Lys og mørke spiller sammen i de religiøse traditioner

En pige holder en en olielampe, der traditionelt bruges til at fejre Diwali-festivalen i Pakistan. AP Foto/ Shakil Adil Foto: Copyright 2016 The Associated Press. All rights reserved.

I både jødedom, kristendom og islam forbindes Gud med lys. Men der findes også religioner, hvor lys ikke altid er af det gode, og det kinesiske "yin og yang" symboliserer den vigtige balance mellem lys og mørke i verden

Modstillingen mellem lys og mørke har altid spillet en rolle i menneskenes bevidsthed. Overalt har man i religioner og filosofi beskæftiget sig med modsætningen og samspillet mellem lys og mørke, dag og nat. Hvis du slår op i den danske salmebog, vil du finde masser af eksempler på sangtekster om lys og mørke - fra Hans Christian Sthens "Den mørke nat forgangen er" fra 1589 til N.F.S Grundtvigs "Morgenstund har guld i mund" ca. 260 år senere.

Som salmerne viser, er mørke og lys fysiske fænomener, men også elementer, der i høj grad kommer til udtryk i en række af verdens religioner. Her ses de oftest i et dualistisk forhold, hvor de står i en skærende kontrast til hinanden. Mørket er som regel ondt, alt imens lyset repræsenterer det gode. Alligevel er det ikke altid så simpelt. 

Med øjne som luende ild
Guder og religiøse personligheder bliver generelt karakteriseret som ”lys”. Således åbenbarer Gud sig til Moses fra en brændende tornebusk i Det Gamle Testamente, Jesus’ udseende bliver i Johannes Åbenbaring beskrevet med: ”øjne som luende ild” og ”som når solen stråler i al sin styrke” og Balder er i den nordiske mytologi ’den lyse as’.

I både jødedom, kristendom og islam forbindes Gud med lys. "Der skal være lys" er Guds første udsagn i Det Gamle Testamentes Skabelsesberetning.

I den kristne tradition benævner Jesus sig selv som ”verdens lys” i Johannesevangeliet 8,12. I den kirkelige og folkelige tradition tændes der lys for helgener og afdøde, der er lysfester såsom luciaprocessionen, kyndelmisse og juletiden til at lyse op i mørket.

I Indien fejrer både hinduer og sikher lysfesten Diwali som årets største fejring og festival. Her fejrer man både frugtbarhed og lyset sejr over mørket. Ordet guru, der henviser til religiøse ledere inden for sikhismen, er også en sammentrækning af ordet ’gu’, der betyder mørke, og ’ru’, der betyder lys. Ordet guru refererer derfor til det mørke, der bliver fordrevet af lyset.

I jødedommen har menorahen, en særlig lysestage, en helt central plads i traditionen. Lysestagen stod oprindeligt i jødernes hellige tempel i Jerusalem, har lagt navn til den jødiske højtid Chanukkah, der er en af de vigtigste traditionelle fejringer.

Solguden kæmper mod mørkets kaos
At lyset er godt, men mørket er ondt, var mennesker også meget enige om i zarathustrismen, som var en gammel persisk religion, hvor Ahura Mazda – en persisk solgud – blev dyrket.

I zarathustrismen kæmper solguden mod mørket i forsøget på at stabilisere verden og skabe retfærdighed midt i mørkets kaos. I dag findes der fortsat trossamfund i Iran, som dyrker Ahura Mazda, som var landets officielle religion før Islams indtog.

Der findes dog også religioner, hvor lyset ikke nødvendigvis er forbundet med det gode. I det gamle Babylon kontrollerede solguden Shamash eksempelvis lysdæmoner. Guden sørgede for lov, orden og retfærdighed, men var også en hård dommer, hvis varme og lys brændte mennesker. Så skønt det gode er til stede, så kan det gode også være ondt i form af dæmoner, som hører lyset til. Og for meget lys og ild kan også i bringe ondt med sig, som forestillingen om Helvedets flammer i den kristne tradition vidner om.

Men forholdet mellem mørke og lys er også fundamentalt. Yin og Yang er i kinesisk filosofi, og religion som kongfuzianisme og daoisme symbolet på både tilværelsens fundamentale modsætning og samspil. Hverken lys eller mørke er ondt eller godt, men repræsenterer blot forskellige kræfter – som kvinde og mand, varme og kulde.