Vi står ikke alene med vores byrder

Vi bæres altid igennem de svære tider, fortæller Jette Dahl, og illustrerer det med dette billede lavet af Herbert Seide

Der er en himmel til forskel på selv at bære og at lade sig bære. At blive båret er vidunderligt og giver tryghed. Barnet kender til den gode følelse at blive båret af mor eller far. Vi voksne kan ikke på samme måde lade os bære af hinanden. Vi kan give hinanden opmærksomhed og omsorg og dele hinandens bekymringer og glæder. Men vi hverken kan eller skal tage så meget over, at vi bærer hinanden. Forsøger vi på det, går vi i stykker, for vi magter det ikke.

Det skal jeg nok selv klare
Vi knokler og gør alt, hvad vi kan for at bære vores problemer og bekymringer selv. Der er meget der tapper os for energi i det daglige, fordi vi ikke kan komme af med det, der fylder os. Hvor skal vi gå hen, hvis ikke vi skal til psykolog eller terapeut? Det hober sig om indeni, bevidst som ubevidst. Den gode energi, som vi også modtaget fra hinanden kan sjældent opveje den tyngde, der opstår, når vi skal bære alt selv, for "det her skal jeg nok selv klare", tænker vi ofte. Hvor er letheden og glæden blevet af?

Fiskedrættet
Billedet som er tilknyttet artiklen fik jeg udleveret på en retræte for adskillige år siden, men jeg glemmer det aldrig. Det var en periode i mit liv, hvor arbejdet fyldte alt for meget, blandt andet fordi jeg ville tage ansvar for alt og netop bære det selv. Det bød min samvittighed mig. I dag kan jeg se, at intet menneske kan eller skal bære selv. Det er et overmenneskeligt krav og fører en overanstrengelse med sig, som kvæler glæde ved at leve. Man er ofte sin egen værste dommer. Når det går op for én, kan det være en hel befrielse i "at nøjes med at være menneske".

Se på billedet
I centrum af billedet er der tre måske fire fiskere, der knokler med at fange fisk. De vil naturligvis ikke lade noget gå til spilde, men kæmper med at få kontrol og styr på det, der er deres arbejde. Det ser svært ud, for det er alt for tung en last for dem at få halet indenbords alene. Det kan i første omgang se ud som om, at båden er ved helt at tippe på grund af det tunge net.

For den opmærksomme iagttager står der dog en skikkelse bag, hvis to store hænder har godt fat i den tunge byrde, de slider med. I virkeligheden er det denne skikkelse, der bærer deres byrde. Det er Gud. Han står lige bag det enkelte menneske og bærer med, så ingen af os nogensinde bærer alene. Han bærer langt den tungeste del af vores bagage og dagligdag. Deri ligger en befrielse og lethed gemt til den enkelte. Hvilken velsignelse at opdage. Så kan jeg nøjes med at være menneske med det ansvar, det indebærer, og det er aldrig over evne. Det kræver imidlertid, at vi giver Gud lov til at bære sammen med os. Ja, være den der bærer os og tager hånd om os. Det fortæller billedet om fiskedrættet.

Legenden om fodsporene
Der fortælles om en mand, der var kommet i himlen. Gud tog selv imod ham og talte venligt med ham. I samtalens løb spurgte Gud ham, om han havde lyst til at se tilbage på sit liv. Det havde han.

Det var ligesom en film, der vistes for hans øjne. Han så hele sit liv, både det gode og det onde, både det lyse og det mørke. Men efterhånden var der en bestemt ting, han lagde mærke til: at i alle de lyse og gode dage var der hele tiden to sæt fodspor ved siden af hinanden: hans egne og Guds. I de onde og mørke dage var der dog kun eet sæt fodspor. "Gud, der er noget, jeg må spørge dig om. Når jeg ser de lyse, gode dage, jeg har oplevet, ser jeg hele tiden to sæt fodspor, mine egne og så dine. Du har fulgt mig hele tiden. Men når jeg ser på de onde, mørke dage, jeg har oplevet, da ser jeg kun eet sæt fodspor. Hvordan kan det være? Hvorfor forlod du mig?"

"Menneskebarn", sagde Gud, "der er noget, du ikke har fattet. I de lyse, gode dage, fulgte jeg dig. Men i de onde, mørke dage, da bar jeg dig!"

Meditation
Find et tidspunkt, hvor du er alene og sæt dig godt til rette i en stol. Se på billedet om fiskedrættet.

Lad det tale til dig. Brug god tid. Sæt dig selv i fiskernes sted og mærk, hvad der er tung for dig at bære i din dagligdag. Bliv bevidst om, hvad det er, der måske er for meget for dig. Skriv det eventuelt på et stykke papir, så du senere kan vende tilbage til det. Lad dernæst Gud tage over og bærer sammen med dig, så du bliver aflastet. Fornem han står lige bag dig, måske i skikkelse af Kristus.

Læn dig op af ham og overgive dig til ham. Slap af. Når du herefter kommer i en situation, hvor de daglige "byrder" bliver for tunge, så vær bevidst om, at Gud bærer med og gerne vil aflaste dit sind. Han er lige bag dig og vil dig alt godt. Lyt til ham og lad ham bære dig.

"Kun hos Gud, finder min sjæl ro,
for mit håb kommer fra ham.
Kun han er min klippe, min borg,
Så jeg ikke vakler..." ( Salme 62, 6-7