Litauen

Historie
I førkristen tid dyrkede litauerne Dievas som skabergud. De døde ville få løn efter fortjeneste og ville enten nyde evigheden i duasos eller tilbringe den i evig mørke, hvor guden Velnias regerede. I litauernes gudepanteon var Perkunas, stormens og tordenens gud og muligvis søn af Dievas, den vigtigste. I de enkelte stammer var hekse- og trolddomskraft også udbredt.

En hob af små fyrstendømmer blev i 1236 forenet under storhertug Mindaugas. Han lod sig døbe i 1251 og påbegyndte indførelsen af kristendommens i Litauen. To år senere blev Minduagas kronet til konge af pave Inocencio IV. Det var dog ikke før i 1387, at den officielle kristning af Litauen fandt sted. Hovedkraften bag dette var storhertug Jogaila, og han sørgede for, at den hedenske kult blev udryddet.

Reformationen holdt sit indtog i Litauen så tidligt som i begyndelsen af 1520'erne, da studerende ved universiteterne i Wittenberg og Leipzig bragte den med sig. Den slog rod og spredtes hurtig til alle samfundslag og mødte kun begrænset modstand fra en elite af romersk-katolske præster, der forblev tro mod Rom.

I forbindelse med modreformationen i slutningen af 1500-tallet svarede den romersk-katolske kirke dog stærkt igen i Litauen, og protestantismen veg gradvist tilbage.

Omkring 1795 havde Rusland annekteret det meste af Litauen, og bestræbelser på at gøre landet ortodokst iværksattes. Både protestantiske og romersk-katolske kirker led meget under dette forsøg, der dog i sidste ende mislykkedes. Kirkerne formåede at spille en vigtig rolle i at bevare den nationale karakter.

Sovjets besættelse af Litauen og den medfølgende undertrykkelse af religion i det hele taget medførte, at kirken blev genstand for blodige forfølgelser. For de kristne betød det deportationer, fængslinger, lukning af kirker og klostre og konfiskering af ejendom. Kirken optrådte gennem hele besættelsestiden som opposition til det sovjetrussiske styre, der i nogen grad fik held med deres forehavende, nemlig at få ateismen til at slå rod i befolkningen.

Under den tyske besættelse blev 190.000 jøder sendt i koncentrationslejre, og 90 % af landets jøder blev myrdet. Vilnius var inden krigen et af de vigtigste jødiske kulturcentre i verden.

Stalins død i 1953 ændrede ikke væsentlig ved den religiøse forfølgelse, og den katolske kirkes modstand blev fortsat forbundet med forsvaret for nationaliteten. I 1972 kaldte den litauiske menneskerettighedsbevægelse således sin illegale bulletin for "Den litauiske katolske kirkes Krønike". Samme år udløste begravelsen af en ung mand omfattende sammenstød, der kostede 15 livet og førte til 3.000 arrestationer.

Det religiøse landskab i dag
Siden 1990'erne har kirken igen kunnet trække vejret lettere, og den har forbedret sine forhold væsentligt. Den romersk-katolske kirke omfatter i dag cirka tre fjerdedele af befolkningen, men mange andre trossamfund er i dag også repræsenteret.

Statistik
Befolkning: 3.670.000

Fordeling på religioner
Antal% af befolkning
Kristne 3.209.640 87,5
Jøder 6.653 0,2
Muslimer 8.093 0,2
Jehovas Vidner og mormoner 4.300 0,1
Andre religioner 135 0,0
Ateister/uden religiøst tilhørsforhold 441.448 12,0

Fordeling af kristne

Antal% af befolkning
Protestanter 44.000 1,2
Katolikker 3.105.000 84,6
Ortodokse 114.000 3,1
Øvrige kirkesamfund 32.000 0,9
Kristne uden kirkeligt tilhørsforhold 543 0,0

Kristne med dobbelt medlemsskab* -85.903 -2,3

* Begrebet dækker over medlemmer af sekter eller kristne kirker, der også er medlemmer andetsteds, og tallet er derfor negativt.

Tallene stammer fra år 2000 og er taget fra Religions of the World. A Comprehensive Encyclopedia of Beliefs and Practices, Melton & Baumann (eds.) 2000 og World Christian Encyclopedia. A Comprehensive Survey of Churches and Religions in the Modern World, Barret, Kurian & Johnson (eds.) 2001.