Fantasiens duo

De to forfattere Tolkien og Lewis var ikke blot venner, de var også hinandens bedste inspiratorer og kritikere.

FANTASY: Hvis nogen har siddet og set Narnia-filmen i denne jul og indimellem følt, at de sad og så den fjerde Ringenes Herre-film, er det ikke tilfældigt. De to forfattere bag historierne, C.S. Lewis og J.R.R. Tolkien var nemlig nære venner

Hovedpersonerne står i portåbningen og kigger ned gennem en mægtig hal. Søjlerne i hallen er så høje, at loftet næsten forsvinder, og de kan knapt få øje på hallens modsatte ende. Langsomt begynder de at gå, mens de beundrer de store statuer langs hallens sider. Statuerne er imponerende og majestætiske og forestiller hele den stolte kongerække, der går mange århundreder tilbage.

Hvor kommer denne scene fra? Er det Tolkiens beskrivelse af Pippin og Gandalf i Denethors sal, eller er situationen taget fra den første Narnia-bog, hvor de to børn Polly og Digory vækker heksen Jadis? Svaret er naturligvis, at det er begge dele. For C.S. Lewis og J.R.R. Tolkien var nemlig venner i mange år. De fandt sammen i en professionel og personlig interesse for engelsk litteratur og sprog og i ønsket om at skrive den slags litteratur, de selv ville have lyst til at læse.

Et tæt samarbejde
De poetisk anlagte intellektuelle var dog ikke blot venner, de var også hinandens bedste inspiratorer og kritikere. I mange år mødtes de ugentligt med de andre Inklings, en gruppe af ligesindede forfattere, på Oxfords pubber for at diskutere det, de hver især havde skrevet. Tolkien og Lewis stillede hinanden forskellige forfattermæssige opgaver. Lewis skulle skrive en science fiction-historie om at rejse i rummet, og Tolkien skulle skrive en om at rejse i tiden. Lewis' science fiction blev til trilogien Out of the Silent Planet, Perelandra og That Hideous Strength, mens Tolkiens science fiction aldrig blev færdig, men danner en form for forstudie til Silmarillions fortælling om Numenor.

Men intet varer evigt - heller ikke det nære forhold mellem Tolkien og Lewis.

Personlige forskelle
Flere forhold skildte dem efterhånden ad, skønt Lewis vedblev at være en stor beundrer af Tolkiens forfatterskab, og skrev en meget rosende anmeldelse af Ringenes Herre. Tolkien brød sig derimod ikke om Narnia-bøgerne, blandt andet fordi de ikke kunne leve op til hans egne krav til intern sammenhæng i fortællingen.

Det har nok heller ikke forbedret forholdet mellem dem, at deres arbejdsmetoder var vidt forskellige. Lewis skrev hurtigt, og hans mange udgivelser gjorde ham hurtigt til en anerkendt forfatter. Dette har nok virket for letkøbt for Tolkien, der selv brugte tolv år på at skrive Ringenes Herre, som ikke blev modtaget med stor begejstring.

Religion og litteratur
Samtalerne mellem Lewis og Tolkien førte efterhånden til, at den i begyndelsen agnostiske Lewis blev overbevist kristen. Men mens Tolkien var katolik, valgte Lewis protestantismen, og den teologiske og værdimæssige afstand mellem dem, blev yderligere forstærket af, at Lewis senere giftede sig med en fraskilt, amerikansk dame og blev nære venner med Charles Williams, hvis interesser drejede over mod det okkulte.

Men konflikten drejede sig ikke kun om, at Lewis blev protestant, mens Tolkien hellere havde set ham blive i moderkirken. Det er også historien om, hvordan Lewis som den nyligt omvendte ateist var den mest lidenskabelige missionær, mens Tolkien, der hele sit liv havde været troende, var mere tilbageholdende på dette punkt.

Et af stridspunkterne mellem dem, var spørgsmålet om, hvorvidt man som kristen forfatter bør - og i det hele taget kan skrive bøger for at formidle det kristne budskab. Det mente Lewis, og hans syv børnebøger om Narnia er netop et forsøg på gennem en fortælling at åbne børns øjne for kristendommen.

Tolkien var meget imod dette, og fastholdt, at fortællingen skal være et mål i sig selv. Den bør ikke indeholde anden kristendom end forfatterens ønske om at deltage i Guds store skabelse med sin egen sekundære skabelse. Når han alligevel omtaler Ringenes Herre som et kristent værk, er det fordi, de kristne elementer var en del af hans eget univers og derfor ubevidst ogsaa er blevet en del af Midgaards univers.