Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter

Mødet med gudsmennesket, der ofrede sig selv, Jesus Kristus, forandrede Sadhu Chellapas liv for bestandig. Og vejen fandt han ved at følge sporene fra de ældgamle hinduistiske skrifter. I dag prædiker han om Jesus iført hinduistisk sadhu-dragt. (Foto: Svend Løbner)

INTERVIEW: De årtusindgamle hinduistiske vedaer profeterer om en Messiasfigur, der ligner Jesus. Det opdagede hindupræsten Sadhu Chellappa som ganske ung - og blev omvendt

»Jeg er vejen. Den, som tilbeder mig, skal ikke fortabes. Jeg er begyndelsen, midten og enden. Kom kun til mig, så vil jeg give jer fred og evigt liv. Sørg ikke, jeg vil tilgive jeres synder. Jeg er offeret i dette legeme.«

- Hvem kom med disse udtalelser? spørger Sadhu Chellappa ud over forsamlingen af kristne tamiler.

- Jesus! svarer de.

- Nej, de er fra Krishna i Bhagavadgita, den yngste af de indiske vedaer, forklarer han.

Sadhu Chellappa er omvandrende lærer på de støvede veje i Indiens Tamil Nadu provins, deraf titlen »sadhu«. Han har for nylig været i Danmark og besøgt de tamilske menigheder, der fortrinsvis er knyttet til pinsekirker og baptistkirker.

Med udgangspunkt i de indiske helligskrifter har den tidligere hindupræst omvendt hundreder af hinduer til kristendommen, ligesom han selv blev det som ganske ung præstestuderende.

- Jeg tilhører præsteslægten, brahminerne, og mine bedsteforældre ønskede inderligt, at også jeg skulle være præst, fortæller han, mens vi får lov til at besøge ham en formiddag i udkanten af Herning.

- Derfor fik jeg særundervisning i vedaerne ved en præst. Men mens han mest lagde vægt på udenadslære i sanskrit, spekulerede jeg meget over det, jeg læste, dels i upanishaderne fra ca. år 2000 f.Kr. og dels i Bhagavadgita fra omkring 300 år f.Kr.

$SUBT_ON$Kun én Gud

I Baghavadghita, »Den Højestes Sang«, fandt han monoteismen, læren om én personlig Gud, at mennesker er syndere, men at ofringer af dyr og lignende ikke er nok til at frelse. I upanishaderne fandt han en detaljeret beskrivelse af et »gudsmenneske«, der ville bringe sig selv som offer for at frelse mennesket fra karma, den negative spiral af årsag og virkning.

Når Chellappa spurgte, hvem dette menneskeoffer var, kunne præsten intet svare. Og når han provokerende spurgte, hvorfor hinduerne dyrkede flere guder, og hvorfor de vedblev med at ofre dyr i hindutemplerne, blev han til sidst smidt ud af præsteskolen med den beskyldning, at han var blevet kristen.

Det sagde ham dog ikke noget. Han kendte kun de kristne kirker udefra, for de var jo for dalitterne, de kasteløse. Men Chellappa var brahmin, så han gav sig nu på egen hånd til at filosofere videre over de vediske tekster.

Han læste i upanishaderne, at Gud ville blive menneske og ofre sig selv. At det lovede menneskelige offer skulle være syndfrit, skulle være anderledes end alle andre og ende med at blive forkastet af sit eget folk. Denne Purusha, som han blev kaldt, skulle lide i stilhed, blive bundet til en pæl og udgyde sit blod. Hans ben skulle i lighed med Kristus ikke knuses ved hans død, han skulle komme til live, efter at ofret var fuldbragt, og hans kød skulle siden spises af de hellige. Den unge Chellappa var forvirret. Og desuden havde han nu mistet sit livsgrundlag. Så nu kastede han sig ud i druk.

- En dag, jeg rejste med toget til Madras, besluttede jeg mig for at begå selvmord. Men ligesom jeg stod i døråbningen og skulle til at springe, kørte toget gennem en landsby, hvor der var et kristent friluftsmøde. Mens toget susede forbi, hørte jeg følgende: »Et menneskes gerninger vil indhente ham på dommens dag ...«

Chellappa trak sig hurtigt tilbage, og da toget standsede i næste landsby, stod han af og skyndte sig langs skinnerne tilbage til friluftsmødet.

- Prædikanten fortalte om en person, der var syndfri, blev forkastet af sit eget folk, led og døde på et kors, opstod igen osv. - alt det, jeg havde læst om. Da han derefter spurgte, om nogen ville have del i denne person, Jesus, sprang jeg frem mod platformen.

$SUBT_ON$Bibelen - Guds originalmanuskript

Chellappa fik en bibel med hjem og begyndte at læse den fra begyndelsen.

- Her læste jeg om, at Gud havde skabt verden og menneskene, præcis som jeg havde læst i Bhagavadgita. Her mødte jeg Abraham, som jeg godt nok var stødt på i mine historiestudier. Vi lærte, at brahminerne stammede fra en af Abrahams trælkvinder. Da vokalerne ikke udtales på hebraisk, bliver Abraham til Brhm. Efterkommerne blev kaldt Brahmas slægt og kom ved kastevæsenets indførelse til at hedde brahminer, forklarer han.

Men der skulle komme flere overraskelser, som han læste Bibelen igennem.

- Da jeg kom til Anden Mosebog, læste jeg om israelitternes flugt fra Egypten, hvordan Gud bød dem smøre offerdyrets blod på dørstolperne, for at dødsenglen skulle gå forbi. Jeg fandt bud om, at præsterne skulle indvies ved blod på panden, på tommelfinger og tommeltå. I dag smører mange hinduer rød farve på hjemmets dørstolper, og kvinderne har en rød plet i panden og rødt garn om hånd- og fodled. Jeg har flere gange spurgt hindupræster, hvorfor de gør det, men ingen kan svare mig.

Sadhu Chellappa forklarer, at Indien har modtaget jødisk påvirkning i tre omgange: først ved de trælkvinder, Abraham sendte mod øst, så gennem efterkommere fra jødernes eksil i Babylon og til sidst fra apostlen Thomas. Selv hindutemplerne er indrettet på samme måde som templet i Det Gamle Testamente, med forgård, alter, det hellige og det allerhelligste.

Sadhu Chellappa blev med læsningen mere og mere overbevist om, at Bibelen var Guds originalmanuskript, og at Jesus var Puru-sha, verdens frelser. Så en dag bøjede han sig og inviterede Jesus ind i hjertet:

- Jeg blev så fyldt med en usigelig glæde, at jeg følte, jeg kunne svæve, fortæller Chellappa med et glimt i øjet.

Mødet med gudsmennesket, der ofrede sig selv, Jesus Kristus, forandrede Sadhu Chellappas liv for bestandig. Og vejen fandt han ved at følge sporene fra de ældgamle hinduistiske skrifter.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Vedaerne

Vedaer er fællesnævneren for en samling religiøse digte og rituelle forskrifter. Forskellige kilder daterer dem mellem 2000 og 200 år f.Kr.. Den hinduisme vi kender i dag tager hovedsagelig 3 retninger alt afhængig hvilke skrifter den støtter sig til:

1. Mystikken, hvis filosofi kommer til udtryk i Upanishaderne

2. Troen på en personlig Gud, som væsentligt støtter sig til Bhagavad Gita og

3. Flerguderiet som bygger på de såkaldte Puranaer.

Kilde: Verdens Religioner, Politiken