Professor: Mennesket har en sjæl

EKSISTENS: Erich Klawonn fra Syddansk Universitet trodser gerne tidsånden

- Det giver mening at diskutere sjælens udødelighed på et filosofisk plan.
Udtalelsen kommer fra professor i filosofi Erich Klawonn. I cirka 35 år har han undervist i metafysik og argumenteret for, at mennesket har en sjæl, der er ikke blot er et resultat af fysiske processer i hjernen.

Mange filosoffer har igennem tidens løb sagt, at sjælen har sit eget liv. Derfor bliver det også oplagt at spørge, om den kan tænkes at overleve legemets død. Det har Klawonn nu gjort. Han mener, at tankerne om muligheden for et liv efter døden kan få betydning for den måde, vi vælger at leve på.

- Jeg er ikke mine sociale relationer eller overhovedet nogen af de træk, andre kan iagttage ved at betragte mig udefra, lyder det, når man spørger til, hvilke betydninger det får at følge hans tankegang. Mennesket er altså mere end sin krop og sine ydre kendetegn ifølge Klawonn. Dog er det ikke hans ambition at moralisere. Han ønsker i stedet at udvide menneskets horisont og give et indblik i tilværelsens gådefulde karakter.

- Der er noget befriende i ikke at have endeligt svar på alt. Sådan svarer han på spørgsmålet om, hvad det betyder for ham, at han ikke har fundet et svar, der afslutter hans søgen. Han har aldrig tilhørt en bestemt religion, og hans bøger bærer heller ikke præg af religiøs tænkning. De antikke græske filosoffer nyder hans interesse, fordi de netop havde en evne til at se tilværelsens storhed. Tidligere har han også undervist i indisk filosofi. – De har fat i noget, som mange moderne mennesker ikke har forstået, forklarer han.

For at illustrere pointen i at interessere sig for tilværelsens gåde uden at finde endelige svar henviser Klawonn til den engelske forfatter G. K. Chesterton. Han siger, at det handler om at få hovedet ind i himlen, ikke at få himlen ind i hovedet. I det sidste tilfælde opnår man nemlig kun, at hovedet går i stykker.

Ifølge Klawonn er sjælen det samme som de oplevelser, der findes i bevidstheden. Når en person for eksempel føler smerte, så kan han fortælle andre om den eller signalere, at han har den. Men ingen kan direkte føle den på samme måde som ham. Andre kan have en smerte, der minder om hans, men de kan ikke have den selv samme smerte, som han har. På den måde bliver den enkelte sjæl en lille verden i sig selv, som kun det enkelte menneske kender.

Klawonns bog "Jeg'ets ontologi" er blevet beskrevet som et af de vigtigste danske filosofiske værker i det 20. århundrede. For tiden arbejder han på en bog om spørgsmålet om sjælens udødelighed, der bygger videre på mange af de argumenter, som han allerede har fremsat.