Kulturel appropriation: Hvor går grænsen mellem solidaritet og skødesløshed?

I de seneste år har en øget kulturel årvågenhed fundet fodfæste på de sociale medier. Pointen er at irettesætte magtfulde mennesker, der har en stor virtuel berøringsflade, hvis de kopierer kulturelle eller religiøse praksisser på en uhensigtsmæssig måde. Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske sangerinde og forretningskvinde Rihanna kom den 15. februar i fedtefadet på de sociale medier, da hun delte et billede, hvor hun poserede med et smykke, der forestillede den hinduistiske gud Ganesh. Flere kommenterede, at hun hermed gjorde sig skyldig i kulturel appropriation.

I gadebilledet, i templet, i hjemmet. Billeder af hinduistiske guddomme, såsom Shiva, Vishnu og Lakshmi, findes overalt i hinduistiske samfund.

Tilbedelsen af gudebilleder er en væsentlig del af den hinduistiske praksis, så hvorfor er det ildeset, at ikke-hinduer iklæder sig eller på anden måde dyrker dem?

Hinduismen er generelt meget tolerant med hensyn til, hvordan religionen fortolkes og praktiseres af udefrakommende,” siger lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marianne Qvortrup Fibiger og uddyber:

“I dag ser man en tendens til, at den vestlige verden tager praksisser og filosofier, der oprindeligt tilhørte hinduismen, til sig, og det bliver generelt set accepteret. I processen adskilles praksissen fra dens religiøse og symbolske betydning. Yoga er et godt eksempel herpå.”

Men er det legitimt at benytte religiøse ritualer og skikke, hvis man skraber symbolismen væk?

Den indiske arbejderklasse demonstrerer for bedre vilkår
Ganesh afbildes som en buttet mand med elefanthoved, og man siger, at han fjerner alle hindringer. Ifølge Marianne Qvortrup Fibiger er Ganesh en af de mest yndede guder blandt hinduer og er især vellidt af børn. I den indiske delstat Maharashtra fejrer man i år Ganeshs fødselsdag den 15. februar. Måske er Rihannas valg af halskæde et nik til denne begivenhed?

Det er usandsynligt, men til gengæld erklærede Rihanna den 2. februar sin solidaritet med de 250 millioner indere, der siden november har strejket som følge af en omfattende privatisering af den offentlige sektor. Demonstranterne frygter værre vilkår for arbejderklassen, og for dem er Ganesh en vigtig allieret. En mere overbevisende forklaring kan derfor være, at sangerindens valg om at bære den folkekære guddom om halsen skal ses i dette lys.

Rihanna har 91,5 millioner følgere på Instagram og 101,9 millioner på Twitter. En berøringsflade på de sociale medier af den kaliber gør hende enormt indflydelsesrig. Bekymringen er, at der, uanset hendes intention, er risiko for, at billedet sender et forkert signal til sangerindens mange fans. Nemlig at Ganesh, og hinduisme i øvrigt, ikke er andet og mere end bare et smykke. Dette er også kernen af kulturel appropriation, der beskriver en måde at omgås andre kulturer og religioner på, hvor man trivialiserer og på den måde usynliggør dem.

Der er også en anden overvejelse i spil. Læser man kommentarsporet til det kontroversielle billede, ser det ud til, at problemet kun sekundært omhandler kulturel appropriation, og at den primære anstødssten er sangerindens nøgenhed. Argumentet er, at Rihanna er hensynsløs, ikke kun fordi hun bærer et halssmykke med Ganesh, men fordi hun gør det letpåklædt. Harmen hviler her på en gængs forestilling om, at man i religiøs sammenhæng skal være anstændigt påklædt.

Har Rihanna overtrådt en grænse og i så fald hvorfor?
Kritikken af Rihanna kommer både fra indiske hinduer, amerikanske hinduer og ikke-hinduer. Ifølge Marianne Qvortrup Fibiger er det et velkendt mønster, at medlemmer af en diaspora er mere nationalistisk orienterede og værner mere målrettet om deres kulturelle og religiøse ophav. På den måde giver det mening, at amerikanske hinduer kan stejle mere over Rihannas billede end andre.

“Spørgsmålet er hvilken værdi, vi tillægger symboler,” siger Marianne Qvortrup Fibiger.

Det, der gør ritualer og skikke til noget særegent, er indsigten i, hvad de repræsenterer. Så når Rihanna anklages for kulturel appropriation, overrasker det ikke:

“Uanset om Rihannas intention var at promovere sig selv ved hjælp af et æggende billede eller bekende sin solidaritet med den indiske arbejderklasse, er spørgsmålet, om Ganesh i denne forbindelse reduceres til en modedille.”

For nogle hinduer er smykket med Ganesh på altså ikke blot et smykke, men en genstand ladet med religiøs og kulturel symbolisme.