter det skrevne ord, men en multi-medie Gud, der taler via mange kanaler.

Historisk set
Den kulturelle arv går helt tilbage til den tidlige jødiske tradition.
Allerede i Bibelen møder vi denne opfattelse. I Første Mosebog omtales åbenbaringer i drømme hele 16 gange. I Fjerde Mosebog finder vi et afsnit, hvor Gud selv siger: "Hør mine ord! Er der en profet blandt jer, giver jeg mig til kende for ham i et syn, taler til ham i en drøm". Flere steder i Det gamle testamente findes også drømme, der på en eller anden måde befaler personer at handle på en bestemt måde. For eksempel i Første Mosebog 31, hvor Gud siger til Laban i en drøm: "Tag dig i agt for at sige noget til Jakob!".

Det tyder dog på at der længe inden har været tradition for at legitimere sandheder ud fra drømme. I Jeremias bog 23 fortælles der om profeter, der lyver om de drømme, de har haft: "Jeg har hørt de profeter, der profeterer løgn i mit navn, sige: "Jeg har drømt, jeg har drømt!" Hvor længe skal det vare? Har profeterne kun tanke for at profetere løgn og svig ud af eget hjerte?".

Senere i den kristne tradition møder vi også folk, der har fået en åbenbaring i en drøm. Det gælder for eksempel Den Hellige Frans (cirka 1181-1228), der flere gange i sit liv oplevede at Gud talte til ham i drømme. Disse åbenbaringer fik stor indflydelse på hans liv. Ligesom der skete i historien om Den hellige Maria Goretti (1890-1902).

Også i den muslimske kultur er der tradition for, at drømme kan påvirke store beslutninger. Det kan ses ved de to første personlige historier. Begge omvendte de sig på grund af en drøm, og begge blev de mødt med uforståenhed overfor deres konvertering men ikke deres begrundelse for at gøre det.

Og der er mange andre eksempler.

I Algeriet er næsten en hel landsby af Kabylske Berbere konverteret. Efter sigende havde alle indbyggerne den samme drøm, hvor Jesus kaldte på dem. Senere spredte det sig til de omkringliggende landsbyer, og der er nu over 60.000 døbte i området.