Klassiker

Nytåret er en af vores ældste fejringer

Generelt foregik nytåret mere stille end i dag, selvom der både blev lavet løjer og nogle steder også trommet nytår ind, når borgere og andet godtfolk gik på gaden og fik en bid brød og en dram Foto: stock.xchng.

Fra de romerske traditioner går der en lige linie til 1800-tallets danske bondesamfund, hvor de unge mænd lavede løjer. Men varsler har også altid haft betydning

Man har altid fejret nytår - til alle tider og på alle steder. At vende et blad, at starte årets cyklus påny har altid været en af årets helt store begivenheder. Vores nytårsfests rødder går derfor langt tilbage, og festen er måske endnu ældre, end kilderne kan dokumentere.

Sikkert er det, at de romerske epifani- og saturnaliefester med deres rigelige mængder af mad, drikke, dans, løjer og lys har inspireret de kristne jule- og nytårsfester.

Fra de romerske traditioner går der en lige linie til 1800-tallets danske bondesamfund, hvor de unge mænd lavede løjer, og de ældre spiste æbleskiver og spillede kort. De unge piger var derimod mere optaget af at slå æg ud i et glas og derpå betragte hviden. Den skulle nemlig kunne vise både ansigt og status på den kommende ægtemand. I det hele taget var nytåret en god tid at tage imod varsler.

Generelt foregik nytåret mere stille end i dag, selvom der både blev lavet løjer og nogle steder også trommet nytår ind, når borgere og andet godtfolk gik på gaden og fik en bid brød og en dram. For visse - især kunstnere og borgerskabet - var nytårsaften en eftertænksomhedens aften, hvor man ofte var alene en stor del af tiden. Det har vores store nationaldigter H. C. Andersen måske også været.

Samme H. C. Andersen har - ikke overraskende - skrevet det smukkeste nytårseventyr af dem alle - den socialrealistiske, sørgelige, glædelige og dybt religiøse historie om "Den lille pige med svovlstikkerne", som ender med ordene:

Mormo´er havde aldrig før været så smuk, så stor; hun løftede den lille pige op på sin arm, og de fløj i glans og glæde, så højt, så højt, og der var ingen kulde, ingen hunger, ingen angst - de var hos Gud.

Men i krogen ved huset sad i den kolde morgenstund den lille pige med røde kinder, med smil om munden - død, frosset ihjel den sidste aften i det gamle år. Nytårsmorgen gik op over det lille lig, der sad med svovlstikkerne, hvoraf ét knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig, sagde man. Ingen vidste, hvad smukt hun havde set, i hvilken glans hun med gamle mormo´er var gået ind til nytårs glæde!

Andre læser lige nu