Billedserie

Se glimt fra verdens påskefejringer

Det amerikanske præsidentpar inviterede til påskeægsjagt i Det Hvide Hus' baghave. Igen i år var mange tusinder af familier fremmødt. På billedet leger Obama med en af de yngste publikummer.

Påsken er kristendommens vigtigste højtid - og samtidigt en tid fyldt med folkelige traditioner og arrangementer. Se her, hvordan påskeugens dage er blevet markeret og fejret rundt om i verden

"Det er frem for alt i Jesu død og opstandelse, den kristne tro og det kristne håb må forankres," forklarer Helge Kjær Nielsen, dr. theol., om påskens store betydning.

Verden over har kristne i den seneste uge markeret påsken med optog, højmesser, scenarier, der viser Jesu sidste gøren på jord - og æggejagt i Obamas baghave.Selvom påskens budskab er det samme, er traditioner forbundet med påskefejringen forskellige verden rundt.

Se glimt fra fejringerne her

På Peterspladsen i Rom afholdt Pave Frans påskehøjmesse. Pavens budskab var at samles om Jesus i denne påsketid og støtte os ved ham. I sin tale fordømte han desuden verdens terrorisme og mindedes ofrene herfor. Foto: Pacific Press
På billedet ses unge medlemmer af den afrikanske mission Legion Maria (Marias følgere). Under påskefejringen døbes de yngste medlemmer, hvor også en 'mystisk' katolsk kvinde formidler budskabet om, at Jesus vil genopstå som en sort mand. Denne nyere bevægelse er primært udbredt blandt det kenyanske folk Lou. Foto: AFP or licensors
Ved Malate Kirken i Manila, Filippinernes hovedstad, opførte romerske katolikker et optog for at fejre Jesu genopstandelse påskesøndag. Foto: AFP or licensors
I påskeugen inviterede præsidentparret til en traditionsrig jagt efter påskeæg i Det Hvide Hus' baghave. På billedet ses Præsident Barack Obama med sin hustru Michelle i færd med at underholde de mange fremmødte børn.
Æggejagten i Det Hvide Hus bød både på live musik, sportskonkurrencer, historieoplæsning og mad. Igen i år var mange tusind familier fremmødt.
På billedet ses en filippinsk pige udklædt som engel. Hun øver sin optræden før det traditionelle påskeshow begynder. I denne optræden mødes Jomfru Maria og den genopståede Jesus. Fejringen finder sted i Baclaran kirken i Paranaque på Filippinerne. Foto: Marlo Cueto/NurPhoto
I Lima i Peru fejres langfredag med en scenarisk repræsentation af Jesu sidste færd. Foto: Xinhua/Photoshot. All rights reserved.
Hver langfredag siden 1416 er en bestemt gruppe franske katolikker gået i optog i den franske by Perpignan. Hermed udøver de levende en catalansk kulturel tradition, som har eksisteret de seneste seks århundreder. Foto: AFP or licensors
To små piger optræder som engle foran et lidende Jesus krucifiks. Billedet er fra en procession i Palermo på Sicilien langfredag, hvor kristne sørger over Jesu korsfæstelse. Foto: ImageForum