Monstre kan have spillet en stor religiøs rolle i bronzealderen

Et af de billeder, der går igen alleroftest, er en heste-lignende skabning, der er "spændt for" et muligt solbillede - ligesom ved Solvognen. Billedet her er et close-up taget med digitalt mikroskop af en ragekniv fra Vestrup Mark, som befinder sig på Nationalmuseet. Foto: Laura Ahlqvist

Monstrøse væsener spiller en rolle i mange forskellige religiøse sammenhænge. Ny forskning viser, at det også kan have været tilfældet i bronzealderens Danmark

I græsk mytologi støder man på kykloper, kentaurer og flyvende heste. I hinduismen har guden Ganesha en menneskekrop og et elefanthoved. I Bibelens apokalyptiske tekster i Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring vrimler det med uhyggelige, monstrøse skabninger, såsom en løve med ørnevinger og menneskehjerte samt et panterlignende væsen med fire fuglevinger og fire hoveder.

Selvom monstrene er bredt repræsenteret i flere af verdensreligionerne, synes de uhyggelige væsner i dag at fylde mere i fiktionsuniverset på blandt andet Netflix og i serien ”Game of Thrones” end i en religiøs kontekst. I bronzealderen så det dog helt anderledes ud, viser ny, dansk forskning. Her var monstrene nemlig en stor del af den mytologi og verdensopfattelse, der dengang gjorde sig gældende.

To arkæologer fra Aarhus Universitets afdeling for arkæologi og kulturarvsstudier, ph.d.-studerende Laura Ahlqvist og professor Helle Vandkilde, har for nyligt udgivet forskningsartiklen ”Hybrid Beasts of the Nordic Bronze Age”. Med deres forskning har de forsøgt at identificere de mange monstre og hybridvæsner, der optræder på diverse fund fra bronzealderen, og de er kommet frem til, at monstre har spillet en meget større rolle i bronzealderen, end hvad man hidtil har haft kendskab til.

Religion i bronzealderen
Der fandtes ikke skriftsprog i bronzealderen. Derfor gør man blandt andet brug af billedfortolkning af tegninger på arkæologiske fund, når man i dag skal forsøge at sætte sig ind i, hvordan hverdagen så ud og hvilken rolle religion spillede for mennesker i bronzealderen.

De manglende skriftlige kilder kan dog sætte forskerne på lidt af en prøve, når de skal forsøge at danne sig et overblik over datidens religiøse verdenssyn.

”Det er svært at være meget konkret om bronzealderens religion i forhold til, hvad vi forstår ved religion i dag. Fordi der er tale om et skriftløst samfund, mangler vi en masse kontekst og må forholde os udelukkende til det, der er tilbage, for eksempel ikonografi. Det er metaforisk som at skulle forsøge at afkode et maleri af et kristent kors uden at kende Bibelen, salmer eller nogle af de fortællinger, der knytter sig til kristendommen,” fortæller Laura Ahlqvist.

En hest med store øjne og et krøllet næb
I Laura Ahlqvist og Helle Vandkildes arbejde med identificeringen af de mange monstre i bronzealderen, var det især hybridvæsnerne, altså blandingen mellem forskellige typer af dyr eller mellem dyr og mennesker, der synes at fylde meget på fundene fra bronzealderen. Her fandt de en tydelig overvægt af hybridvæsner. Især heste og horn synes også at have haft en særlig betydning ifølge de to forskere.

”Vi kan se, at hybridvæsnerne bliver gentaget igen og igen – ligesom det kristne kors – og at de derfor sandsynligvis har haft stor betydning i bronzealderens religiøse og spirituelle verden,” fortæller Laura Ahlqvist.

Særligt ét monster går dog igen, altid på stævnen af et skib og i samme positur, nemlig et hestelignende hoved med overdimensionerede øjne og et krøllet næb. Oftest har væsenet også horn, og hvad der kan være et trekantet skæg under hagen. Ifølge Laura Ahlqvist og Helle Vandkilde er figuren gentaget så mange gange på samme måde, at den kan genkendes og kan fortolkes som værende tilknyttet en specifik myte eller fortælling.

En anden hestefigur, der optræder på flere fund, er et hestelignende væsen, der er ’spændt for’ en cirkel. Ifølge Laura Ahlqvist har blandt andre seniorforsker Flemming Kaul fra Nationalmuseet kigget nærmere på denne hestefigur. Figuren har han tolket som et udtryk for, at hesten og hestehybriderne hang sammen med solens bevægelse over himlen, som vi også genkender det fra Solvognen. På den måde kan kosmologien og en cyklisk verdensopfattelse ses som et vigtigt element i bronzealderens religion.

Et anderledes verdensbillede
Monstrene er ikke kun en dansk ting, og Laura Ahlqvist og Helle Vandkilde har med deres forskning kunne trække etnografiske paralleller til mange vidt forskellige samfund:

”Det synes at være et generelt mønster, at monstrene er knyttet til det overnaturlige eller åndeverdenen i bronzealderen. Det tyder på, at man også i bronzealderen besad en verdensopfattelse, der var radikalt anderledes end den, vi i det vestlige samfund har i dag”, fortæller de to forskere og uddyber:

”Her opfattedes verden som gennemstrømmet af en kraft eller ånd. I en sådan verdensopfattelse kan forskellige væsener, mennesker og ting omskabes og kombineres med hinanden, og grænserne mellem eksempelvis dyr og menneske eksisterer ikke på samme måde som i vores vestlige verdensopfattelse.”

Laura Ahlqvist og Helle Vandkilde har med deres forskning fået et lille indblik i, hvordan datidens religiøse verdensbillede kan have set ud, men der er stadig mange ting, man i dag kun kan gisne om:

”Ikonografien fra bronzealderen kan fortælle os noget om religionen på den tid – for eksempel at døgnets gang og solens ’bevægelser’ samt en animistisk verdensopfattelse sandsynligvis har spillet en vigtig rolle – men der er også meget, vi indtil videre ikke kan vide, blandt andet fordi vi mangler hele den dimension af myter, fortællinger og sange, som sandsynligvis har akkompagneret de billeder, vi har tilbage i dag.”

Billedet her viser et eksempel på heste-hybriden med næb, overdimensionerede øjne og horn og stammer fra samme ragekniv fra Vestrup Mark som billedet ovenfor. Foto: Laura Ahlqvist