Fordomme om kvinder og jøder manet til jorden i synagoge
Den feministiske debattør Ekaterina Andersen gæstede Det Jødiske Hus i Krystalgade. Her talte hun om feminisme i Bibelen i et oplæg, der havde til formål at bryde med fordomme om jødedommen
Der er få stole tilbage i Det Jødiske Hus’ forsamlingslokale bag synagogen i Krystalgade i København. Kvinder i alle aldre cirkulerer rundt med kosher-vin i glassene, indtil de finder sig til rette på de opstillede stolerækker. Døren går op. Ekaterina Andersen bevæger sig elegant igennem lokalet og tager plads bag mikrofonen. Bag hende står teksten ”10 bibelske historier enhver feminist burde kende til” skrevet med store, sorte bogstaver, og det slår temaet an for dagens foredrag.
Arrangementet er sat i verden af Det Jødiske Informationscenter, der blev oprettet efter terrorangrebet på synagogen i 2015. Projektet er tiltænkt som et præventivt tiltag, der blandt andet har til formål at bryde med de gængse fordomme, der eksisterer om jødedommen, forklarer Emma Fiel, der er projektleder i Det Jødiske Informationscenter.
”I den forbindelse er det også enormt fedt at kunne afholde et arrangement med en kvinde som Ekaterina Andersen,” siger projektlederen.
”Ekaterina er jo alt andet end en gammel, jødisk mand, men hun er enormt vidende, og hun kan sagtens indtræde i en faglig og teologisk debat om, hvad der rent faktisk står i Bibelen,” kommer det fra Emma Fiel på denne søndag, der er Kvindernes Kampdag.
De bibelske fortællinger om kvinder kan være med til at vise, hvordan kvinder er i stand til at handle strategisk og kreativt, selv når de lever under undertrykkende forhold, siger Ekaterina Andersen. Hun bruger som eksempel Miriam, der var søster til Moses. Hun var snedig i mødet med Faraos datter, og i stedet for at spørge hende, om hun vil beholde barnet, spurgte hun Faraos datter, om hun skulle finde en jødisk amme til den lille Moses. Derefter gik hun hen og foreslog moderen til Moses at blive den amme.
Ekaterina Andersen har forsøgt at bekæmpe samfundsstrukturer, som hun finder patriarkalske og uretfærdige. Det har hun blandt andet gjort som en del af trekløveret Girl Squad, der med det såkaldte ”ludermanifest” bragte begrebet ”fjerdebølgefeminisme” til Danmark tilbage i 2016.
Emma Fiel håber på, at man med arrangementer kan nedbryde fordomme om, at jødedommen er en stagneret religion, og at Bibelen udelukkende kan læses ud fra en patriarkalsk synsvinkel.
”Fortolkning er et grundvilkår i jødedommen. Derfor skal vi blive ved med at fortolke og være nysgerrige på det samfund, som vi er en del af,” forklarer hun og håber, at deltagerne vil gå fra arrangementet med et bredere perspektiv på, hvad jødedommen er for en størrelse.
Kampdagen i Det Jødiske Hus lakker mod enden, og én efter én træder kvinderne om på den anden side af den gitterlåge, der skiller livet i og omkring synagogen fra resten af København. På fortovet bevogter sikkerhedsvagterne adressen på Krystalgade, og de unge mænd i camouflage står som en kampklar manifestation af, hvorfor Det Jødiske Informationscenter efter angrebet fik sin eksistensberettigelse.