Omskæring af drenge. En krænkelse af børns rettigheder, som må stoppe

Sundhedsstyrelsens hovedkvarter i København. Foto: Torben Klint/ Denmark

Frem for vejledninger og praksis, der blåstempler omskæring, bør der sættes gang i debatten om, hvordan drenge får mest mulig indflydelse på, om de vil omskæres eller ej, mener Per Larsen

SUNDHEDSSTYRELSEN har netop sendt en ny vedledning om omskæring af drenge i høring. I sig selv er der ikke noget spektakulært i det. Vejledningen er en konsekvens af den danske regerings accept af omskæring.

Men for mig er den nye vejledning endnu en påmindelse om, hvor uforståeligt det er, at vi i Danmark blåstempler omskæring af drenge.

For det første er det uforståeligt, at spørgsmålet om omskæring overhovedet hører til i dansk sundhedslovgivning. For omskæring handler ikke om at sikre barnets sundhed der er i Danmark anno 2014 ingen sundhedsfaglig begrundelse for at omskære børn. Tværtimod.

Med indgrebet er man med til at sætte barnet i en sundhedsmæssig risiko. Det er et unødvendigt kirurgisk indgreb, som på linje med andre kirurgiske indgreb kan medføre store komplikationer.

LÆS OGSÅ: Nej til omskæring vækker kritik

Lige så uforståeligt er det, at vi med blåstemplingen af omskæring krænker barnets ret til at bestemme over egen krop. Vi blåstempler, at forældre får foretaget en ændring på det lille barns krop, som har en betydning for barnets liv for altid. Omskæring er også på flere punkter et klokkeklart brud på Børnekonventionen. Blandt andet konventionens artikel 24 stykke 3, som siger, at børn skal beskyttes mod traditionsbundne ritualer, som kan være skadelige for deres helbred.

Derfor er Børnerådet imod omskæring af drenge under 15 år. Børn skal selv bestemme over deres egen krop og de skal have en alder, hvor de er i stand til at tage et reelt valg om en eventuel omskæring, og hvor de kan gennemskue konsekvenserne af et sådant valg.

Der er for eksempel også en grund til, at vi i Danmark har en aldersgrænse for, hvornår man kan blive tatoveret.

Vi har også aldersgrænser på en lang række andre områder herunder den seksuelle lavalder og den kriminelle lavalder fordi vi har den klare holdning, at der er valg, man først er i stand til at træffe, når man har nået en vis alder. Det samme bør gælde, når det handler om omskæring.

Jeg er sikker på, at de fleste forældre, der vælger at få deres drengebørn omskåret, gør det, fordi de mener, det er det bedste for deres børn blandt andet med det argument, at de med omskæringen tager del i en tradition, der gør drengebørnene til en del af fællesskabet.

Men traditioner kan ændre sig, og det bør de gøre, når de strider imod den enkeltes rettigheder og ikke mindst, når det handler om børn, der ikke har en mulighed for at forsvare sig eller kræve at deres rettigheder bliver overholdt.

Derfor er Børnerådets svar på Sundhedsstyrelsens høring, at vejledningen om omskæring foreløbig bør stilles i bero. I stedet for vejledninger om en praksis, der krænker børns rettigheder, bør der sættes yderligere skub i en åben debat om, hvordan vi kan sikre, at alle drenge selv får lov til at bestemme, om de vil omskæres eller ej, når de er gamle nok til at kunne tage den beslutning.