Haredi-jødernes vækst giver udfordringer

Israel bliver i de kommende år nødt til at tage stilling til landets voksende andel af haredi-jøder, der lever efter den hellige skrift i oppostion til det sekulære samfund

Haredi-jøderne vokser populationsmæssigt tre gange så hurtigt som resten af det israelske samfund. Det rejser nye spørgsmål for landets militær og økonomi.

Haredi-jøderne har normalt været fritaget fra militærtjeneste for at kunne hellige sig de religiøse studier af jødernes hellige bog, Torahen. Traditionelt har det ikke skabt den store hovedpine, men i de senere år er haredi-jødernes samfund vokset betydeligt i størrelse. Det har reduceret antallet af nye soldater til den israelske hær, som normalt hverver alle 18-årige mænd til tre års værnepligt, og alle 18-årige kvinder til to års værnepligt.

Dilemmaet for Israel består i, at ti procent af de potentielle værnepligtige nu udgøres af haredi-jøder, som generelt fritages fra tjeneste. Det har resulteret i en større debat i landet, hvor haredi-jødernes særstilling i samfundet tages til diskussion. Den tidligere vicepremierminister Yusuf Lapid antyder, at haredi-jøderne underminerer den israelske stat:

- Jeg har ikke noget imod dem, fordi de er religiøse, men jeg modsætter mig det faktum, at de ikke aftjener værnepligt. De repræsenterer Gud i Guds land, men de forsvarer ikke Guds land.

Et andet synspunkt har haredi-rabbineren Moshe Feldman. Han påpeger, at man må erkende Guds rolle i historiens gang og Israels overlevelse, men erkender samtidig, at Gud alene ikke kan forsvare et land.

- Man har også brug for en balance. Og balancen må være, at lige så meget som man er bekymret for sin fysiske overlevelse, er man også fokuseret på sin åndelige overlevelse.

Dermed repræsenterer han et almindeligt synspunkt blandt haredi-jøderne: Et land har både fysiske og åndelige behov. Haredi-jøderne repræsenterer ifølge dem selv den åndelige side af landet.

En anden udfordring består i det økonomiske aspekt. Undersøgelser viser, at 66 procent af haredi-jødiske mænd og 73 procent haredi-jødiske kvinder ikke har arbejde. Mange lever af overførselsindkomster. Kombinerer man det med grupperingens voksende andel af den israelske befolkning, mener mange, at ændringer er nødvendige.

- At opretholde status quo, som den ser ud nu, vil sandsynligvis ikke være muligt, siger Menachem Friedman, professor i sociologi fra Bar-Ilan Universitet, Israel.