Religiøse overgangsritualer

Overgangsritualer er en stor del af religionernes praksis. De er nemlig med til at markere de livsfaser, den troende gennemgår fra fødsel til død. I temaet her kan du blive klogere på religiøse overgangsritualer

I denne artikel dykker Religion.dk ned i temaet om overgangsritualer og giver nogle eksempler fra verdensreligionerne.

Læs også mere om ritualer her.

Hvad er et overgangsritual?

Et overgangsritual markerer overgangen fra en tilstand til en anden. Det kan være overgangen til voksenlivet eller måske indlemmelsen i et nyt religiøst samfund.

Overgangsritualet viser, at der nu er sket en markant ændring i en persons liv, og ritualerne kan være religiøst såvel som kulturelt forankrede.

Begrebet blev først brugt af den franske etnograf Arnold van Gennep (1873-1957), som beskriver overgangsritualet som et handlingsforløb i tre faser:

• Separationsfasen, der adskiller objektet fra sin tidligere tilstand. Det kan være renselse, isolation eller at man bliver iført noget særligt tøj.
• Den liminale fase, hvor overgangen finder sted.
• Inkorporationsfasen, hvor personen nu indgår i sin nye sammenhæng.

Overgangsritualet behøver ikke at være på individplan. Nytår kan for eksempel også anskues som et overgangsritual, hvor hele samfundet går fra et år til et nyt.

Barndommen

Dåben er et kristent sakramente og praktiseres i mange kristne retninger, når et barn er spæd. Her bekræfter forældrene trosbekendelsen på barnets vegne, og barnet bliver nu en del af det kristne fællesskab. .

I jødedommen og islam praktiserer man rituel omskæring af drenge i barndommen.

Den jødiske omskæring hedder brit milah, og omskæringen finder sted otte dage efter jødiske drenges fødsel. Omskæringen i jødedommen er central, fordi det er en del af den pagt, som Abraham indgik med Gud. Gud ville gøre Abrahams slægt frugtbar, give dem Israel og være jødernes gud, og modkravet var, at alle Abrahams efterkommere skulle lade sig omskære otte dage efter fødslen.

For muslimer foregår omskæringen senest når drengen er fyldt syv år. Omskæringen markerer også nedstamningen fra Abraham, der ligeledes anses som islams stamfader, men det er ikke direkte knyttet til pagten mellem Abraham og Gud. I Koranen opfordres til at følge Abrahams tradition, og mange teologer tolker det som at muslimske drenge skal lade sig omskære.

Læs mere om omskæring her.

Hinduismen har mange overgangsritualer, der på hindi kaldes samskara. Samskaraerne følger barnets udvikling og de fremskridt, barnet gør. Man markerer blandt andet første gang, barnet får fast føde, og barnets første tur udenfor huset. Læs mere om overgangsritualer i hinduismen her.

Fra barn til voksen

Mange kulturer rundt omkring i verden markerer overgangen fra barn til voksen. Ofte sker det omkring det tidspunkt, barnet går i puberteten.

Konfirmationen i folkekirken anskues traditionelt for at være der, hvor den unge går ind i de voksnes rækker. Det markerer, at man nu ikke længere er barn. Ikke mange mener i dag, man er voksen, når man er blevet konfirmeret. I stedet markerer det en overgang fra at være barn til ung, hvor der følger nogle andre forventninger. Ved konfirmationen bekræfter barnet sin kristne tro i kirken, og mange holder efterfølgende en fest.

I jødedommen markeres overgangen fra barn til voksen når en pige bliver 12 og en dreng bliver 13 år. Her bliver en dreng bar mitzvah, og en pige bliver bat mitzvah. Det betyder, at man bliver “søn/datter af buddet” og nu officielt er en del af det jødiske fællesskab. Det forventes derfor, at man overholder Toraens bud og selv har ansvaret for at praktisere sin tro.

Ritualet foregår i synagogen hvor drengen, og sommetider pigen, skal læse et stykke fra Toraen. For især ortodokse jøder læser pigen ikke fra Toraen, men nogle steder holder pigen i stedet en tale i synagogen. Efter ritualet i synagogen holder de fleste en fest for familie og venner.

I hinduismen markeres drengens overgang fra barn til voksen med ritualet upanayana. Efter ritualet forventes det, at drengen påbegynder sine religiøse studier. Oprindeligt betød det, at han skulle påbegynde et nyt asketisk liv i lære hos en guru, men forventningerne i dag er ikke helt så høje.

Amish-bevægelsen markerer overgangen fra barn til voksen med en flerårig periode, der kaldes rumspringa, hvor den unge er uden opsyn, og kan drikke, feste og gøre andre ting, som ellers ikke er tilladt i amishfolkets samfund. Når den unge døbes efter nogle års løssluppenhed, forventes det igen, at man følger bevægelsens regler.

Læs mere om overgangen fra barn til voksen i verdens religioner her.

Bryllup

Brylluppet er religiøst forankret i mange kulturer rundt omkring i verden og markerer en statusovergang fra at være ugift til at være gift. Mange steder fører det endda til en ny tiltale, for eksempel i Danmark, hvor en gift kvinde omtales som frue i stedet for frøken. Som ægtepar følger ofte andre forventninger, for eksempel troskab og stiftelse af familie.

I Danmark bliver mange gift i folkekirken. Præsten vil ofte holde en tale for parret og herefter tilspørge, om de vil gifte sig og følge hinanden i medgang og modgang. Slutteligt vil præsten give ægteskabet Guds velsignelse. Læs om bryllup i folkekirken her.

I den ortodokse kristendom foregår vielsen anderledes. Her er ægteskabet, ligesom i den katolske kristendom, et sakramente. En central del af ceremonien er kroningen, som symboliserer flere ting. Det er blandt andet et symbol på det kongerige, der venter dem i himlen.

Det islamiske bryllupsritual hedder nikah og er en kontrakt, ægteparret indgår med hinanden. Kontrakten indeholder en række regler, som skal overholdes, for at ægteskabet anerkendes som gyldigt. Nogle ægtepar tilføjer også personlige aftaler. Et af punkterne er mahr, som er en islamisk brudegave, som brudgommen giver kvinden. Det skal sikre kvinden økonomisk i tilfælde af, at manden forlader hende, går bort eller andet. Imamen vil tilspørge parterne om gyldigheden af deres aftale, herunder om ægteskabet er indgået frivilligt, og om der er betalt mahr. Ofte giver imamen også nogle gode, ægteskabelige råd til det nygifte par, og mange vælger at holde en fest efter ceremonien.

I hinduismen er bryllupsritualet vigtigt, og for kvinden er det også en markering af overgangen fra barn til voksen. Ved ceremonien lover ægteparret at ære og respektere hinanden, og for at bekræfte løftet vil manden binde en snor om brudens hals, hvorefter de vil gå rundt om et bål syv gange. Et hinduistisk bryllup vil ofte være fyldt med fest og farver.

En jødisk vielse foregår under en chuppah, som er en baldakin af et stykke stof, der holdes af fire bjælker. Chuppahen symboliserer det jødiske hus og at brudeparret nu forenes under et tag. Inden vielsen indgår parret en ægteskabskontrakt, der kaldes kubah, som er en række forpligtelser manden har for kvinden.

Der findes ikke et officielt bryllupsritual i buddhismen. Her betragter man brylluppet som et verdsligt og privat anliggende. Nogle holder dog en ceremoni, som blandt andet kan indeholde bøn og ofringer til Buddha. Læs mere om buddhistiske bryllupstraditioner her.

Læs mere om bryllup i verdensreligionerne her.

Døden

Overgangen fra liv til død er den absolut sidste overgangsfase, og en overgang, der af alle kulturer markeres på en eller anden måde.

I kristendommen vil begravelsesceremonien ofte finde sted i en kirke, hvor præsten afholder ceremonien. Centralt for livet efter døden for mange kristne er, at Jesus ved genopstandelsen brød synden og dødens magt, og Gud derved skænkede evigt liv i Gudsriget til den troende. Læs mere om kristendommens syn på livet efter døden her.

I islam skal begravelsen helst finde sted indenfor 24 timer efter døden er indtruffet. Islam tillader ikke kremering, og man bør heller ikke bruge kiste. Den døde vil ofte blive svøbt i hvide klæder og begravet med hovedet mod Mekka. Muslimer tror på, at sjælen forlader kroppen ved døden, og på dommedag vil de døde genopstå, hvor alles gerninger vil blive optalt og afgøre, om man kommer i himlen eller helvede. Læs mere om livet efter døden i islam her.

Ved en ortodoks-jødisk begravelse begraver man den døde i en kiste, så kroppen kan hvile i fred. Ved ceremonien vil de deltagende ofte rive en flænge i tøjet, for at vise deres sorg. Læs om livet efter døden i jødedommen her.

Der er ikke en fast forskrift for, hvordan en buddhistisk begravelse skal foregå. Ofte vil ceremonien foregå i hjemmet eller i et buddhistisk tempel. I buddhismen tror man på, at sjælen genfødes, så når et liv slutter, følger det overgangen til et nyt liv. Overgangstilstanden mellem de to liv kaldes bardo. Læs mere om døden i buddhismen her.

Læs hvad verdensreligionerne mener om liv efter døden her.