Halloween - hedensk, kristen og folkelig

Tyske kirke til kamp mod halloween heks

Halloween en gammel keltisk skik, hvor kelterne fejrede enden på det lyse halvår og begyndelsen på vinteren. Denne nat var særlig farlig, da portene til dødsriget stod åbne, og dæmonerne var særligt magtfulde

For kelterne var halloween en uhyggelig nat, hvor døren til dæmonernes verden stod åben. Senere overtog kristendommen dagen og gav den et kirkeligt præg

Halloween er efterhånden blevet en udbredt skik i det meste af Europa. Traditionen menes at stamme var kelterne, der fejrede overgangen fra sommer til vinter på denne dag. Senere overtog kristendommen dagen og gav den en kristen berettigelse. Efterhånden er det kristne islæt dog forsvundet, og Halloween er mest af alt blevet en børnefest uden religiøst indhold.
Se tema om allehelgen og halloween

Historie

Hedenske rødder

Oprindeligt er Halloween en gammel keltisk skik fra 8-900 f.v.t.. Det menes at være denne dag, hvor kelterne fejrede enden på det lyse halvår og begyndelsen på vinteren. Denne nat var særlig farlig, da portene til dødsriget stod åbne, og dæmonerne var særligt magtfulde. Man troede, at ånderne fra de døde steg op af graven i denne årets sidste nat for at bevæge sig til dødsriget. Derfor satte man mad ud på de dødes grave for at sikre, at de havde det godt og ikke blev for at tage bolig andre steder på jorden.

Traditionen med at sætte græskarhoveder ud i natten stammer også fra den keltiske tradition. Man troede nemlig, at den frygtede græskarmand også ville stå op af graven. Han var en sjæl, der havde mistet sit hoved, og for at undgå at han skulle snuppe ens eget, satte man et græskar med lys ud til ham.

Halloween har keltiske rødder

Halloween er en dansk tradition

Kristendommens præg
I mødet med kristendommen blev Halloween en fest for alle de helgener og martyrer, der ikke blev fejret og mindet på andre dage i året. I det 7. århundrede besluttede Pope Boniface IV at gøre den 31. oktober til allehelgensaften. Det siges, at han valgte denne dag, for at give den Irske festdag et kristent indhold. I den katolske kirke fejrede man desuden allesjælesdag den 2. november, hvor man holdt sjælemesser for de døde. Man havde nu tre festdage: Allehelgensaften, Allehelgensdag og Allesjælesdag. Tilsammen blev de kaldt "Hallowmas" eller "Hellig-messe". Efterhånden blev dagene slået sammen og i 1770 fastlagde man datoen til den 1. november.

Læs mere om hvilke traditioner, der mødes i Halloween i artiklen "Halloween er sammensat af forskellige traditioner"

Halloween i Danmark
Selvom Allehelgensdag traditionelt var en festdag for helgener og martyrer, overlevede den reformationen og blev slået sammen med allesjælesdag, hvor man mindes de afdøde. Derfor fejrer man i Danmark Halloween med mindegudstjenester, og visse steder tænder man også lys for familiens døde, enten i hjemmet eller på kirkegården. Dertil kommer den amerikanske skik med, at man skal klæde sig uhyggeligt ud og skræmme andre.>Læs om Halloweens forhold til døden i artiklen "Er der en forbindelse mellem Halloween og døden?"

Folke- og børnefest
Mange traditioner er oprindeligt begyndt som højtider med et alvorligt indhold, der primært var forbeholdt de voksne. Dette er også tilfældet med Halloween. Men ligesom det er sket med fastelavn og julen, der jo som bekendt er "børnenes fest", er denne højtid blevet overtaget af børnene.

Da Halloween opstod i Irland, var det en højtid der involverede hele samfundet. I denne skæbnesvangre nat kunne ingen vide sig sikre for de onde kræfter, der huserede på jorden. Når portene til dødsriget i denne nat blev åbne, gjaldt det om at holde dæmoner og onde sjæle på sikker afstand. Det blev blandt andet gjort med store bål, som vi kender det fra sankthans aften. Hvis ikke det lykkedes at holde ånderne på afstand, kunne det true hele samfundets orden. Alle var derfor involverede i og opsat på, at aftenen skulle lykkes.

Disse traditioner var stærke, og da kristendommen senere overtog højtiden og kaldte den Allehelgen, blev irerne ved med at fejre dagen med mange af de gamle traditioner, så som lysende græskarhoveder, bål og udklædning.

Da irerne i 1800-tallet immigrerede til Amerika, tog de naturligvis deres traditioner og skikke med sig. Mange af dem er med tiden blevet ændret, så de passer ind i en moderne kontekst. Som eksempler kan nævnes traditionen med "Trick-or-treat". Som det er tilfældet med den danske fastelavnsfejring, er det til Halloween tilladt for børnene at gå rundt fra hus til hus og bede om slik og kager. Ligesom i Danmark trues der ofte med ballade ("Trick"), hvis ikke der bliver givet slik til børnene. Skikken med at lave "Trick-or-treat" stammer muligvis fra den kristne indflydelse på Halloween, nemlig fra Allesjælesdag hvor det var tilladt for tiggere at gå rundt til folk og bede om "sjæle-kager", der var en særlig almisse for denne dag. Dette blev opmuntret af kirken for at udrydde den hedenske skik med at sætte mad ud på gravene til de afdøde.

Efterhånden som samfundet blev mere og mere rigt, var der ikke på samme måde brug for den slags almisser længere, og traditionen mistede derfor sit grundlag og sin betydning. Både den kristne og hedenske.

Læs om forskelle mellem Halloween og allehelgen

Derudover kan nævnes traditionen med udklædningen. Som en del af den oprindelige fejring af den hedenske Halloween-fest, klædte folk sig ud med masker og andre klæder. Det skyldtes en tro på, at man på denne måde kunne narre ånderne til at tro, at man også var en opstået ånd, så den ikke ville gøre én noget ondt. Da denne tradition kom til USA med irerne, blev den indoptaget af de voksne som en kærkommen mulighed for at klæde sig ud og te sig fjollet.

I 1800-tallet var det amerikanske samfund opdelt i skarpt adskilte sociale lag, og mange kan have haft brug for en lejlighed til at bryde med normerne. Efterhånden som samfundets grænser blødtes mere og mere op i de følgende århundreder, var der ikke på samme måde brug for denne ventil for maskespil og narrestreger. Traditionen blev derefter overtaget og videreført af børnene. Ganske som det er sket i Danmark med fastelavnsudklædningen.

Det religiøse indhold der oprindeligt blev tillagt højtiden, både i hedensk og kristen tid, er efterhånden helt forsvundet. Alvoren er ikke længere eksisterende i forbindelse med Halloween, og der er derfor muligt at afholde den på børnenes præmisser. Samfundet har ikke længere behov for den religiøse og sociale sikkerhed som Halloween tidligere tilbød, og festen er nu som så mange andre fester, bare en lejlighed til at have det sjovt.