Omskærelse af både mænd og kvinder finder ofte sted i forbindelse med initiationsritualer, fx i forbindelse med seksuel initiation, ved overgang fra barn til voksen eller som initiation til den pågældende etniske eller religiøse gruppe
MED VIDEO Det er ikke et helt ukompliceret indgreb at skære forhuden af en baby, forklarer børnekirurg. På hospitalerne foregår sådan en operation altid med fuld bedøvelse
Omskærelse er en jødisk identitetsmarkør, som har rod i Det Gamle Testamente, hvor Abraham og Gud indgår en pagt om at omskære drengebørn. Tidligere overrabbiner Bent Lexner fortæller om omskærelsens betydning for jøder i bogen "Det gælder dit liv". Læs et uddrag her
Traditionen for omskæring af drengebørn indføres i Det Gamle Testamente som et identitetsskabende tegn. Et tegn, der i Det Nye Testamente overflødiggøres til fordel for troen på Kristus
Omskærelse af drengebørn i jødedommen og islam har en kulturel og social funktion, som man ikke uden videre kan set bort fra, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Det dur ikke at bruge argumentet om, at drengene ikke selv har valgt det og selv bør tage stilling. For gælder det argument så ikke også for de ufødte, spørger muslimske Mohammad Al-Jizani
Jeg har en hel del tvivl om hensigten for De Radikales forbudsforslag. Ingen forældre lader deres børn omskære af egoistiske hensyn eller for at pine barnet; det handler først og fremmest om renhed og forebyggelse, mener muslimsk jurist Safia Aoude
Omkring tre millioner piger risikerer hvert år at blive omskåret. Der er tale om en dybt forankret kulturel praksis, særligt i en række afrikanske lande
Hvad er op og ned i debatten om omskæring af drengebørn? Vi har spurgt to personer, som har involveret sig i debatten, om, hvad der er af centrale argumenter på begge sider
Sagen om omskæring af små børn er et eksempel på, hvordan udøvelsen af kollektiv religionsfrihed kan komme i konflikt med den individuelle religionsfrihed, skriver filosofilektor Sune Lægaard
Er behovet for at ”kvalificere debatten” om omskæringer en tilstrækkelig grund til, at vi registrerer borgernes religion, spørger interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen
6. Omskæring og lovgivning
7. Debat
8. Seneste
Seneste
Analyse
Marianne Schleicher, ph.d. og lektor i jødisk religion ved religionsvidenskab, Aarhus Universitet.
I den danske omskærelsesdebat glimrer forståelsen for ritualets sociale betydning ved sit fravær. Det vidner om en omsiggribende individualisme, der ikke kan genkende betydningen af forpligtende fællesskaber, skriver Marianne Schleicher, ph.d. og lektor i jødisk religion ved religionsvidenskab, Aarhus Universitet, i denne analyse
Danskernes frihedsrettigheder indskrænkes, og de mest påfaldende af dem handler om religion. Vi går fra en høj grad af tolerance mod mindre tolerance. Det er værd at bide mærke i, da tolerance tidligere har været central for dansk selvforståelse, mener ph.d. og lektor Sune Lægaard
I debatten om omskæring er der for stort fokus på den kulturelle og sociale funktion i minoritetsgrupper. Vi skal have flyttet fokus til det barn, der omskæres og dertilhørende risici, skriver næstformand i Intact Denmark i et modsvar til religionsanalysen
Hvad er op og ned i debatten om omskæring af drengebørn? Vi har spurgt to personer, som har involveret sig i debatten, om, hvad der er af centrale argumenter på begge sider
Omskærelse af drengebørn i jødedommen og islam har en kulturel og social funktion, som man ikke uden videre kan set bort fra, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Både Kirke- og Justitsministeriets og Institut for Menneskerettigheders jurister vurderer, at en aldersgrænse for omskæring er legitim indenfor dansk og international ret om religionsfrihed, mener Güray Baba, der er talsperson for Intact Denmark
Der er nærmest fuldstændig enighed blandt jurister og juridiske institutioner om, at et forbud mod omskærelse af drenge vil være i strid med grundlovens principper om religionsfrihed, mener tidligere formand for Det Jødiske Samfund i Danmark Finn Schwarz
I den sundhedsvidenskabelige diskussion om omskæring er det den videnskabelige kvalitet, der bør være afgørende. Men i den etiske diskussion må vi kræve større gennemsigtighed omkring debattørernes egne holdninger, mener næstformand Mikael Aktor
Er behovet for at ”kvalificere debatten” om omskæringer en tilstrækkelig grund til, at vi registrerer borgernes religion, spørger interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen